ANNAS ROM GUIDE
Università dei Fornari

De romerske bagere (i fornari eller fornai) sluttede sig omkring år 1500 sammen i bagerlauget "Università dei Fornari" og få år efter stiftede de også et religiøst broderskab, Confraternita dei Fornari, som i 1507 blev godkendt af Pave Julius II.

Som skytshelgen valgte de romerske bagere Madonna di Loreto og broderskabet kaldtes derfor også Compagnia di Santa Maria di Loreto dei Fornari Italiani di Roma eller Pio Sodalizio dei Fornari in Santa Maria di Loreto presso il Foro Traiano.

Det sidste tilnavn (...presso il Foro Traiano) fik broderskabet, fordi de af Paven fik tilladelse til at opføre en lille kirke på det sted, hvor de tidligere havde mødested i et lille kapel. Kirken, der fik navnet Santa Maria di Loreto, kom til at ligge mellem gaderne Via dei Fornari og Via di San Bernardo ud mod området Macel de' Corvi og Piazza della Colonna Traiana ud for Trajan's Forum (Foro Traiano).

Når bagernes nationalitet udtrykkeligt nævnes, er det fordi der i Rom arbejdede en stor mængde tyske bagere, som allerede i 1487 havde dannet deres eget broderskab Confraternita dei Fornai Tedeschi.

Det romerske bagerlav ("L'Università romana") udvidedes således, at det i 1600 både optog brødbagere (i fornari), de folk der bagte eller solgte kagekranse (i ciambellari) og dem der forfærdigede pasta, især de tynde spaghetti tagliolini (i tagliolinari).

Sukkerbagerne / kagebagerne / konditorerne, "i pasticcieri", havde deres eget lav, Università dei Pasticceri, og var fra 1560 optaget i kokkenes religiøse broderskab, Confraternita dei Cuochi e Pasticcieri.

--- Læs om Lav og sammenslutninger --- Oversigt over erhverv, håndværk og faglige sammenslutninger ---


Litteratur om Università dei Fornari:
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 199ff.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 94.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 28.4.2007 og sidst opdateret d. 2.6..2018