Fontana-familien var en familie af arkitekter, som stammede fra Ticino i Norditalien og som i 15- , 16- og til dels 1700-tallet udførte mange og væsentlige arbejder i Rom.

Af slægtens medlemmer kender vi:

Domenico Fontana, arkitekt og ingeniør, født ved Lugano i 1543, død i Napoli 1607. Kom til Rom før Michelangelo's død i 1564 og arbejdede der i mange år, især for Kardinal Felice Peretti, den senere Pave Sixtus V. Han var broder til Giovanni Fontana og fader til Giulio Cesare Fontana.

Sebastiano Giulio Cesare Fontana, arkitekt, født i Rom før 1593 som søn af Domenico Fontana og nevø af Giovanni Fontana og død engang efter 1627 antagelig i Napoli, hvor han virkede.

Giovanni Fontana, arkitekt og ingeniør, broder til Domenico, født 1540 eller 1546, død i Rom 1614. Arbejdede meget sammen med sin broder på dennes projekter for Sixtus V, byggede derudover nogle store, anonyme fontæner i Frascati og i Rom. Arbejdede muligvis på Palazzo Giustiniani i Rom.

Carlo Maderno, nevø til Domenico Fontana, født i 1556, død 1629. Var arkitekt og blev banebrydende indenfor romersk ungbarok arkitektur. Tegnede hovedfacaden til Peterskirken og byggede/ombyggede mange andre kirker og palæer i flere tilfælde sammen med sin onkel Domenico.

Carlo Fontana, arkitekt, nevø til Domenico Fontana, født 1638, død i Rom 1714. I 1650 elev af Gian Lorenzo Bernini i Rom og under indflydelse af Carlo Rainaldi og Francesco Borromini. Blandt hans mange arkitektoniske værker er facaderenoveringen i Santa Maria in Trastevere og facaden på San Marcello al Corso. Carlo Fontana var lærer for blandt andre arkitekterne Carlo Buratti og Alessandro Specchi, der også illustrerede mange af hans udgivelser med sine stik, samt Filippo Barigioni.

Francesco Fontana, arkitekt, søn af Carlo Fontana, født i Rom 1668, død i Castelgandolfo 1708. Arbejdede sammen med sin fader på mange af dennes arbejder. Francesco Fontana var medlem af broderskabet Congregazione del Santissimo Nome di Maria og med i den gruppe arkitekter, som blev nedsat, da den nye Kirke Santissimo Nome di Maria skulle opføres.

Girolamo Fontana, arkitekt, nevø af Carlo Fontana, og broder til Carlo Stefano Fontana, død i Rom 1714. Arbejdede på Palazzo og Galleria Colonna ai Santi Apostoli.

Carlo Stefano Fontana, arkitekt, nevø af Carlo Fontana, og broder til Girolamo Fontana, virkede som arkitekt i Rom omkring 1700. Han var egentlig præst ("Abate") og ledede under Pave Clemens XI (1700-1721) arbejdet med udsmykningen af hovedskibet i Kirken San Giovanni in Laterano. I 1711 udførte han den nye facade på Kirken San Clemente. Carlo Stefano Fontana var medlem af Accademia di San Luca og tegnede omkring 1730 baldakinen over højalteret i Kirken Santa Prassede. Han var også medlem af broderskabet Congregazione del Santissimo Nome di Maria og med i den gruppe arkitekter, som blev nedsat, da den nye Kirke Santissimo Nome di Maria skulle opføres.

Mauro Fontana, arkitekt, søn af Francesco Fontana, født i Rom 1701, død 1767. Udførte kun få arbejder, blandt andre Monastero og Chiesa di Sant'Orsola i Via Vittoria. Mauro Fontana var medlem af broderskabet Congregazione del Santissimo Nome di Maria og med i den gruppe arkitekter, som blev nedsat, da den nye Kirke Santissimo Nome di Maria skulle opføres. Her kom han i 1751 til at stå for færdiggørelsen af Kirkens indre og stabilisering af dens mure.

Billedhuggeren og maleren Luigi Fontana (1827-1908) har derimod ingen relation til denne familie. - Læs mere om Luigi Fontana her!

Litteratur om Fontana-familien:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Beny, Roloff og Peter Gunn: Roms kirker. Schønberg, 1982.
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton Editori, 2.ed., 2003.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- XV, Esquilino.
- XVIII, Castro Pretorio, del 1.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994