|
|
|
|
|
På Via di San Giovanni in Laterano nr.33-35 efter Via dei Normanni ses idag stadig den elegante senbarokke facade fra den nu nedrevne kirke Santa Maria delle Lauretane, som sammen med det tilstødende kloster (Monastero delle Lauretane) blev bygget i nærheden af dette sted i 1715. Facaden, der er flyttet fra sin oprindelige plads, har 2 korinthiske halvsøjler på hver side af et større indgangsparti. Der er flade søjler med korinthiske kapitæler ved siden af halvsøjlerne og på facadens hjørner. Søjlerne bærer en frise der over indgangspartiet danner et brudt, trekantet gavlfelt. I indgangspartiet er der en bred, firkantet dør og ovenover denne en stor smuk glasrude ved en bue foroven indsat i en smukt udsmykket ramme med et englehoved på toppen lige under den brudte tympanon, der bærer et kors øverst oppe. Men allerede før 1715 havde der her ved "Stradone di San Giovanni" tæt ved Kirken San Clemente ligget en lille kirke viet til Jomfru Maria, bygget ca. 1650 efter ønske af Karmelitermunken Angelo Paoli. I dette område samlede den adelige Teresa Doria Pamphili en gruppe romerske adelsdamer i et velgørende selskab "Confraternita della Madonna di Loreto". De oprettede en nonneorden "Le Monache Lauretane" og grundlagde et lille kloster til disse, som skulle modtage og hjælpe fattige og forældreløse piger, de såkaldte "Pericolanti" ("De kvinder der er i fare"). Nonnerne genoptog således det barmhjertighedsarbejde og det hjem for enlige kvinder, som man tidligere drev her, på et tidspunkt under navnet "Ospizio del Padre Angelo Paoli". I 1715 var ordenen vokset og bygningerne efterhånden blevet så faldefærdige, at Pave Clemens XI lod arkitekten Giuseppe Sardi stå for en genopbygning af fattighjemmet og kirken. Den nye kirke blev viet til Santa Maria di Loreto og bygget ind som en del af klosteret "Monastero delle Lauretane" og kan ses på Nolli's plan fra 1748. Her kan man se, at dens grundplan var elipseformet og at den havde en dyb apsis med sidealtre. Den erstattede tildels en tidligere kirke på næsten samme sted: San Giacomo al Colosseo, som blev revet ned i 1815. Ejendommen lå ovenpå ruinerne af den antikke "lagerbygning", Summum Choragium, hvor man opbevarede og lavede de forskellige maskiner og sætstykker til forestillingerne i det nærliggende Colosseum. Rester af de antikke bygninger blev fundet, da komplekset efter 1870 overgik til den nye italienske stat og senere blev ombygget og inkorporeret i den nye bygning til skattevæsenet, "Esattoria Comunale di Roma". Desværre forsvandt herved både de fleste antikke rester såvel som den gamle kirke. Op til det sted, hvor Monastero delle Lauretane blev bygget, lå i sin tid "Il Giardino Guidi", hvoraf idag kun palæet er tilbage. Alle bygningerne og haverne i dette område forsvandt for at give plads for den delvise udgravning af gladiatorkasernen Ludus Magnus og byggeriet af banken "Monte dei Paschi di Siena" og det kommunale skattekontor. Ved disse arbejder fandt man ved kirkens oprindelige facade en stor mosaik med dyrekampe i arenaen i sort/hvide sten (kan idag ses i skattekontoret) og i nærheden 4 indskrifter fra et antikt gadealter, et "compitum larum", der lå i Vicus Cornicularius og som man ikke tidligere havde kendt. Resterne af andre kirker, som skal have ligget i området, er derimod helt forsvundet, for eksempel: Santa Maria de Ferrariis, San Nicolò del Colosseo, Santa Maria inter duo/fra le Due Vie, Santi Quaranta, Oratorio del Santo Pastore og Oratorio di San Lorenzo. Ligeledes er rester af romerske huse fra Republikkens tid, som kom for dagen under byggeriet, helt forsvundet igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|