ANNAS ROM GUIDE

Vicolo delle Grotte

Se til venstre for nr. 39 på Bykort til den midterste del af Campo de' Fiori-turen 

Grotte-gyden, Vicolo delle Grotte, er en lang og tildels smal gade, som løber i kvarteret Rione Regola mellem Via dei Giubbonari i nordvest og Via Capodiferro i sydøst.

Her færdes ifølgen legenden spøgelset Lorenza, den smukke Lorenza der før sit ægteskab med "Grev Cagliostro", en eventyrer og charlatan fra Palermo ved navn Giuseppe Balsamo, boede hos sin fader, støberen Feliciani, i Vicolo delle Grotte, som i 1700-tallet også kaldtes Vicolo delle Cripte. Parret blev gift i Kirken San Salvatore in Campo i 1768. Efter mange vidtløftigheder blev Cagliostro arresteret på Piazza di Spagna i 1789 og "la bella Lorenza" må være blevet så meget ude af sig selv af sorg, at hun efter sin død på et ukendt tidspunkt går igen gennem Vicolo delle Grotte til Piazza di Spagna, hvor hendes ånd forsvinder med en hårrejsende latter, mens en stemme ovenfra kalder "Lorenza".

Vicolo delle Grotte har i tidens løb haft flere navne: Vicolo della Grotta og som nævnt Vicolo delle Cripte. Årsagen til navnet skal antagelig findes i de ruiner fra Pompeius-Teatret, hvor resterne af de nederste buegange i gammel tid stadig stod frit og udnyttedes til butikker og værksteder.

Pompeius-Teatrets store, høje og halvcirkelformede tilskuerbygning stod på nordsiden af nutidens Via dei Giubbonari, hvor der også i Antikken løb en gade, måske den såkaldte "Via Tecta". Ellers var området i gadens sydligste del opfyldt af bygninger, som man mener kan have været magasiner og lagerbygninger, de såkaldte horrea.

Eneste sidegade til Vicolo delle Grotte er Vicolo del Giglio, der støder til omtrent midtvejs, fra vest og Piazza Farnese.

En tur gennem Vicolo delle Grotte:

- med start fra Via dei Giubbonari, hvor husnumrene begynder på venstre side, østsiden:

Den første ejendom er uden indgange og husnumre. Det drejer sig om hjørnehuset mod Via dei Giubbonari, en høj 4-etagers bygning med 3 fag vinduer på de øvre etager. Disse er i enkle, profilerede stukrammer og facaden er pudset op i en lys farve.

Herefter følger det første husnummer i Vicolo delle Grotte, hvor en dobbeltdør i 2 buer med kraftige rammer af groft tilhugne stenkvadre må deles om nr. 2. Ejendommen, der stammer fra 1500-tallet, har 4 fag og 4 etager og er nydeligt istandsat med pudset facade afbrudt af flere rækker vandrette friser og felter og høje vinduer i kraftige, profilerede travertinrammer med vandrette overliggere. I stueetagen er der til venstre et lille vindue og til højre en firkantet portåbning.

En lavere 3-etagers ejendom med 3 fag har husnumrene 3, 4 og 6. I midten er der en smuk stenbue med hovedindgangen, mens der i hver side er 2 brede, firkantede portåbninger. Facaden er pudset op i en okker farve og vinduerne er høje og indsat i profilerede rammer over smalle stuklister. En enkel facade, der ikke gør meget væsen af sig.

Ved siden af har vi et smalt hus med kun 2 fag, men vinduerne sidder her ude i hver side af facaden, så der er et stort bart murstykke imellem dem. Her har der måske engang været en dekoration på facaden. Bygningen har 4 etager og i stueetagen 2 firkantede døråbninger med numrene 7 og 8. Mellem førstesalens vinduer sidder en lille indskriftsplade, der bekræfter tilhørsforholdet til Institutionen Collegio Ghislieri. Her står: "Diretto dominio - del - Colleggio Ghislieri - utile dominio - del - Conte Giuseppe Cerroni". Denne Grev Cerroni beboede altså ejendommen på et tidspunkt.

