|
|
|
Forum Boarium Forsvunden markedsplads mellem:Tiberen og Velabro, Capitol og Aventin Se mellem nr. 25 og 11 på Kort over Velabro-Turen |
|
Forum Boarium (også kaldet Forum Bovarium og på italiensk Foro Boario) var det område, hvor handelen med kød og kvæg foregik i det antikke Rom. Det var en strimmel land mellem Tiberens bred og de 2 høje - Aventin i syd og Capitol i nord. Og lidt mere præcist: mellem Velabrumområdet mod øst og den gamle Porta Trigemina, samt den gamle Vicus Jugarius. Mellem grønttorvet Forum Holitorium i nord og nutidens Piazza della Bocca della Verità i syd. Markedspladsen var meget trafikeret og summede af liv. Herudtil var der ikke mindre end 3 porte i den gamle Servius-Bymur, nemlig Porta Carmentalis, Porta Flumentana og Porta Trigemina. Kvægtorvet lå med direkte forbindelse til de to Tiber-broer Pons Sublicius og Pons Aemilius, der var 2 af Roms ældste broer. Havne- og markedspladsen Emporium lå mellem disse broer og her stod lagerbygninger til opmagasinering af varer og korn. Måske var det derfor, at brøduddelingskontoret Statio Annonae senere kom til at ligge her. Området var fra gammel tid hjemsted for nogle af Roms ældste helligdomme og gudsdyrkelse, for eksempel Herkules-kulten, der dyrkedes ved et alter ved Circus Maximus: Ara Maxima Herculis. Mod floden stod et Tempel for flodguden Portunus og her stod også et Tempel for Herkules. Mod nord stod ved Vicus Iugarius 2 templer, et for Fortuna og et andet for Mater Matuta. Området krydsedes også af flere gader og veje. Mod nord altså Vicus Jugarius. midtvejs Vicus Tuscus og lidt sydligere Via Nova. Med tiden blev området kraftigt bebygget af store magasin- og lagerbygninger, samt af lejlighedskomplekser, de såkaldte insula. Det var dog ikke et ideelt sted, for den lave beliggenhed gav flere gange oversvømmelser og den tætte bebyggelse forårsagede ofte brande, hvoraf den mest ødelæggende fandt sted i år 213 før Kristus, hvor hele området blev ødelagt. På Forum Boarium afholdtes Roms første gladiatorkampe i forbindelse med mindefesten for D. Iunius Scaeva's begravelse i år 264 før Kristus. EN TIDSLINIE: I den nordlige del af Forum Boarium har man syd for nutidens Vico Jugario udgravet rester af beboelse fra peridoen mellem det 9. og 8. århundrede før Kristus, der viser, at græske indvandrere har bosat sig her i dalen mellem højene Capitol og Palatin - og det endog før "Roms grundlæggelse" i den periode, hvor sagnheltene Evander, Herkules og Aeneas skal have regeret. I tiden før de etruskiske kongers regering opførtes Herkuleshelligdommen Ara Maxima Herculis, som lå under nutidens Kirke Santa Maria in Cosmedin, hvor rester herfra er fundet i fundamenterne. Stedet var dengang indbydende til bosættelse, da man via Tiberøen nemt kunne krydse floden, hvilket begunstigede handelen med de omgivende samfund. I det lave område Velabrum, der ofte blev oversvømmet, dannedes derfor en sump, som også næredes af kilder fra de omliggende høje. Dette vand fik Kong Tarquinius Priscus, der skal have regeret fra år 616 til 579 før Kristus, imidlertid ifølge legenden kanaliseret ud i floden via Cloaca Maxima. Kong Servius Tullius, som rejste bymuren kaldet Servius-Muren (Mura Serviane), lod Velabrum-området indlemme i byområdet indenfor muren. Og han rejste syd for Vicus Iugarius templerne for Fortuna og Mater Matuta (Aedes Fortunae og Aedes Matris Matutae). Samt Portunus-Templet ved flodhavnen i syd. Servius Tullius regerede fra år 578 til 535 før Kristus og de 2 førstnævnte templer dateres til et tidspunkt før år 550 før Kristus. Under Galler-invasionen i år 390 før Kristus brændte bebyggelsen på Forum Boarium, men Tarquinius Priscus' gamle templer blev genopbygget og i år 312 før Kristus opførtes et nyt Tempel for Herkules ved siden af Ara Maxima. I år 213 og 192 før Kristus opstod der atter store brande med store ødelæggelser og i årene 202, 193, 192 og 189 før Kristus fulgte store oversvømmelser af Tiberens højvande, hvorfor gentagne genopbygninger og dræningsarbejder måtte foretages. I disse år var flodhavnen blevet for lille og den flyttede nu sydpå, syd for Aventinhøjen, hvilket må have påvirket handelsmiljøet på Forum Boarium negativt. Nu genopbyggedes også Templet for Herkules Victor og broen Pons Aemilius blev opført i 179-142 før Kristus. Det er de rester, som idag kendes som Ponte Rotto. Det var antagelig i løbet af det 2.