ANNAS ROM GUIDE
Immacolata Concezione

Romerne dyrker l'Immacolata Concezione ("Den Ubesmittede Undfangelse") med stor inderlighed og der findes mange Immacolata-fremstillinger rundt omkring i byen, blandt andet de mange "edicole sacre", de små gadealtre som er opsat på husmure og gadehjørner overalt.

FREMSTILLINGER AF "IMMACOLATA CONCEZIONE" I ROM:

EDICOLE:

Via degli Amatriciani 12, på hjørnet af Piazza Lancellotti. (Freskomaleri af anonym romersk kunstner, muligvis fra det 17.århundrede, indsat i en rektangulær niche. Rammen er i travertin og stuk fra det 17.århundrede, den er også rektangulær og har et lille udhængende tag. Den nederste del hviler på 2 konsoller. Jomfru Maria fremstilles her med armene krydset over brystet, hun står på en halvmåne og træder på en vinget slange.)

Piazza della Rotonda nr 4/5. (Freskomaleri af anonym kunstner fra det 18.århundrede, ifølge kilderne sikkert fra perioden mellem 1745-1775. Rammen er i stuk og meget udsmykket i senbarok/rokoko-stil, også fra det 18.århundrede, den er rektangulær med 2 buer foroven Herover er indsat en due (Helligånden) i en strålekrans, forneden er der et "skjold" med indskriften "Tota pulchra es, amica mea, et macula non est, in te. Cant.IV", omgivet af liljer. Det er et meget stort alter, der breder sig over næsten 2 etager. L'Immacolata er gengivet på traditionel vis med en krans af stjerner foroven, klædt i blå kappe, stående med armene foldet over brystet på en jordklode, med måneseglet og slangen under sine fødder, omgivet af skyer og englehoveder.)

Via della Gatta/Piazza del Collegio Romano 2, på Palazzo dei Doria Pamphilj (en oval forgyldt stukramme, Maria siddende på en trone af skyer, hun bærer flagrende gevandter, har en krone på hovedet og foden på en sølvfarvet halvmåne)

Via dei Cappellari på hjørnet af Piazza Campo dei Fiori (indskrift)

Via di Porta Latina

Via dello Scalone på hjørnet af Via della Panetteria

Via di Campo Marzio 1/Via Uffici del Vicario 5 (Bemalet terracotta-relief af anonym kunstner fra midten af det 19.århundrede i en oval ramme indsat i en kraftig dekoration af stuk og terracotta i rokoko-stil fra begyndelsen af det 18.århundrede. Er opsat på et gadehjørne med en gadelygte og en baldakin ovenover. Jomfru Maria statuen træder på slangen, hun er omgivet af engle og skyer og en rosenranke i terracotta. Stukbaldakinen efterligner et stykke draperet stof.)

Piazza di Sant'Anselmo 2 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Salita dei Crescenzi 9 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via San Giovanni Decollato 15 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via del Mascherone 57 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Corso Vittorio Emanuele på hjørnet af Via di Torre Argentina (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via di Ponte Sisto 75 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via San Francesco di Sales 25 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via della Dataria 94/95 (Madonna stående i bøn ("Vergine Orante") i en enkel ramme)

Via delle Quattro Fontane på hjørnet af Via degli Avignonesi 178

Viale Manzoni på hjørnet af Via Emanuele Filiberto

Via Santa Maria in Monticelli på hjørnet af Via San Paolino alla Regola

Via Boncompagni på hjørnet af Via Marche 11

Via di San Vito 9

Via dei Serpenti overfor nr.164

Via dell'Olmata 9

Via dei Prefetti 39

Via dei Fienaroli 4/5

Via dei Serpenti 164, på kirkevæggen (Mosaikbillede af anonym kunstner fra 1954 indsat i en tempel-lignende travertinramme fra samme år. Alteret er opsat på den højre sidevæg til Kirken Madonna dei Monti, hvor der tidligere var en dør. 1954 var et særligt Maria-år og kirken gennemgik derfor en restaurering, hvor døren blev tilmuret og alteret opsat. Øverst er der en trekantet gavl, herunder er der en indskrift: "I fedeli dei Monti, alla loro Regina, Anno Mariano 1954". Under billedet er der et alterbord på 2 kannellerede konsoller på hver side af Jomfru Maria's emblem. L'Immacolata har en krone af 12 små lamper, hun står på en jordklode omgivet af skyer, trædende på slangen, med nymånen i baggrunden. Hun breder armene ud og nedad med åbne håndflader, hvorfra der udgår gyldne stråler. Dette er en ikonografisk type fra det 17.århundrede, som ses mange steder.)

Via degli Zingari nr.14: Statue af l'Immacolata i en grotteniche på bagvæggen til en terrasse i 1.-2.sals højde.

