ANNAS ROM GUIDE
Symmachus-familien

Symmachus-familien, Symmacus-familien, eller Simmachi-familien (på italiensk: Simmaci) var en fornem og respekteret familie, tilhørende Slægten Aurelia i Senantikkens Rom. Familien holdt længe fast ved de gamle guder og bekæmpede indædt Kristendommens forjagen af de gamle ofringer og traditioner. Inden den nye religion var blevet fremherskende bestred mange familiemedlemmer høje embeder, såsom Konsul og Prokonsul i de oversøiske provinser. Familien blomstringsperiode var kun i det 4. åg 5.århundrede og den havde ikke en lang historie, men det gjaldt for mange af tidens førende familier. Der knyttedes dog mange ægteskabelige bånd til den noget ældre Anicius-familie, såvel som til andre fremtrædende familier i Rom.

Symmachus-familiens medlemmer var meget traditionsbundne og konservative, ligesom Nichomacus-familien med hvem de var indgiftede. De støttede derfor tronraneren Eugenius i perioden 391-394, måske for på denne måde at få den gamle religion bragt tilbage. Til sidst måtte familien dog opgive deres modstand og i slutningen af 400-tallet og begyndelsen af 500-tallet var familien blevet kristen.

Symmachus-familien havde boliger forskellige steder, L. Aurelius Symmachus havde et domus på den anden side af Tiberen og Quintus Aurelius Symmachus havde et domusMonte Celio, hvor en moderne gade er opkaldt efter dem: Via dei Simmachi. Ud over byhusene i Rom havde familien - ligesom tidens andre førende familier - besiddelser mange andre steder. Lancon (se litt.note nedenfor) anfører, at Senator Symmachus var ejer af 15 landgodser i Italien og adskillige andre på Sicilien og i Mauritanien. Og denne Symmachus var absolut ikke blandt de rigeste romere!

Af Symmachus-familiens medlemmer kan nævnes:

M. Aurelius Nerius Symmachus, der var Vikar i Makedonien i 318-319. Han var måske fader til Aurelius Celsinus og bedstefader til Quintus Aurelius Symmachus.

Aurelius Julianus Symmachus, muligvis Prokonsul i Achaea i 319.

(L.) Aurelius Valerius Tullianus Symmachus, der var Konsul i år 330, var født i 285 og døde på et tidspunkt efter år 330. Han var muligvis fader til M. Aurelius Valerius Valentinus og L. Aurelius Avianius Symmachus Phosphorius.

Marcus Aurelius Valerius Valentinus, der var Vicekonsul i Numidia i år 330, var onkel til den berømte taler Quintus Aurelius Symmachus.

Aurelius Celsinus var muligvis af Symmachus-familien (måske en søn af M. Aurelius Nerius Symmachus, der var Vikar i Makedonien i 318-319) og måske fader til Quintus Aurelius Symmachus. Han var Praefectus Urbi i årene 341-342 og 351.

Lucius Aurelius Avianius Symmachus Phosphorius, måske søn af Aurelius Julianus Symmachus, Aurelius Celsinus (Praefectus Urbi i 341-342 og 351) eller af (L.) Aurelius Valerius Tullianus Symmachus (Konsul i år 330). Han var Pontifex maior og Quindecimvir, før år 364, Praefectus Urbi i 364 og hædredes af Senatet i 377 med en forgyldt statue. Han var født i 316, blev gift med en kvinde, der måske hed Fabia Titiana, og med hende fader til Quintus Aurelius Symmachus Eusebius, Celsinus Titianus og datteren Aurelia, samt måske også til Avianius Valentinus og Avianius Vindicianus. Han skrev historiske epigrammer og døde sandsynligvis omkring år 376. Denne Symmachus ejede et hus i Trastevere-området, som en folkemængde brændte ned i 375, fordi der i Rom var mangel på vin og det var rygtedes, at han ikke ville sælge vinen fra sine vingårde til den pris, som myndighederne havde fastsat. (ILS 1257)

Quintus Aurelius Symmachus Eusebius, der levede ca.340-402 efter Kristus og var søn af Lucius Aurelius Avianius Symmachus Phosphorius og måske en Fabia Titiana, samt broder til Celsinus Titianus (345-380) og søsteren Aurelia, samt muligvis også til Avianius Valentinus, (Vice)konsul i Campania 364-375, og Avianius Vindicianus (Vicekonsul i Campania i 378). Han var litterat og ordfører i Senatet i årene 360 til sin død (han var leder af det hedenske parti i Senatet) og var betragtet som en stor taler og en glimrende prosaforfatter. En stor del af hans breve og værker er stadig bevaret. Han var gift med Rusticana (350-efter 386), en datter af (C.) Memmius Vitrasius Orfitus Honorius og fader til Q.Fabius Memmius Symmachus (383/84-efter 402) og "Aurelia" - og dermed svigerfader til Nicomachus Flavianus. Quintus Aurelius var Praefectus Urbi i perioden 384-385 og Konsul i år 391. - Læs mere om Quintus Aurelius Symmachus!

Celsinus Titianus, søn af Lucius Aurelius Avianius Symmachus Phosphorius og måske en Fabia Titiana, samt broder til Quintus Aurelius Symmachus og søsteren Aurelia, samt muligvis også til Avianius Valentinus, (Vice)konsul i Campania 364-375, og Avianius Vindicianus (Vicekonsul i Campania i 378). Han var født i 345, blev måske Quindecimvir, giftede sig med en Anicia med hvem han fik sønnerne Valentinus (365/370-401) og Proserius (365/370-efter 401), samt muligvis en tredie søn, som blev fader til Aurelius Anicius Symmachus. Celsinus var Vicarius Africae i 380 og døde på et tidspunkt herefter.

