Antikkens Vicus Iugarius løb omtrent således som nutidens gader Vico Iugario og Via della Consolazione løber idag langs sydøstsiden af Capitolhøjens fod, fra den gamle byport Porta Carmentalis til Forum Romanum.
Det var en meget gammel gade, som befandt sig i det kvarter, der dengang kaldtes Regio VIII, og benyttedes til at forbinde den højereliggende del af Rom med højene Quirinal og Viminal med flodbredden og den havneplads, der fandtes hernede, hvortil blandt andet bådene med salt ankom (Portus Tiberinus).
Vicus Iugarius skal have fået sit navn efter et alter, som stod her og var viet til Gudinden Juno i sin egenskab af Iuno Iuga, der beskyttede ægteskabets bånd ved at styrke disse ("matrimonio iungere"). Da vejnavnet menes at være meget gammelt, kan det dog tænkes, at navnet på alteret i stedet kom fra gadenavnet og ikke omvendt. Navnet kan ifølge Richardson (se litt.note nedenfor) også beskrive, hvorledes vejforløbet var, i form af udtrykket "følgende kanten" eller "højdedraget". Det latinske ord "iugo" betyder at forbinde - med et åg, i et ægteskab - mens adjektivet "jugosus" i poesien betegner noget "bjergfuldt, eller noget på et bjerg, f.eks. "silva jugosa": en bjergskov.
Uanset navnet oprindelse var det gennem dette vejforløb, at Triumftogene og lignende processioner bevægede sig ind på Forum-området. Det var ligeledes den måde, hvorpå man kom fra kvægmarkedet i floddalen, Forum Boarium, til Capitolhøjen via snoede stier op ad højskråningen, eller som ovenfor nævnt til Forum Romanum. Delli (se litt.note) opkaster den teori, at gadens navn netop betød, at den forbandt de forskellige områder og derfor benyttedes til at drive store flokke okser, forbundet med åg, fra det ene sted til det andet. Han nævner også, at den antikke historiker Festus mente, at at navnet stammede fra områdets håndværkere, der netop fabrikerede åg.
Forklaring på numre og gadeforløb - se: Kort over Velabroturen
I år 213 før Kristus brød der en stor ildløs ud på Forum Boarium, som i 2 nætter og 1 dag raserede området mellem Porta Carmentalis og Vicus Iugarius, samt blandt andet templerne for Fortuna og Mater Matuta, der stod på gadens sydside (i det nu udgravede område ved siden af Kirken Sant' Omobono). (Livius XXIV, 47). Rester af brolægning ved gaden og Porta Carmentalis blev udgravet i 1959.
Den romerske historiker Titus Livius fortæller om en procession, der fandt sted gennem gaden i år 207 før Kristus: "Fra Apollon-Templet førtes 2 hvide køer gennem Porta Carmentalis ind i byen. Efter dem blev der båret 2 statuer af Gudinden Juno Regina - de var udført i træ fra Cypresser. Herefter fulgte 27 unge jomfruer iklædt lange kjoler og syngende hymner til ære for Juno Regina. Decemvirerne fulgte efter processionen og de bar laurbærkranse om hovedet og var iklædt toga praetexta. Alle bevægede sig fra Byporten og gennem Vicus Iugarius frem til Forum, hvor processionen stoppede, mens de unge piger dansede en kædedans og sang dertil. Derefter fortsatte optoget frem til Aventinhøjen og Templet for Juno Regina. (Livius XXVII, 37).
På nordsiden af Vicus Iugarius stod i Kejsertiden (44 før Kristus til 313 efter) langs med og opad Capitolskråningen en del bygninger, hvoraf nogle rester stadig kan ses og angiver, at der var tale om større komplekser. Langs mod vest lader det til at have været lagerbygninger, de såkaldte Horrea, og længere fremme mener Coarelli (se litt.note nedenfor), at der var tale om en portico båret af murstenssøjler og runde søjler i travertin, som kunne antages at fungere som en monumentalindgang til området, måske indeholdende en bred trappe.
På gadens modsatte side stod som nævnt længst mod vest Porta Carmentalis og Templerne for Fortuna og Mater Matuta, samt ejendomskomplekset Insula Volusiana.. Længere fremme - mod øst, hvor vejen svinger let i nordlig retning - har man udgravet resterne af et større Domus, som man tilsyneladende ikke ved nærmere om. Frem mod Forum og Basilica Iulia stod måske blandt andre et Tempel for Ceres, omtalt som Arae Cereris Matris et Opis Augustae.
Senere rejstes langs gaden, som da fik navnene Vico Iugario og Via della Consolazione, forskellige hospitalsbygninger og mindre kirker og kapeller, mens der på klippeskråningen var opsat galger til de dødsdømte.
Litteratur om Vicus Iugarius:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 19.
Coarelli, Filippo: Il Foro Boario : dalle origini alla fine della Repubblica. - Seconda edizione. - Roma: Quasar, 1992.
- side 10-12, 18, 19, 34, 40, 42, 52, 59, 220, 236, 238, 240, 243, 312, 365, 366, 371, 384-388, 394, 407, 456.
Coarelli, Filippo: Roma. - Roma: Editori Laterza, 2003. - (Guide Archeologiche).
- side 71, 78, 85, 371-373, 376, 383.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 491-492.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Montalbano, Riccardo: Tra Campidoglio e Tevere. Il sistema viario dei Fori Boario e Olitorio in età antica. (I: Thiasos 14, 2025, pp. 325-351.
Richardson, L. : A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. - Baltimore and London: The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 424.