Via Cavour 228, på hjørnet af Largo Visconti Venosta

Via dei Frangipane 28a

Via di San Giovanni in Laterano 55 (Maleri af anonym kunstner af den romerske skole fra det 19.århundrede, indsat i en oval ramme og kantet af en enkel stukudsmykning kronet af et kors fra slutningen af det 19.århundrede. Billedet er beskyttet af glas. Madonna står op, med armene strakt ud og nedad, med åbne hænder og blikket løftet mod himmelen. Hun har en hvid dragt med en blå kappe over og en glorie omgiver hendes hovede, der er dækket af et slør. Det er den klassiske fremstilling af "L'Immacolata" ("den Ubesmittede Jomfru").

Via della Purificazione på hjørnet af Via degli Artisti

Via Mario de' Fiori 92 (Firkantet freskomaleri af anonym kunstner fra slutningen af det 17.-begyndelsen af det 18.århundrede indsat i en firkantet rigt udsmykket stukramme fra samme tid. Øverst er der 2 guirlander af udsprungne roser holdt sammen af lange bånd, som slynger sig ned langs billedets kanter. Nedenunder er der en buet hylde båret af en lille engel mellem 2 overflødighedshorn. Nederst et bølgende bånd med indskriften "Ave Maria". Ifølge kilderne har der været en anden og endnu længere indskrift, som nu er forsvundet. Alteret er indsat i stedet for et vindue på førstesalen i et hus fra det 17.århundrede, næsten helt henne ved hjørnet af Via delle Vite. Nogle forskere mener, at kunstneren måske var blomstermaleren Mario Nuzzi (1603-1673), som muligvis boede i nr.93 og efter hvem gaden er opkaldt ("Mario de' Fiori"="Blomster-Mario"). Jomfru Maria fremstilles her mens hun bevæger sig fremad mellem skyerne, hun har en rød kjole og en blå kappe, hun retter blikket opad og bestråles af et gyldent skær. Denne ikonografi var startet af maleren Carlo Maratta og meget brugt i det 18.århundrede, de 2 malere var forøvrigt gode venner og arbejdede flere gange sammen.)

Via Sistina på hjørnet af Via Zucchelli 24

Via della Penna 57

Via Mario de' Fiori 17, på hjørnet af Via Borgognona

Via dei Prefetti 39

Via del Cancello 29/30 (Statue i terracotta indsat i en oval dyb hulning indrammet af en stukdekoration. Anonym kunstner, sandsynligvis fra det 18.århundrede. Alteret er opsat på et hushjørne, hvor der ned mod Tiberen førhen var et gitter ("cancello"). Skulpturnichen er omgivet af en laurbærranke, i den øverste halvdel indenfor står Jomfru Maria foran en strålekrans ovenpå en stor skyformation, hvoraf der titter 4 englehoveder ud. Forskerne kalder også denne fremstilling for en "Immacolata Concezione", selvom flere af de almindelige træk mangler, her optræder hverken månen eller slangen, så nogle anser den istedet for en "Assunta" ("Marias Himmelfart") og husets beboere brugte da også i slutningen af 1800-tallet at holde en fest for statuen den 15.august, som er dagen for Marias Himmelfart.)

Piazza del Paradiso 68

Via dei Cappellari 4, hjørnet af Campo dei Fiori (Firkantet oliemaleri af anonym kunstner fra det 18.århundrede indsat i enkel firkantet stukramme, der er inkorporeret i en større stukkomposition af blomsterranker, søjler tympanon og guirlander fra samme tid. Udsmykningen er opsat på et gammelt hus fra det 15.århundrede, hvor i sin tid Pave Alexander VI's elskerinde Vannozza Catanei drev gæstgiveriet "Taverna della Vacca". Huset blev senere solgt og i 1517 overgik det til Compagnia del SS.Salvatore ad Sancta Sanctorum og til Ospedale della Consolazione. Madonna-billedet er et af de undergørende billeder, som i 1796 flere gange åbnede og lukkede øjnene. Det er en "Immacolata Concezione", selvom nogle af de sædvanlige træk mangler, men det ses af indskriften under alteret: "Tota pulchra es, et macula non est in te". Jomfru Maria vises i halvfigur i en blå kappe med hænderne over brystet og blikket rettet mod himmelen. Hun har en stjernekrans om hovedet og himmelen fyldes af skyer og englehoveder. Over Madonnas hovede på billedet er der påsat 2 sølvkroner, om halsen er der ophængt en halskæde og rundt omkring er der opsat votivgaver i form af hjerter og øjne i sølv. Den dobbelte stukramme i tempelfacon har foroven en brudt tympanon med en strålekrans udfra en trekant, som symboliserer Treenigheden. Restaureringen i 1976 har påvist rester af bemaling på stukken.)