århundrede før Kristus, at Forum Boarium mistede sin funktion som kvægmarked og i stedet kom til at blive stedet, hvor der holdtes retssager, som Cicero nævner i Pro Scauro (23), og gladiatorkampe, som både Livius og Tertullian omtaler. I år 111 før Kristus ødelagdes en stor del af Rom af en stor brand og derefter blev de sidste gamle lagerbygninger på Forum Boarium revet ned og nye magasinbygninger i teglsten blev opført langs vestsiden af nutidens Via Luigi Petroselli. De nedrevne horrea har muligvis været bygget i træ. Under Kejser Augustus (år 31 før Kristus- år 14 efter Kristus) blev Rom opdelt i 12 kvarterer ("regioni") og Forum Boarium, Circus Maximus og det lave område frem til Tiberen kom til at høre ind under Regio XI, mens det nordlige område ved nutidens Kirke Sant'Omobono blev regnet til Regio VIII. En stor oversvømmelse i år 69 efter Kristus forårsagede tilsyneladende store skader på bygningerne på Forum Boarium og kvartererne omkring. I år 204 efter Kristus lod sølvsmedelauget, Corporazione degli Argentari, sammen med kvæghandlerne opføre en Bue, den såkaldte Arco degli Argentari, til ære for Kejser Septimius Severus og hans hustru Giulia Domna, samt deres familie. Den står stadig idag i Velabro-området ved siden af Kirken San Giorgio in Velabro (opført i slutningen af 600-tallet) og overfor en anden bue kaldet Arco Quadrifronte eller Janus-Buen. Hvordan den gotiske invasion i 410 efter Kristus, som ødelagde store dele af bebyggelsen på Aventinhøjen, påvirkede Forum Boarium, er uklart, men i 500-tallet blev området et religiøst centrum for tilflyttere fra Byzans, der samledes i Kirken Santa Maria in Schola Graeca, der var opført på ruinerne af det gamle kornuddelingskontor Statio Annonae. I 872 lod Pave Hadrian I pladsen foran Santa Maria in Cosmedin planere og hæve samtidig med at Kirken blev udvidet og givet til brug for græske tilflyttere, som var flygtet for billedstormernes forfølgelser. Området mod floden var stadig plaget af oversvømmelser, der gav mange reparationer på flodbredden og de kejserlige "horrea" (varehuse), som stod hernede. I Middelalderen fik området liv af de mange håndværkere, som slog sig ned her og oprettede deres laug, lægbroderskaber, kapeller og kirker. Her byggede det i 1400-tallet grundlagte skomagerbroderskab Confraternita dei Calzolai Kirken Sant'Aniano på det sted, hvor Palazzo dell'Anagrafe blev opført i 1936. Fra 1500-tallet mødtes smedenes lægsbroderskab i Kirken Sant'Eligio, og skræddernes broderskab i Kirken Sant'Omobono. I Kirken San Lorenzo, der blev revet ned i 1700-tallet, mødtes strømpemagerne, i Santa Galla lysestøberne og i San Bartolomeo på Tiberøen møllerne. I Portunus-Templet var indrettet Kirken San Gregorio de Gradellis, som blev revet ned i 1400-tallet. Og i 1500-tallet ødelagdes Santa Maria in Curte Domnae Miccinae (kendt fra 1192), Santa Maria in Tofello (kendt fra ca. 1320 og nedrevet i 1579), Santa Caterina di Porta Leone (kendt fra 1492 og ødelagt før 1587). Her blomstede også barmhjertige institutioner, herberger, hospitaler, alderdomshjem og lignende. I 1191-1192 grundlage Pave Coelestin III et hospital ved Kirken Santa Maria in Portico i ruinerne af de gamle lagerhaller ("horrea"). Det blev nedrevet i 1936, men den meste aktivitet var dog allerede i begyndelsen af 1500-tallet flyttet til Santa Maria della Consolazione, der står lidt nordvest for Sant'Omobono. Lægbroderskabet Confraternita di San Giovanni dei Fiorentini, som fra begyndelsen af 1500-tallet ydede hjælp til fængslede og dødsdømte, holdt til i Kapellet Oratorio di San Giovanni Decollato og ved Kirken Santa Maria Egiziaca (i det gamle Portunus-Tempel) lå et herberg og sygehjem, Ospizio degli Armeni Pellegrini, som tog sig af pilgrimme fra Armenien. Også dette blev revet ned i 1935. Flere af Middelalderens store og indflydelsesrige - og også stridbare - familier bosatte sig i de mange ruiner, hvor de opbyggede hele befæstede borge. Det gjaldt for eksempel Pierleoni-familien, Savelli-familien, Frangipane-familien, Velli-familien, og Alessi-familien. Senere kom området til for en stor del at ligge hen med dyrkede arealer og græsningsmarker, hvor ruiner stak op hist og pist. Ved Aventinhøjens skråning anlagdes fra 1645 en jødisk kirkegård og området mod nord blev fra 1500-tallet en del af den jødiske Ghetto. Det lave område var forøvigt sumpet og hærget af malaria-myg. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte det store arbejde med at bygge Tiberens høje digemure for at forhindre flere oversvømmelser. Og de brede flodboulevarder blev anlagt, ud for Forum Boarium-området var det først og fremmest den del, der kaldes Lungotevere dei Pierleoni. Senere nedrev man næsten al bebyggelse omkring Capitolhøjen og området ned mod floden for at skabe plads til den brede nye færdselsåre Via del Mare, der på Forum-området senere skiftede navn til Via Luigi Petroselli. Langs denne rejste man i 1930'erne flere store bygninger til at huse regerings- og kommunale kontorer, heriblandt folkeregisterkontoret: Palazzo dell'Anagrafe. I 1936-1937 fandt man under disse arbejder så mange tempelrester, at man undlod at bygge på en stor hjørnegrund mellem Kirken Sant'Omobono og Via Petroselli. Istedet udgravedes området og kaldes idag "Area Sacra di Sant'Omobono". Her ses nu rester af det gamle Fortuna-Tempel og ganske få fragmenter af Mater Matuta-Templet, der for størsteparten ligger begravet under Kirken.
Litteratur om Forum Boarium: |