Vicolo Sugarelli er et ganske lille gadestykke i kvarteret Rione Ponte', mellem Via dei Banchi Vecchi's vestligste ende og Via Giulia. Gyden menes at have fået navn efter en parfumemager ved navn Sugarelli, som i midten af 1500-tallet skal have haft sin butik i denne gade. Han nævnes i forbindelse med at guldsmeden Benvenuto Cellini vendte hjem fra Frankrig og åbnede et værksted "a canto al Sugherello profummiere" ("ved siden af parfumemageren Sugherello"). I andre 1500-tals dokumenter omtales også "apotheca Suarelli profumerii", så den gode Sugarello må have haft et vist og et godt ry. Andre mener, at der i gyden kan have boet en gammel romersk familie med dette navn.

Gaden, der er smal og nærmere en gyde, indgår i et ældre gadeforløb, som inden Corso Vittorio Emanuele II's ødelæggende gennembrydning af kvarterets indre netværk forbandt området omkring Via dei Banchi Nuovi i nord med floden og den lille havn Porto della Barchetta ai Cevoli i sydvest.

Forløbet, som ikke har rod i nogen antik gade, er idag opdelt i flere smågader. Længst mod sydvest løber mellem Lungotevere dei Sangallo og Via Giulia den lille gyde Vicolo del Cefalo, tidligere kaldet Cevoli efter det Palazzo Ceuli, som står på gydens nordside. Mellem Via Giulia og Via dei Banchi Vecchi løber som nævnt Vicolo Sugarelli, mens Via del Pavone forbinder Via dei Banchi Vecchi med Corso Vittorio Emanuele II. Det tidligere fortsatte gadeforløb, der i en bue mod nordvest løb op til Via dei Banchi Nuovi og derfra som Vicolo della Campanella fortsatte op til Via di Panico, stoppes nu af den imposante bygning, der i 1888 blev opført langs den nyanlagte Corso.

Selvom Vicolo Sugarelli idag er så kort en gade, rummer den alligevel adskillige interessante seværdigheder. Her står flere renæssancehuse, blandt andet et med særlig udsmykning, og på en husmur ses delvist indmuret en lille antik statue.

EN TUR GENNEM VICOLO SUGARELLI:

Turen starter i Via Giulia, hvorfra Vicolo Sugarelli udgår, skråt overfor den lille Vicolo del Cefalo, som løber vestpå, op til floden og Lungotevere dei Sangallo.

På det højre hjørne af Vicolo Sugarelli står med indgang i en smal, profileret travertinbue i Via Giulia nr. 100, et gammelt palæ, opført i 1600-tallet og tilhørende "Venerabile Casa a Tor de' Specchi", altså Klosteret Tor de' Specchi som har registreret deres ejendom som nr. 34 ("XXXXII"). Bygningen er i 5 etager med 3 fag i den lystkalkede facade mod Via Giulia og 7 fag - hvoraf nogle er tilmurede - mod Vicolo Sugarelli. (se foto fra borgato.be)
I denne gyde har ejendommen fået tildelt husnumrene 4-6 og de fordeler sig i stueetagen på en flad og bred portbue i puds i nr. 4, en bred firkantet portåbning kranset af kraftige grå stenkvadre i nr. 5, et lille unummereret vindue og et godt stykke længere mod højre en dobbeltdør i bred travertinkarm og nr. 6, samt et smalt vindue i en delvist tilmuret rektangulær karm af kampesten. Og endelig yderst til højre: et lille vindue.

Mellem de 2 sidste åbninger sidder en marmorplade med en indskrift til minde om malerne Giovanni Battista Busiri og Assia Busiri Vici Olsufieff. Teksten lyder: "In questa casa nacque e visse - Giovanni Battista Busiri - vedutista del 1700 di grande talento. - Qui dal 1960 ha vissuto e lavorato - in appartamento da lei acquistato - Assia Busiri Vici Olsufieff - ritrattista e scultrice - che pose questo a ricordo. - Pax et Bonum" :"I dette hus fødtes og levede Giovanni Battista Busiri, en meget talentfuld prospektmaler i 1700-tallet. Her levede og arbejdede fra 1960 i en lejlighed, som hun selv havde købt, Assia Busiri Vici Olsufieff, der var portrætmaler og billedhugger, og satte denne mindesten. Fred og Alt Godt". (se foto fra borgato.be)

På muren over døren i nr. 6 sidder en anden sten. Det er den, der markerer tilhørsforholdet til Monastero a Tor de' Specchi, og her ses en af Klosterets nonner sammen med en lille engel over teksten "Sub proprietate - Ven Domus - Turris Speculorum - No. XXXXII". (se foto fra borgato.be)

På muren over døren i nr. 4 ses rester af den bemaling, som engang har dekoreret hele facaden. Her er indridset diamantmønster i grå-hvide farver, samt lidt af en frise med spiralmøsnter. (se foto fra borgato.be)

Også naboejendommen med husnumrene 1 og 2 har rester af den bemalede facade fra 1500-tallet. (se foto fra borgato be). Denne bygning er hjørnehuset ud til Via dei Banchi Vecchi, hvorudtil der er hovedindgang i nr. 46. Mod Vicolo Sugarelli er der også i nr. 1 en gammel hovedindgang med profileret travertinramme under en vandret overligger. I nr. 2 er en gammel portbue blevet omdannet til butiksindgang. Et par mindre vinduer sidder også i stueetagens facade, mens etagerne i det bruntpudsede 4-etagers hus har 6 fag vinduer i smalle profilerede rammer mod gyden og 2 fag mod Via dei Banchi Vecchi.