Via dei Balestrari 43

Piazza Capo di Ferro 24

Largo del Teatro Valle 14

Via di Sant'Ignazio 49 (Biblioteca Casanatense)

Via del Teatro di Marcello 14 (Basrelief i kalksten i en enkel oval ramme, ukendt kunstner, slutningen af det 19.-begyndelsen af det 20.århundrede, opsat på facaden af et renæssance palæ i nærheden af klosteret ved Tor de' Specchi. Rammen består af et bredt bånd, opdelt i 4 dele af 4 roser, med 3 stjerner i hver del. Disse udgør de 12 stjerner som kroner L'Immacolata. Af Jomfru Maria vises kun skuldre og ansigtet, der er bøjet let mod venstre side, blikket er rettet nedad mod halvmånen, som ligger foran hende. Denne fremstillingsmåde er ret sjælden, da vi her mangler de fleste af de gængse ikonografiske træk. Et lignende billede kan ses i Via Belsiana nr.29, mens en lignende ramme findes i Vicolo Scanderbeg nr.42.)

Via di Ponte Sisto 75

Vicolo S.Rufina 47

Via dei Vascellari 40b

Via dei Penitenzieri 13, overfor nr.10 (Ospedale Santo Spirito) (Rektangulært oliemaleri bagved glas af anonym kunstner fra det 20.århundrede indsat i en marmorramme fra 1665 bestående af flade søjler med kapitæler på hver side og en kantet tympanon i gavlfacon ovenover. Under billedet er der en inskription ("Sub tuum praesidium") og en lille hylde kantet af et let metalgitterværk, hylden hviler på 2 kannellerede konsoller og nedenunder er der et relief af et englehovede mellem 2 blomsterguirlander. Herunder er der endnu en indskrift: "Anno Dmi MDCLXV". Alteret sidder på sidevæggen af Ospedale di Santo Spirito in Sassia overfor Via Sancta, som førte fra Trastevere til Peterskirken. Det blev opsat i 1665 under Pave Alexander VII, da hospitalet blev udbygget hertil på muren indtil Conservatorio delle Zitelle. L'Immacolata er traditionelt fremstillet i hvid klædning med blå kappe, hun står på nymånens segl og træder med foden på slangen. Om hovedet har hun en krone af 12 stjerner og en gylden krans. Maleriet er fra det 20.århundrede, men kilderne fortæller om et tidligere billede på samme sted. Ved siden af Madonna er ophængt flere votivgaver.)

Viale Manzoni på hjørnet af Via Emanuele Filiberto

Via di Porta Latina 10

Via del Pellegrino 53 (Immacolata Concezione med San Filippo Neri) (Stort stukrelief på hjørnet af Arco di S.Margherita, forestillende Madonna med Barnet, som hun viser til San Filippo Neri, der vises i en rund ramme nedenfor. Det er udført af Francesco Moderati i 1716. Relieffet er opsat på Palazzo della Cancelleria, en bygning fra det 14.århundrede. Det fortælles, at billedet blev intenst tilbedt især ved festen for "Assunta" ("Maria's Himmelfart") den 15.august. Relieffet er højt, det fylder mere end én etage. Nederst sidder San Filippo Neri i en oval ramme indsat i en hjerteformet figur - hjertet er hans symbol - på siderne sidder 2 ørne, de "stammer fra" Kardinal Pietro Ottoboni's våben, det var ham der bestilte værket. Ovenover er der en niche, hvori Jomfru Maria står med Jesusbarnet i armene, på nichens sider er der søjler og englehoveder. Ovenover igen er der en baldakin med en strålekrans, den holdes oppe af 2 engle og ovenover den er der en krone, en jordkugle med et kors. Allerøverst sidder et lille rundt metaltag til at beskytte relieffet.)


STATUER:

Ved Piazza di Spagna, på Piazza Mignanelli : "Colonna dell'Immacolata". (En antik romersk søjle blev i 1857 forsynet med en statue af Jomfru Maria, udført af Luigi Poletti, og viet til L'Immacolata Concezione. Jomfru Maria vises i hel figur, stående ovenpå en halvmåne, med armene spredt ud og blikket rettet opad. Om hovedet har hun en krans af stjerner. Søjlen er i cipollinomarmor med korinthisk kapitæl, den blev fundet i 1778 ved Santa Maria in Campo Marzio. Den er opstillet på en sokkel omgivet af statuerne "Moses", David", "Esajas" og "Ezechiel". På soklen er der skriftsteder og relieffer af "Josefs Drøm", "Marias Bebudelse", "Marias Himmelfart" og Pius IX's proklamation af dogmet om Den Ubesmittede Undfangelse. Hvert år på festen for "Den Ubesmittede Undfangelse" den 8. december velsigner Paven her den menneskemængde, der er samlet for at se statuen blive blomstersmykket.)


I KIRKER:

Conservatorio della SS.Concezione findes et maleri: Santa Maria della Concezione


Litteratur om Immacolata Concezione:
Edicole sacre Romane. Un segno urbano da recuperare. A cura di Luisa Cardilli. Fratelli Palombi Editori, 1990.
Grioni, John S.: Le edicole sacre di Roma. Editalia, 1975.
Per le vie di Roma. Le edicole sacre. A cura di Luisa Cardilli. Bonsignori Editore, 2000.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Restauranter
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidsen er oprettet ca. d. 19.9.2004 og sidst opdateret d. 12.10.2011