|
|
|
|
|
Valila var goter, men havde tilføjet det romerske navn Flavius Theodosius til sit eget gotiske navn. Han benævnes enten Flavius Valila Theodosius eller Flavius Theodosius Valila, på italiensk: Flavio Teodosio. Nogle gange staves det sidste navn Theodobius (på italiensk: Teodobio). Han var soldat og beklædte en høj post i hæren. Han var muligvis også i familie med den kejserlige general Flavius Ricimerus, der styrede Rom gennem en række "marionet-kejsere" i perioden 457-472. Valila opnåede at blive Senator og "Magister Militum" (General) for Det Vestromerske Rige i 471. I begyndelsen eller midten af det 5.århundrede må Valila have købt en ejendom på Esquilin, tæt på det sted, hvor Kirken Santa Maria Maggiore var blevet bygget. Det drejede sig om Bassus-familiens hus, hvortil der hørte en ret stor og meget smukt udsmykket hal, den såkaldte Basilica Iunii Bassi. Hvorfor Bassus-familien afhændede sin ejendom, ved man ikke. Måske er familien flyttet til en anden del af byen, eller til Kejserstaden Constantinopel. Måske har familien ikke længere haft råd til at beholde den smukke ejendom. Måske er dette sket efter nogle af de belejringer og erobringer af Rom, med efterfølgende plyndringer af netop dette område, under for eksempel Alarik i 410 eller Genserik i 455. Det er også muligt, at Bassus-familiens ejendom er overgået il Anicius-familien, inden Valila overtog den. Fakta er i hvert fald, at den gotiske general Flavius Valila Theodosius i slutningen af 400-tallet valgte at overlade ejendommen til den kristne menighed ved Pave Simplicius (468-483), der - måske i overensstemmelse med Valila's ønske - lod den store hal indrette til Kirken Sant'Andrea. Og Paven lod opsætte en indskrift, der mindedes Valila's donation, i den mosaik med religiøst motiv, med hvilken han lod bygningens apsis dekorere. "Haec tibi mens Valilae devovit praedia Christe cui testator...." lød den første del af den lange tekst. At Valila valgte at overlade sin ejendom til Paven viser, at han må have fjernet sig fra sin kristne barnelærdom, Arianismen, som dyrkedes af de fleste gotere og som den romerske officielle kirke havde fordømt som vranglære. Valila's slægtning Ricimerus dyrkede Arianismen og grundlagde i 467-470 en kirke i Rom for sine trosfæller: Sant'Agata dei Goti i Via Panisperna. Sant'Andrea-Kirken var ikke den eneste kirke, som Valila var ophav til. Han forærede også noget jord i nærheden af Tivoli uden for Rom til byggeriet af en ny kirke for dette område. Valila døde antagelig på et tidspunkt før år 483.
Litteratur og links om Flavius Valila Theodosius: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|