I 1540 stiftede San Filippo Neri og hans skriftefader og åndelige vejleder Persiano Rosa, samt 12 af deres følgere et Lægbroderskab, som de kaldte Compagnia della Santissima Trinità del Sussidio. Det var dedikeret til at hjælpe fattige, syge og nødlidende (ordet "sussidio" betyder "hjælp" eller "understøttelse") og var viet til Den Hellige Treenighed ("La Santissima Trinità"). I starten var Kompagniet at regne som en gren af Lægbroderskabet Arciconfraternita di San Girolamo della Carità, ved hvilken Kirke Persiano Rosa var præst.

I begyndelsen benyttede det nye Broderskab sig af nogle lokaler ved Kirken Santa Dorotea in Trastevere, derefter flyttede de i 1548 til San Salvatore in Campo og senere til Kirken San Benedetto de Arenula, der lå på det sted, hvor Kirken Santissima Trinità dei Pellegrini står idag.

I forbindelse med Jubelåret 1550 foreslog San Filippo Neri, at sammenslutningen også skulle påtage sig at hjælpe de mange pilgrimme, som ville ankomme til Rom, trætte, udmattede, udsultede og måske syge og med behov for pleje efter en lang rejse, der for manges vedkommende var foregået til fods. Her kunne Broderskabet træde til med kost og logi, som de tilbød pilgrimmene gratis i 3 dage, i nogle af sammenslutningens lokaler eller hjemme hos nogle af medlemmerne.

Denne aktivitet blev godkendt af Pave Pius IV, der i en bulle udsendt den 29. April 1560 samtidig ophøjede Sammenslutningen til et Broderskab: Confraternita della Santissima Trinità dei Pellegrini. Den 5. September 1562 ophøjede samme Pave Broderskabet til et Ærkebroderskab: Arciconfraternita della Santissima Trinità dei Pellegrini.

Med tiden udvidede Broderskabet deres virke til at bistå og pleje andre syge og rekonvalescenter, der med nogle dages pleje i Sammenslutningens Herberg og Sygehus, Ospizio dei Pellegrini e Convalescenti, kunne komme til hægterne efter et hospitalsophold eller sygdom.

Idag er Broderskabets virke af mere religiøs end praktisk art.