ANNAS ROM GUIDE
Barcarolo

"Il barcarolo" (i flertal: barcaroli), er en sømand, der sejler med mindre (ro)både, for eksempel en af de færgemænd ("traghettatori"), som i tidligere tider fragtede passagerer og mindre gods tværs over Tiberen eller langs flodbreddernes anløbssteder. En sådan bådsmand kaldtes også "navicellaro" - og transporten kunne forøvrigt også foregå på bifloden Aniene.

Særlige anløbssteder var fra 1500-tallet Scalo di Ripa, som lå ved havnen Ripa Grande på flodens vestside, Scalo di Ripetta, ved havnepladsen Porto di Ripetta og toldstedet Dogana di Ripetta, beliggende i byens nordlige del og på Tiberens østbred, og Scalo di Marmorata, som lå ud for Aventinhøjen.

Bådene, "le barche" eller "barchette" blev drevet frem ved håndkraft, af dygtige og stærke roere, når turen gik op eller ned langs flodbredderne. En meget kendt romersk sang omhandler denne metier: "Barcarolo Romano", skrevet af Romolo Balzani. Her synges om, at "er barcarolo va contro corrente" : "bådsmanden sejler mod strømmen", og det har været en hård tørn at ro op mod Tiberens kraftige strøm.

Skete transporten på tværs af flodens rivende strøm, foregik det i små eller lidt større trækfærger, som med en kraftig line var tøjret til et kabel, der var spændt ud mellem bredderne. På flere af de ældre kort over Rom er disse trækfærger afbilledet, f.eks. en der forbandt Dogana di Ripetta med området Prati di Castello, en anden som sejlede mellem Tor di Nona og Castel Sant'Angelo, en tredie mellem San Giovanni dei Fiorentini og Santo Spirito. En trækfærge forbandt Via dei Bresciani med Via della Lungara ved Kirken San Giuseppe og en anden den nu forsvundne lille gyde Vicolo della Lunetta med området ved La Farnesina. Nede ved begyndelsen af Via Giulia var der mulighed for at blive fragtet over til Porta Settimiana og endelig var der en forbindelse ved Aventinhøjen, fra den nu forsvundne Vicolo Salara til Ripa Grade og Vicolo del Canale.

Hvis det var tunge varer, som skulle transporteres op til byen fra havnene i Ostia og Fiumicino, benyttedes store pramme, som blev trukket opstrøms af okse- eller bøffelspand af varierende størrelse. 8 bøfler kunne trække både op til 38 tons, 10 op til 95 og 120 op til 140 tons. Hvis det drejede sig om let varetransport, kunne der benyttes menneskelig trækkraft. I alle tilfælde blev prammene trukket ved hjælp af kraftige reb og såvel trækdyr som mennesker bevægede sig opstrøms på veltrampede stier langs flodbredderne.

En barcarolo var også udpeget til at bistå med at transportere druknede, som blev fisket op af Tiberen. Den 15. September 1883 åbnedes et lighus til dette formål på spidsen af Tiberøen. Her var der 2 rum, hvor de ukendte druknede kunne ligge og der kunne foretages obduktioner og ligsyn. Der var ved huset ansat 2 opsynsmænd - og altså tilknyttet en barcarolo.

I begyndelsen af 1900-tallet udlejede nogle barcaroli mindre både til lystture på søen i Villa Borghese. Af og til var det barcarolo'en selv, som roede gæster rundt.

Bådsmændene havde 2 skytshelgener, nemlig San Giuliano Ospitaliero og San Martino Vescovo, samt desuden en hjælpeskytsengel: San Nicola di Bari.

 

----------- Se: Oversigt over andre Erhverv ----------

 


Litteratur om Barcarolo:
Colaiacomo, Claudio: Roma perduta e dimenticata. - Roma : Newton Comton editori, 2017. - (Tradizioni italiane, 257).
- side 94-95.
La Stella, Mario: Antichi mestieri di Roma. Newton Compton editori, 2.edizione, 1996.
- side 64-67.
Rendina, Claudio: Guida insolita ai misteri, ai segreti, alle leggende e alle curiosità del Tevere, il fiume di Roma. Newton & Compton Editori, 2003.
- side 161, 162, 230, 233.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 23.2.2020 og sidst opdateret d. 26.2.2020