ANNAS ROM GUIDE
Fotos fra Vicus Caprarius
Ved første øjekast virker udgravningerne af Vicus Caprarius noget rodede og forvirrende: i loftet ses de blotlagte rør og installationer til bygningen ovenover og for enden af det store rum "hænger" biografsalen og svæver som en anden ufo med de store vinduer ud mod ruinerne.

Men så vandrer blikket nedad og man opsluges af den antikke bydel.

Fotos fra Vicus Caprarius
En moderne trappe i rummets ene side fører de 2 etager ned til de udgravede huse under den svævende biograf.

Murene i forgrunden afgrænser de rum, som senere blev omdannet til vandreservoir.

Fotos fra Vicus Caprarius
Bygningerne er flere gange blevet restureret i det 2. og det 4. århundrede.

En brand i midten af det 5. århundrede ødelagde dem fuldstændigt.

Fotos fra Vicus Caprarius
Sydbygningen omdannedes i det 2. århundrede til vandreservoir med plads til 150.000 liter vand.

Murene er dækket af et tykt lag hydraulisk mørtel.

Fotos fra Vicus Caprarius
I ruinerne af nordbygningen ses den korridor, som løb i boligkarréen.

Det udgravede område, der dækker 350 kvadratmeter og går ned i ca. 9 meters dybde, har fritlagt 2 sammenhængende bygninger fra Kejsertiden: af den nordlige beboelsesdel, der har været i 3 etager, er der bevaret mure op til højde af 8 meter.

Bygningerne er flere gange blevet restureret i det 2. århundrede og i det 4. århundrede omdannedes de til en rigmandsbolig.

Fotos fra Vicus Caprarius
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Ordliste
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Restauranter
Hovedside
cop. Leif og Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 21.7.2007