Kirken San Sisto in Gallinaris kendes fra det 8.århundrede, hvor dens tilnavn endnu ikke var blevet forvansket, men omtalt i den rette form: San Sixtus ad Gallinas Albas.

Denne Kirke må altså have ligget i kvarteret "Gallinae Albae", "De Hvide Høns", hvor Kejserinde Livia's hellige hvide høns i sin tid blev passet. Man mener, at Gallinae Albae lå i området, hvor nutidens Via Panisperna ligger, nogle mener at det lå omkring det sted, hvor Kirken San Lorenzo in Panisperna står idag, andre at det lå længere mod sydvest, omkring Kirken Sant'Agata dei Goti.

Stednavnet bevaredes en tid lang, men efterhånden forvanskedes det til "de Gallinis Alberti" (Cencio Camerario's katalog fra 1192) og i 1230 benævnes kirken Sancti Sixtus in Gallina. I 1302 nævnes den i Torino-kataloget som "Ecclesia Sancti Sixti in Gallinaris" og det berettes, at den ikke mere har præster tilknyttet og har ødelagte mure.

Forskeren Christian Huelsen mener, at den har ligget lidt syd for Kirken San Lorenzo in Panisperna.

San Sisto in Gallinaris var viet til Pave Sixtus II, som døde martyrdøden i år 258.

Litteratur om San Sisto in Gallinaris:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 425.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.22.
Lombardi, Ferruccio: Roma, le chiese scomparse. 2.edizione. Fratelli Palombi, 1998.
- side 130.
Platner, Samuel Ball & Thomas Ashby: A Topographical Dictionary of Ancient Rome.