Mellem Kirken San Girolamo della Carità, med på venstre side det smalle nabohus kaldet Casa del Procuratore Silla, og sidegaden Via dei Farnesi står det store Palazzo Fioravanti, der også kaldes Palazzo Massa Fioravanti, Palazzo Cadilhac eller Palazzo Fioravanti Cadilhac efter dets forskellige ejere.

Den store ejendom, der i sin facadeudsmykning og opbygning til dels genspejler nabopalæet Palazzo Farnese, er opført i første halvdel af 1500-tallet af Antonio Massa di Gallese, som var en berømt jurist og forfatter, samt adlet med titel af Greve i 1540. Familiens mandlige linie uddøde i 1722 og ejendommen overgik derefter til familien Fioravanti, som stammede fra Pistoia og senere til den franske familie De Cadilhac for at ende hos den gamle romerske familie Calvi.

Bygningen har 4 etager samt kælder. Der er 7 fag - med hovedindgang i midten - mod Via Monserrato, hvor de 2 fag mod nabohuset har en ekstra etage i form af en lille, delvist tilmuret loggia med buer. Mod Via dei Farnesi er der 4 fag og en indgang i en stor portbue omgivet af kraftige kvadersten. Hushjørnet er forsynet med en lodret række sten, kvadersten i stueetagen og tilhugne travertinplader foroven. Lige under førstesalens vinduesrække sidder her på hjørnet et Maria-billede i stukramme båret af 2 små englebørn. Billedet er en fresko forestillende Madonna med Jesus-Barnet og San Filippo Neri.

Facadens opbygning og udsmykning er ens mod de to gader. I stueetagen er der en række høje og brede, tilgitrede vinduer under et skråt fremspringende gavlfelt. De har underkarme båret af kraftige konsoller i travertin. Førstesalens vinduer er også høje og de toppes skiftevis af buede og trekantede gavlfelter. Andensalens vinduer er små og kvadratiske i enkle, let profilerede rammer ligesom trediesalens, hvor dog de midterste 3 fag mod hovedgaden engang har udgjort en loggia med brede buer mellem brede, flade søjler. Tagudhænget er kraftigt fremspringende og rigt dekoreret med udskårne rosetter og andre dekorative elementer.

Palæets hovedindgang er i Via Monserrato nr. 61, gennem en høj og majestætisk portal i en bue mellem flade søjler, som yderligere er flankeret af massive runde søjler med høje og profilerede baser, samt flade overliggere, der bærer en række smalle og brede friser under en lille altan med et enkelt smedejernsgitter.

Palæet, som iøvrigt blev brugt som scene af den romerske forfatter Aldo Palazzeschi i romanen "Roma", blev restaureret omkring 1930 af ingeniør Carlo Grazioli.

Litteratur om Palazzo Fioravanti-Cadilhac:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 228-229.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione, 1979. ----- side 54.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 203.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 412.
Venditti, Antonio: Il cinquecentesco palazzo Fioravanti. Specchio Romano.
Info.roma: Palazzo Massa Fioravanti.