Kirken San Tommaso in Parione, Via di Parione 33:
Her startede Filippo Neri sin præstegerning i 1551.
Kirken San Girolamo della Carità, Via di Monserrato 62:
I huset ved siden af Kirken, Casa della Carità, boede San Filippo Neri fra 1551 til 1583. Hans lille værelse er idag omdannet til kapel. Der var i dette værelse, at han begyndte sine møder og samtaler med de troende, de møder der gav rummet navnet "Oratorio" ("Bederummet"). Navnet fulgte med, da San Filippo Neri flyttede sine møder til et større rum og blev selve betegnelsen på den form for præstegerning, som han og hans ligesindede udøvede.
Et rum over Kirkens skib brugtes tidligere til magasin for korn, der blev uddelt til de fattige. Det var dette rum, som San Filippo fik rådighed over og således her at sammenslutningen "Congregazione dell'Oratorio" opstod.
Både San Filippo Neri's værelser og det første oratorie-rum kan besøges ved henvendelse til nonnerne af Ordenen Suore di San Filippo Neri.
Kirken San Giovanni dei Fiorentini, Via Acciaioli 2:
Dette er Kirken for "indvandrerne" fra Firenze og her blev San Filippo Neri, der selv stammede fra denne by, udnævnt til sognepræst i 1564.
Palazzo Massimo alle Colonne, Corso Vittorio Emanuele II 141:
Familien Massimo holder én gang om året åbent hus i deres palæ på Corso Vittorio Emanuele II. Det sker den 16. marts i anledning af et mirakel, som San Filippo Neri udførte her den 16. marts 1583. Den unge Prins Paolo Massimo var dengang meget syg og hans fader Prins Fabrizio Massimo, der var en stor tilhænger af San Filippo Neri, tilkaldte den hellige mand og bad ham bede for hans søn. Da San Filippo nåede frem, havde den kun 14-årige Paolo netop udåndet. San Filippo fordybede sig i bøn og miraklet sket, den unge mand vågnede op. Dog kun for få øjeblikke, men han nåede at hviske til San Filippo, at hans største ønske var at komme til Paradis og der blive forenet med hans elskede søster Giulia, som var blevet nonne med navnet Suor Elena og som var død kort tid forinden. Efter disse ord lukkede drengen sine øjne for ikke at vågne op igen, mens San Filippo velsignede ham og sagde "Va' e prega Dio per me" ("Gå og bed til Gud for mig").
På den dag, hvor dette mirakel fandt sted, er der fra morgenstunden messer i det værelse, hvor Prins Paolo døde. Rummet er idag omdannet til kapel i neogotisk stil, udsmykket med blandt andet et maleri af Pomarancio forestillende "Il Miracolo di San Filippo".
Kirken Santa Maria in Vallicella, Piazza della Chiesa Nuova:
Denne Kirke, der også kaldes Chiesa Nuova, lod San Filippo Neri og hans tilhængere bygge istedet for den gamle kirkebygning, der stod her og som Pave Gregor XIII i 1575 overlod til Congregazione dell'Oratorio. I kapellet til venstre for højalteret er San Filippo begravet. Andetsteds i bygningen kan man se en rekonstruktion af de rum, som helgenen beboede, efter at han i 1583 på Pavens bud flyttede herover fra Casa della Carità. Der er tale om en rekonstruktion, da en brand i det 17.århundrede desværre har ødelagt de oprindelige værelser.
Andre steder i Rom med tilknytninge til San Filippo Neri:
Den internationale Confederazione dell'Oratorio har til huse i Via San Girolamo della Carità 63 og i Via di Parione 33.
Den romerske afdeling Congrazione dell'Oratorio har til huse i Palazzo dei Filippini, der ligger bagved Kirken Santa Maria in Vallicella/Chiesa Nuova ved Corso Vittorio Emanuele II.
I det tilknyttede Oratorio dei Filippini på Piazza della Chiesa Nuova afholdes der stadig koncerter.
En kostskole for unge pige hjulpet efter San Filippo Neri's forskrifter ("Collegio delle Filippine") var indrettet i nogle bygninger i tilknytning til ejendommen Villa Sforza mellem Via Sforza og Via dei Quattro Cantoni på Esquilin.
I Via Sforza nr.16a ligger den lille kirke San Filippo Neri all'Esquilino.
En anden kirke viet til San Filippo ligger i Via Giulia. Den kaldes også San Filippino, men er ikke længere i brug.