Avianius Valentinus, der var Vicekonsul i Campania på et tidspunkt i perioden 364-375, var broder til Quintus Aurelius Symmachus, Celsinus Titianus og Avianius Vindicianus. Han døde før 380. Det var muligvis Avianius Valentinus, som modtog den berømte Kalender og værket Chronografo Anni 354, som den kendte kalligraf Furius Dionysius Filocalus havde fremstillet.

Avianius Vindicianus, der var Vicekonsul i Campania i 378, var broder til Quintus Aurelius Symmachus, Celsinus Titianus og Avianius Valentinus.

---- Quintus Aurelius Symmachus og hans brødre Avianus Valentinus og Avianius Vindicianus havde en nevø ved navn Valentinus, en søn af deres broder Celsinus Titianus.

Valentinus, muligvis søn af Celsinus Titianus - og dermed nevø af Quintus Aurelius Symmachus - samt broder til Proserius, var født i perioden 365-370 og døde i år 401.

Proserius, muligvis søn af Celsinus Titianus - og dermed nevø af Quintus Aurelius Symmachus - samt broder til Valentinus, var født i perioden 365-370 og døde på et tidspunkt efter år 401.

Quintus Fabius Memmius Symmachus, søn af Quintus Aurelius Symmachus Eusebius og broder til "Aurelia". Han var født omkring 383-384, blev Prætor i år 401 og døde på et tidspunkt efter år 402. Han var gift med Galla, der var barnebarn af faderen til hans svoger Nicomachus Flavianus.

Aurelia, datter af Quintus Aurelius Symmachus Eusebius og søster til Quintus Fabius Memmius Symmachus. Hun var født i 375 og døde på et tidspunkt efter 402. Aurelia blev omkring 387 gift med den meget ældre Nicomachus Flavianus, som var en ven af hendes fader. Sammen fik de i 388 datteren Galla.

Galla, datter af Aurelia og Nicomachus Flavianus samt datterdatter af Quintus Aurelius Symmachus Eusebius, var født i 388.

Quintus Fabius Memmius Symmachus, søn af Quintus Aurelius Symmachus. Han var prokonsul i Afrika i 415 og Praefectus Urbis i 418.

Aurelius Anicius Symmachus, der var Praefectus Urbi i perioden 418-420, var muligvis barnebarn af Celsinus Titianus. Man kender ikke faderens navn.

Quintus Aurelius Symmachus, som var Konsul i 446 sammen med Flavius Aëtius, var muligvis søn af Quintus Fabius Memmius Symmachus. Han var fader til Quintus Aurelius Memmius Symmachus "iunior".

Quintus Aurelius Memmius Symmachus "iunior", litterat og historiker og Konsul i 485, der døde i 525 eller 526, var søn af den ovenfornævnte Konsul Symmachus. Han var svigerfar til Boethius af Anicius-familien, der var rådgiver for Kong Theoderik den Store. Både Quintus Aurelius og Boethius var kendt for deres store private bogsamlinger. Symmachus stod for restaureringen af Teatro di Pompeo i 511. Denne Symmachus og hans familie var kristne.

En anden Symmachus er Pave Symmachus (San Simmaco) (498-514).

 

 

Litteratur om Symmachus-familien:
Chastagnol, André: Les fastes de la Préfecture de Rome au Bas-Empire. Paris, Nouvelles Editions Latines, 1962. (Études Prosopographiques, II).
- side 112-114, 159-163, 218-229, 279-281, 294.
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.
- side 268f.
Fuhrmann, Manfred: Rom in der Spätantike : Porträt einer Epoche. 3. Auflage. Düsseldorf/Zürich, Artemis und Winkler, 1998.
- side 67ff.
Lancon, Bertrand: Rome in Late Antiquity. Everyday Life and Urban Change, AD 312-609. Translated by Antonia Nevill. Edinburgh, edinburgh University Press, 2000.
- side 11, 12, 47-48, 51, 60-61, 64, 65, 68, 69, 93, 102-103, 118, 142-143, 149, 154
Rüpke, Jörg: Fasti sacerdotum : die Mitglieder der Priesterschaften und das sakrale Funktionspersonal römischer, griechischer, orientalischer und jüdisch-christlicher Kulte in der Stadt Rom von 300 v. Chr. bis 499 n. Chr. Teil 1: Jahres- und Kollegienliste. Teil 2: Biographien. Mit Anne Glock. Teil 3: Quellenkunde und Organisationsgeschichte, Bibliograhie, Register. Stuttgart, Franz Steiner Verlag, 2005. (Religionswissenschaft)(Potsdamer Altertumswissenschaftliche Beiträge. 12,1-12,3)
- side 798, 811, 870.
Settipani, Christian: Continuité gentilice et continuité familiale dans les familles sénatoriales romaines à l'époque impériale : mythe et réalité. Oxford, Publications of the Unit for Prosopographical Research, 200. (Prosopographica et Genealogica, vol.2).
- side 411-415.
Chausson, Francois: Stemmata aurea : Constantin, Justine, Théodose : revendications généalogiques et idéologie impériale au IV siècle ap. J.-C. Roma : "L'Erma" di Bretschneider, 2007. (Centro Ricerche e Documentazione sull'Antichità Classica, Monografie, 26) (Monografie CERDAC, 26).
- side 143-145, 260.

Wikipedia, italiensk tekst: Simmaco.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 29.09.2001 og sidst opdateret d. 29.2.2012