17.århundrede

Alessandro Montonese, der levede i Rom i det 17.århundrede, var "scalpellino", stenhugger, der med sin "scalpello", mejsel/stemmejern, udmejslede mønstre og figurer i stenflader.

Alessandro Montonese boede eller arbejdede i "Strada dei Serpenti" og herfra kaldte nonnerne Suor Marta Tenaglini og Suor Costanza Calori ham i 1637 til Kirken Santi Domenico e Sisto i Via Panisperna for at udsmykke de tomme vægstykker mellem dørene i sidevæggene i Kirkens presbyterium. Udsmykningen skulle ske med marmorplader, der fik indlagt et mønster i forskelligtfarvede marmortyper, ifølge kilderne: hvid og sort marmor fra Aquitanien, "il bigio morato", "l'africano", "la breccia d'Aleppo", "il giallo antico", "il broccatellone", "il calcidico", "la breccia quintilina", "il verde antico" og Carrara-marmor.

Udover disse vægudsmykninger skulle Alessandro Montonese også udføre dørkarmene til rummets 4 døre efter tegning af Giovan Battista Soria.

Samtidig med at Alessandro Montonese arbejdede på vægudsmykningen udførte hans kollega, "il scalpellino" Alessandro Loreto i årene 1637-1641 det indlagte marmorgulv i presbyteriet.