Denne lille og snoede gyde i kvarteret Rione Trastevere, kaldes Vicolo del Canale - kanal-gyden - fordi den førte ned til en lille kanal, der førte fra Tiberen og havnen Porto di Ripa Grande. Denne var anlagt af Doria-Pamphilj-familien, som ejede jorden i området og havde et stort landsted på den grund, som idag huser hospitalet Casa di Riposo di Santa Francesca Romana. Familien benyttede kanalen til landingsplads for deres både.

Ifølge andre historikere skyldes navnet, at den lavtliggende gyde altid kom til at stå under vand som en rigtig kanal, når Tiberen oversvømmede området. Navnet er kendt fra 1644, hvor det nævnes i en liste over grundejere, der skulle betale vejskatter.

Den første del af Vicolo del Canale, som løber parallelt med floden og Lungotevere Ripa, starter i syd ved Via del Porto, der her er udvidet til en lille plads ud for den lille, gamle ejendom, der idag huser en restaurant med hyggelig gårdhave under skyggefulde palmer og blomstrende buske. Alt sammen gemt bag en gammel stenmur. Ejendommen ligger i området mellem Vicolo del Canale og Lungotevere Ripa.

På den modsatte side af Vicolo del Canale står der ud til den lille plads og på hjørnet af Via del Porto et andet gammelt hus. Flere følger herefter på gadens nordside, mens sydsiden stadig optages af den høje mur omkring den førnævnte restaurant. Nogle af husenes facader viser rester af opmuring i kampesten, andre i tegl. Flere har teglstenbuer, som er omdannet til vinduer eller dørpartier. Nr. 29, der danner ende-hjørnehus for denne del af gyden, har meget bredt tagudhæng over husets 2 etager med vinduer i forskellig udformning på førstesalen.

Gaden drejer her mod nordvest og det ovenfornævnte hus ses her på gydens venstre side med gadenummer 30. Facaden her er renoveret og har nærmest lidt karakter af en kulisse.

Overfor ses på højresiden den sydlige sidebygning til Hospitalet. Institutionen er gammel, men bygningerne her er fra 1800-tallet, hvor blandt andet en stor del af den oprindelige have og havemur mod floden blev revet ned for at give plads til de nye diger og mure, samt boulevarden Lungotevere Ripa.

Lige i gydens knæk er der en port med adgang til Hospitalet ad en vej, som faktisk tidligere var en del af gyden. I 1893 fik Prins Doria tilladelse af Roms Kommune til at lukke dette vejstykke af og indlemme det i hospitalsgrunden.

Murene på sydsiden har også her spor efter tilmurede buer og reparationer gennem tiderne. Men hjørnehuset ud mod Piazza dei Mercanti er af nyere oprindelse. Det er opført i slutningen af 1800-tallet, men med klar inspiration fra 1400-tallets byggeri i Rom. Det har 3 etager med rektangulære vinduer i stueetagen og førstesalen, hvor de sidder under brede, vandrette overliggere, mens de har halvcirkelformede overkarme på andensalen over en smuk, udskåret frise og under det brede tagudhæng. En stor smuk balkon på brede marmorkonsoller løber fra det sidste af ialt 4 fag og hele vejen rundt om hjørnet til pladsen, hvorudtil ejendommen har 2 fag, samt et enkelt fag i en tilbagetrukket sidebygning, hvor også indgangsportalen sidder. Den er flankeret af flade søjler med korinthiske kapitæler og har gadenummer 14.

Gydens højre side ender i en lille plads og hospitalsbygningens uregelmæssige form på grund af forskellige tilbygninger skjuler næsten, at der herfra og mod nord langs Hospitalet løber en anden smal gyde, nemlig Vicolo di Santa Maria in Cappella.

Ifølge Atlante di Roma Antica (se litt.note nedenfor) var hele området i Antikken tæt bebygget med beboelsesejendomme, forretninger, værksteder og oplagringspladser, mens de store kornmagasiner lå lidt længere mod syd. Ifølge Lanciani (se litt.note nedenfor) har man fundet gadebelægning fra en antik vej, der løb fra floden og mod nordvest, parallelt med den sidste del af Vicolo del Canale, men lidt sydligere, inde i bebyggelsen på gydens sydside. Denne vej skal have gået fra resterne af den antikke bro Ponte Sublicio, som idag er helt forsvundet, og op mod Gianicolohøjen.

Pocino (se litt.note forneden) fortæller, at gyden i folkemunde kaldtes "Vicolo Pisciarello" ("Pisserenden"), fordi der gennem den løb en lille bæk, som udmundede i Tiberen.

Litteratur om Vicolo del Canale:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 25.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 233..
Fedi, Cristiano: Vicolario romano : tutto quello che c'è da sapere sulle piccole "grandi" vie di Roma, - Roma : Palombi Editori, 2009.
- side 49.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 174, 182, 188, 252.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 34 (før de nyeste fund).
Pocino, Willy: Dizionario delle strade curiose di Roma : toponimi strani, difficili, incompleti, ripetuti, sbagliati di ieri e di oggi. - 1. edizione. - Roma : Edilazio, 2012.
- side 70.
Info.roma: Vicolo del Canale.