I nabohuset nr. 9-11 fødtes i 1905 den folkekære skuespiller Aldo Fabrizi og en indskriftsplade på facaden mellem nr. 9 og 10 i førstesalshøjde er opsat til minde herom. Teksten lyder: "Aldo Fabrizi - è nato in questa casa - Qui comincia la lunga strada - che avrebbe percorso quel bambino - destinato ad amare - le tavole del palcoscenico - quanto le tavole imbandite - Se riuscirete a fermarvi un momento - sentirete ancora nell'aria la sua risata - Aldo è ancora qui - non se ne è mai andato - S.P.Q.R. 2000" ("Aldo Fabrizi blev født i dette hus. Her begynder den lange vej, som dette barn - der var bestemt til at elske scenens brædder, såvel som det dækkede bord - skulle gennemløbe. Hvis I stopper op et øjeblik, kan I stadig høre klangen af hans latter. Aldo er stadig her, han er aldrig gået bort. S.P.Q.R. (Senatus Populusque Romanus = Roms Kommune), 2000").
Ejendommen har 3 brede fag og 4 etager med et smukt udskåret tagudhæng. Facaden på de nederste 2 etager er beklædt med kraftige kvadersten. I stueetagen er der 3 firkantede åbninger, 2 "portbuer" indrettet til butikker med en indgangsdør i midten (nr.10). Førstesalens vinduer er mindre end husets øvrige og rammeløse. Andensalens er derimod høje og indsat i profilerede rammer med vandrette overliggere. Trediesalens har samme slags rammer, men ingen overliggere.
Ifølge borgato.be tilhørte huset engang en vis Angelo Puritati, men overgik senere til Lægbroderskabet Compagnia di Santa Maria in Portico.

Vi er nu nået frem til det sted, hvor sidegaden Vicolo del Giglio udmunder på den modsatte side.

Huset til højre for Aldo Fabrizi's barndomshjem er blevet restaureret i 1800-tallet, men stammer ellers fra 1400-tallet. Det har husnumrene 12-17 med 4 fag i 4 etager. Facaden er pudset op i en okker farve og på de nederste etager er der indridset et stenmønster. Ovenover er der en bred frise med relieffelter i geometriske former. Den løber mellem 2 smalle og udskårne gesimser. En smal gesims løber også under førstesalens vinduer der - som alle vinduerne - er i profilerede rammer med flade søjler i hver side. Den lidt lysere pudsede facade øverst har midt mellem vinduesrækkerne samme type høje, flade og let profilerede søjler. Tagudhænget er smukt udskåret med små relieffer mellem smalle konsoller. Øverst gemmer sig en tilbagetrukket taghave. I stueetagen er der en lang række porte og døre. Hovedindgangen findes i midten i nr. 14 og er indsat i en høj bue af kvadersten. Det er den gamle indgangsportal fra 1400-tallet, som man står overfor her. Buen er øverst indsat i et firkantet murstykke og i hver side er der en lille roset i relief. Øverst toppes portalen af en fremspringende, vandret, udskåret overligger. Til venstre for indgangen er der en bred portbue, som har 2 husnumre, nemlig nummer 12 og 13. Den har en bred travertinkarm og derover et buet felt i relief. Til højre for indgangen findes en lignende, bred portbue med numrene 15 og 16. Endelig er der yderst til højre en lavere portbue uden overfelt, som har nummer 17.

Det næste hus i rækken har numrene 18-19, men i stueetagehøjde ser det nærmest ud som om denne 3 fags bygning hører sammen med den næste 2 fags. Det har dog ikke altid været tilfældet, som man kan forstå ved at betragte de meget forskellige vinduestyper på facadens øvre etager og ligeledes se af de lidt forskellige facadehøjder.
Nr.18-19 har 4 etager og 3 fag, hvoraf stueetagens venstre udgøres af et vindue, mens det højre er en firkantet butiksindgang (nr. 19) og det midterste - nr. 18 - er en indgangsdør i en bue. Facaden er pudset i samme lyse okkerfarve som nabohuset til højre, men vinduerne er alle høje og indsat i brede, flade, malede stukrammer over lignende vandrette etageadskillelsesbånd.

Nabohuset til højre med numrene 20-21 har hovedindgang i en smuk portal i nr. 20. Det er Palazzetto Cardelli, der - som det angives i indskriften over døren - blev opført af en Simone Cardelli, som kom fra byen Lucca. Måske den Simone Cardelli, der i 1510 blev begravet i Kirken San Lorenzo in Damaso. Indskriften lyder: "(Sim)on. de. Cade(l)lo, de Luca fundavit" : "Simone Cardelli fra Lucca grundlagde (huset)". I nr. 21 er der en bred portbue i en bred, lysmalet stukramme. Vinduerne på førstesalen er indsat i profilerede buer under vandrette, fremspringende overliggere. En smal etageadskillelsesfrise løber under både disse og andensalens vinduer, som blot er i profilerede travertinrammer. Trediesalens vinduer derimod, har slet ingen rammer. Noget kunne tyde på, at ejendommen oprindelig kun har haft 2 eller 3 etager og senere er blevet forhøjet. Der skulle på det brede murstykke mellem vinduerne være fundet rester af bemaling.