Går man nu tilbage gennem Vicolo Sugarelli har man først på højre hånd det andet hjørnehus på Via dei Banchi Vecchi. Det er et smalt 1500-tals hus med lyst pudset facade i 2+1 fag og 4/3 etager. Herudtil er der ingen hovedindgang, men kun 2 store, firkantede forretningsåbninger.
Mod Vicolo Sugarelli har ejendommen 3-4 fag vinduer på etagerne og 2 døre forneden. En hovedindgang i grå peperino-marmor ramme med frembulende, vandret overligger i nr. 23 og en mindre indgang i gråmalet karm under et vindue i kraftig profileret peperinoramme i nr. 24. Et vindue i en lignende ramme sidder yderst til venstre for hovedindgangen. (se foto fra borgato.be). Facaden har engang været bemalet og endnu i slutningen af 1900-tallet har man kunnet se rester af en frise med gedebukke og englebørn, som bar overflødighedshorn, samt våbenskjold med en søjle, løver og slanger. Alt dette lader til at være forsvundet ved den store restaurering i 2010 (til højre for nr. 23 sidder en lille plade med teksten "Rest. A.D. MMX"). Dog er der øverst oppe bevaret de jernstativer, der brugtes til at tørre tøj på. Og på selve hjørnet sidder stadig - over andensalens etageadskillelsesfrise et antikt fragment i form af et vinget Medusa-hovede.

Nabohuset til venstre har numrene 20-22. D et er et 5-etagers hus i 3 fag med okkerfarvet pudset facade. I stueetagen er der 2 mindre sideindgange uden karme, men med en travertinbjælke muret ind foroven. I midten (nr. 21) er der en bred portbue i en flad, bred travertinramme. Over døren i nr. 20 er der indmuret en lille marmorkonsol med en antik statue af en ung Satyr. (se foto fra borgato.be)

Efter denne ejendom er der et mellemrum mellem husene, hvor der er en smal blindgyde eller stikvej mod nord. Herinde findes husnumrene 16-19 i nogle lave bag- og mellemhuse uden særlig interesse. (se foto fra borgato.be)

Til venstre for den lille stikvej står et Renæssancehus fra 1400-tallet, som på et tidspunkt er blevet delvist sammenbygget med hjørnehuset ud mod Via Giulia, Palazzo Donarelli. Det gamle Renæssancehus har 4 fag i 4 etager med en meget høj stueetage, der har 4 brede og 2 smalle portåbninger med husnumrene 12-15. Nr.12 har på et tidspunkt fået samme udformning og ramme som nabohusets dør i nr. 11, men ellers er de begge udformet som den brede port i nr. 15, der dog er lidt højere, men de er alle kantet med rækker af teglsten, der indimellem afbrydes af hvide pudslag. De 2 smalle portbuer i nr. 13 og 14 har samme udformning. Den til venstre er delvist tilmuret under et lille vindue, mens den til højre rummer en lille indgangsdør. (se foto fra borgato.be)
Facaden er - ligesom på Palæet - pudset op i en lys gråbrun farve. Under vinduerne på første- og andensalen, der alle er indsat i nichebuer med profilerede rammer, løber smalle etageadskillelsesbånd i samme farve. De øverste 3 vinduer under det kraftigt fremspringende tagudhæng er firkantede og rammeløse.
Hushjørnet mod stikvejen har i lighed med hjørnehusets hjørne mod Via Giulia fået en forstærkning af kraftige stenkvadre op til førstesals højde.

Gadens sidste hus er Palazzo Donarelli, som rejser sig på hjørnet af Via Giulia. Mod Vicolo Sugarelli har bygningen 3 fag i 4 etager. Også her er stueetagen særligt høj. De høje vinduer er i profilerede rammer, som på førstesalen bærer små konsoler under vandrette overliggere. Også andensalens vinduer har vandrette overliggere, men ingen konsoller, og trediesalens vinduer har kun smalle profilerede rammer. I stueetagen er der kun 2 fag, yderst til højre med nr. 11 en portåbning i samme indramning som porten i nabohuset. Og i nr. 10 et højt, tilgitret vindue over en travertinkarm båret af kraftige konsoller og under en kraftigt fremspringende overligger i samme stenart.
Ud mod Via Giulia har Palæet 9 fag og flere indgange med en stor hovedportal i nr. 97. Palazzo Donarelli er bygget i 1600-tallet af Ricci-familien og senere overgået til Donarelli-familien, hvorfor det også kaldes Palazzo Ricci-Donarelli eller Palazzo Donarelli Ricci.

Litteratur om Vicolo Sugarelli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 816.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 48, 50, 51, 76.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 1228.
borgato.be: Vicolo Sugarelli.
Info.roma.it: Vicolo Sugarelli.