ANNAS ROM GUIDE

Camere di San Filippo

NB: Disse Camere di San Filippo må ikke forveksles med Le Stanze di San Filippo i Kirken Santa Maria della Vallicella.

- Via di San Girolamo della Carità nr. 63 -

Se nr. 61 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen

I tilknytning til Kirken San Girolamo della Carità ligger bag kirkebygningen og ud mod Via di San Girolamo della Carità, samt med indgang fra denne gades nr. 63, det gamle herberg for fattige og nødlidende, som franciskanermunke lod bygge i midten af 1400-tallet. Bygningen kaldes Ospizio di San Girolamo della Carità, da funktionen var knyttet til Kirken, der på dette tidspunkt også var overdraget til franciskanerne.

Bygningen er dog ændret senere, da Kardinal Francesco Barberini i 1632 var protektor for Lægbroderskabet og bad arkitekten Francesco Peparelli om at genopbygge Ospiziet, der var gået en del i forfald. Portalen, som ses idag i nr.63, er Peparelli's værk.

Indgangen går gennem denne store portal i kraftig profileret karm med relief af en muslingeskal foroven mellem kannellerede, flade søjler, der bærer en flad overligger med en niche, indrammet af kannellerede søjler og toppet af et halvcirkelformet gavlfelt. I nichen ses en Kristusfigur bærende et kors i en rund ramme, Arciconfraternita di San Girolamo della Carità's emblem.

Dette Lægbroderskab havde fra 1524 fået overdraget både Kirke og Ospizio. Og her levede San Filippo Neri fra 1551 til 1583 i de såkaldte "Camere di San Filippo", som er åbne for besøgende.

De rum, som man kan bese ved San Girolamo della Carità, er her få og alene seværdige på grund af de mange malerier med tema over San Filippo Neri's liv.

Her findes blandt andre maleriet "San Filippo Neri in adorazione della Madonna col Bambino" ("San Filippo Neri beder til Madonna med Barnet"), udført af Emilio Savonanzi i 1640, samt nogle malerier med episoder fra helgenens liv. Malerierne findes i et af rummene, som senere af arkitekten Francesco Peparelli indrettedes til et lille kapel.

Her er også et andet kapel, Oratorio, med et lille maleri af en flamsk lunstner fra 1600-tallet, der har malet en "Allegoria della vanità delle cose terrene": En allegori over den jordiske forfængelighed. Oratoriet skal San Filippo selv have indrettet i en tidligere hølade.

Desuden kan man besøge en sal fra 1500-tallet, hvori der kan ses malerier af de de helgener og gode venner, som San Filippo omgav sig med.

 

Litteratur om Camere di San Filippo:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 52.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).

Roma Sacra. Elio de Rosa editore, 12. Itinerario, 1998.
- side 37.
Info.roma.it: Ospizio di San Girolamo della Carità.
Info.roma.it: Via di San Girolamo, Roma.

Roma Segreta: Via di S.Girolamo della Carità.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.7.2020