Hvad der fra gaden ved første øjekast ser ud til at være en uafhængig ejendom med husnumrene 22 og 23, er imidlertid blot en del af Palazzetto Cardelli. Selvom facaden er pudset op i en lidt anden farve og i stueetagen har fået et indridset stenmønster, er indgangsportalen i nr. 22 identisk med den i nr. 20, bortset fra indskriften over døren, der her lyder: "Intra fortunam manendum" : "forbliv indenfor din lykke" og f.eks. udlægges som: "man bør holde sig indenfor grænserne af sit held/lykke" eller "ikke gabe over mere end man kan sluge". Vinduerne på første- og andensalen er identisk med deres naboer til venstre, mens trediesalens her er indsat i brede rammer. En lille forskel i husenes højde og tagudhænget er der også.

En anden flot portal ses i nr. 25, i midten af det næste lange hus der går fra nr. 24 til nr. 26. Stueetagen har her en bred portbue i hver side (nr. 24 og nr.26) og mellem disse og hovedindgangen sidder flere steder mindre vinduer. Over en bred, vandret liste sidder de 3 øvre etagers 8 fags vinduer i den lyst pudsede facade. Vinduet yderst til højre er rammeløst og har kun halv størrelse af de andre, der alle er høje, rektangulære og indsat i let profilerede rammer. Helheden af facaden er ret enkel og anonym, men portalen i nr. 25 viser noget andet. Her er indgangsdøren omgivet af flade, kannellerede søjler i 2 tykkelser. Imellem disse er der en bue med kraftigt stenmønster og øverst troner et vandret galvfelt i form af et pagodetag.

Det sidste hus på denne side af gaden har nr. 26A og er samtidig hjørnehus mod Via Capodiferro og Vicolo della Madonnella, da bygningen afsluttes i en spids trekant mellem disse 3 gader. I Vicolo delle Grotte er der en gammel portbue, som nu benyttes af en handlende. Ejendommen er anonym, men gammel. Den har pudset, okkerfarvet facade, som er slidt og ikke vedligeholdt, men det ene fag vinduer, som findes her på de 2 øvre etager under det meget brede, udskårne tagudhæng, er indsat i brede stukrammer. Indgangen findes imidlertid mod Vicolo della Madonnella, hvorudtil der også er en meget længere facade med 6 fag vinduer.

Retur fra Via Capodiferro mod Via dei Giubbonari, denne gang fra husnummer 27 til 52, på gadens venstre side (mod vest):

Hjørnehuset Vicolo delle Grotte nr. 27 er en lang 4-etagers bygning mod denne gade, med 7 fag vinduer på etagerne, hvoraf nogle rundt omkring er tilmurede. I stueetagen er der kun èn indgang i en høj, rektangulær dør, mens resten af den pudsede facade hernede er udfyldt med vinduer forskellige steder. Disse er rammeløse, mens de øvre etagers har profilerede rammer, der på andensalen toppes af vandrette overliggere. Mod Via Capodiferro er der også en lang række vinduer og enkelte åbninger, mens hovedfacaden findes ud mod Piazza Capodiferro.

Nabohuset til højre med husnummer 29 er ganske smalt og gammelt. De 2 fag vinduer er anbragt yderst i hver side, så der mellem dem er et stort bart murstykke, der givetvis tidligere har været bemalet. Huset stammer fra 1500-tallet og har en portåbning som eneste indgang. Facaden er pudset op i en lys farve og vinduerne er indsat i profilerede rammer med vandrette overliggere. Disse mangler dog på trediesalen under det meget fremspringende tagudhæng.

Herefter følger i nr. 31-33 et 4-etagers hus i 4 fag, men dog med kun 3 indgange i stueetagen, hvor der i venstre side er en meget bred gammel portbue, der nu huser en forretning. I nr. 32 sidder hoveddøren i en gammel travertinbue og i nr. 33 er der endnu en portbue i en bred stenramme. De høje vinduer er omkranset af brede, flade stukrammer. På trediesalen mangler vinduet yderst til højre.

