Det første Koncil i Constantinopel var det andet Koncil i Kirkens historie. Det fandt sted i sommeren 381, i månederne maj til juli og blev afholdt i Romerrigets nye hovedstad Constantinopel.

Grunden til at Kejser Theodosius I ønskede et Koncil indkaldt var den tiltagende krise forårsaget af tilhængerne af den arianske trosretning samt problemerne med de forskellige kætteriske retninger: maratonianerne, acacianerne og sabellianerne. Denne sidste doktrin, som hævdedes af tilhængerne af teologen Sabellius, var allerede blevet fordømt som kætteri i 261, men havde atter vundet tilhængere op til Koncilet i Constantinopel.

På grund af de store uoverensstemmelser sendte Pave Damasus ingen deltagere fra den vestlige Kirke, mens 150 biskopper fra Østkirken deltog.

Under Koncilet diskuterede deltagerne Jesus' guddommelige natur og Treenigheden. Desuden blev det vedtaget, at Kirken i Rom var den første blandt Kirkesamfundene, men herefter kom Kirken i Constantinopel. Arianismen blev fordømt og i 383 blev den også forbudt, selvom den holdt sig længe herefter blandt de germanske folkeslag.

Litteratur og link om Concilio di Constantinopoli:
Kirke og Kristendom leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen & Jan Lindhardt. Gyldendals Bogklubber, 2001.

På Catholic Encyclopedia: First Council of Constantinople.