Dette hospital, som ligger i Trastevere tæt på floden og Ponte Palatino, er viet til Santa Francesca Romana og knyttet til den lille Kirke Santa Maria in Cappella, som står ved Hospitalets nordside.

Komplekset består af en nordlig og en sydlig sidebygning, samt en lang hovedbygning til højre for Kirken og en stor have, der strækker sig ned til den trafikerede boulevard langs floden, hvor den afgrænses af en høj og lang mur med en flot portal i midten.

Oprindelig var grunden meget større og strakte sig ned til flodbredden, men da de høje digemure blev opført i perioden 1876-1926 for at dæmme op for Tiberens oversvømmelser, der med jævne mellemrum forårsagede store skader på bebyggelsen i de lavtliggende områder omkring den, blev en del af grunden eksproprieret og den brede trafikåre Lungotevere Ripa anlagt, så Hospitalshaven måtte afskærmes med en ny mur. Også sidebygningerne er blevet nyopført på dette tidspunkt.

Men ellers er Hospitalet af gammel oprindelse, da den senere helgeninde Santa Francesca Romana's svigerfader allerede i 1391 grundlagde et sygehus kaldet Ospedale del Santissimo Salvatore. Efter svigerfaderens død overtog Helgeninden styringen, som hun testamenterede til den religiøse orden, som hun selv havde grundlagt: Le Oblate di Tor de' Specchi.

Det første Hospital havde muligvis til huse i det højre sideskib i Santa Maria in Cappella, efter at dette var blevet afstivet og delvist tilmuret. Komplekset forfaldt dog i løbet af 1500-tallet, men sidst i dette århundrede blev det genåbnet som hospital for tyske pilgrimme.

Omkring midten af 1600-tallet overgav Pave Innocens X Kirken til sin familie, Pamphilierne. Da havde Pavens svigerinde, Donna Olimpia, allerede opkøbt flere ejendomme i området, hvor hun derpå havde ladet anlægge et landsted med lille havn og fiskemole. I 1653 lod hun mod syd bygge et lille lysthus, kaldet Casino di Donna Olimpia, som fuldførtes af hendes søn Camillo, der også lod arkitekten Carlo Rainaldi bygge en 12 meter lang mur mod floden for her at anlægge en lille badeanstalt, som gerne omtales som Bagno di Donna Olimpia.

Senere slægtsled beskæftigede sig ikke med landstedet, men udlejede hus og jord til andre.

I 1857 påbegyndte man opførelsen af de bygninger, som ses idag. Prins Carlo Doria havde i sit testamente efterladt en større sum penge til oprettelsen af et hospital for kronisk syge og hans arving ansatte arkitekten Andrea Busiri Vici til at tegne projektet for det nye sygehus, som blev indviet i 1859.

Donna Olimpia's lysthus blev bevaret, men måtte lade livet, da digerne og Lungotvere-boulevarden blev bygget i 1888. Der hvor lysthuset havde stået, syd for haven, byggedes en ny hospitalsbygning i 5 etager som pendant til grundens nordlige sidebygning.