Et ganske lille hus med kun ét fag og indgang i nr. 34 følger herefter. Det er i 3 etager og vinduerne på de øvre etager er indsat i profilerede rammer. Tagudhænget er meget bredt og fremspringende.

Ejendommen med husnumrene 35-39 er ganske lang, med 5 fag og 4 etager. Facaden er pudset op i en lys, gullig farve og vinduerne er indsat i enkle, ganske lidt profilerede rammer, på førstesalen under vandrette overliggere. Åbningerne i stueetagen er symmetriske. I hver side er der i nr. 35 og 39 en bred portbue uden ramme. Og i midten er der i nr. 37 en enkel hoveddør i en firkantet travertinkarm. I nr. 36 og 38 sidder 2 mincre vinduer i brede travertinrammer.

Huset til højre herfor er hjørneejendom mod sidegaden Vicolo del Giglio. Mod Vicolo delle Grotte er der godt nok en ret bred mur, men den har kun et vindue på hver af de 3 øvre etager og kun én gammel portåbning i stueetagen. Facaden er pudset op i en mørk okker farve. Mod sidegaden har ejendommen 2 fag og både en portåbning og en hovedindgang.

Her afbrydes husrækken af sidegaden Vicolo del Giglio.

Hjørnehuset overfor har 2 fremtrukne fag mod Vicolo delle Grotte og derefter 4 tilbagetrukne fag. Her er ialt 6 fag i hvidmalede stukbuer, men det andet fra venstre er tilmuret. Resten er dels en indgang (nr. 42) og dels 3 forretningsvinduer (nr. 43, 44 og 45A) samt en indgang hertil i nr. 45. Ejendommen har 4 etager med en tilbygget overetage. Facaden er pudset op i en rosa farve og under de høje vinduer i profilerede rammer løber smalle etageadskillelsesbånd. Mod Vicolo del Giglio er der kun ét bredt fag.

Nabohuset med indgang i nr. 46 A stammer fra 1600-tallet. Her er 4 fag i 4 etager under det brede, fremspringende tagudhæng. Facaden er i mørkt puds, der er noget misligholdt. Vinduerne til venstre sidder et stykke fra hinanden, så der måske har været en bemaling på muren i mellem. Til højre sidder de lidt tættere. De er alle høje og indsat i enkle stukrammer, men med brede stenkarme forneden. I stueetagen er der til venstre i nr. 46 en firkantet døråbning, mens der i nr. 46 A er en gammel stenbue i peperino-marmor, samme stentype som er anvendt til vindueskarmene og til den kraftige ramme om et stort vindue til højre, samt til en smal rektangulær dør i højre side (nr. 47).

Herefter følger et 3-fags hus, der er bygget sammen med nabohuset til højre, som dog med sine 5 etager er en etage højere. Det mindre hus har indgang i en dør i midten med husnummer 49, mens et mindre vindue på hver side har numrene 48 og 50. Facaden er pudset op i en lys farve ligesom nabohuset til højre. De smalle etageadskillelesbånd under vinduerne er ligeledes ført igennem på begge huse, hvis ens høje vinduer alle er indsat i profilerede rammer.

Den sidste ejendom med de 5 etager er samtidig hjørnehus mod Via dei Giubbonari, hvorudtil der er hovedfacade med 3 fag vinduer i profilerede rammer med vandrette overliggere på førstesalen og 2 forretninger forneden. Mod Vicolo delle Grotte har bygningen 3 fag vinduer med meget brede murstykker imellem. Husets hovedindgang ligger i Vicolo delle Grotte nr. 52, hvor der over døren, som er indsat i en profileret marmorbue, er et lille relief af en springende løve. Ejendommen fylder karréen mellem Vicolo delle Grotte, Via dei Giubbonari og Via dei Balestrari, hvor der er en firkantet portåbning, som er udnyttet til butikslokale.

Litteratur om Vicolo delle Grotte:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 472.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ----- side 5, 12, 14, 72.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina e Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - Volume Secondo: E-O.
- side 656.
Info.roma.it: Vicolo delle Grotte.
www.borgato.be: Vicolo delle Grotte.
RomaSegreta.it: Vicolo delle Grotte.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 23.11.2021 og sidst opdateret d. 3.12.2021