Dette lille Kloster, der husede en snes Domenikaner-nonner, der her på Quirinalhøjen ved nutidens Via della Consulta levede i streng klausur, var grundlagt af enken Maddalena Orsini, der i 1581 bekostede opførelsen af Klosterbygningen samt en lille Kirke, udført efter hendes egne tegninger.

En tegning fra 1834 af Achille Pinelli viser en lille smule af Klosterets facade ud mod Strada Pia (nutidens Via del Quirinale). Den er ganske enkel, nærmest streng, uden udsmykning af nogen art og blot med få og små, tilgitrede og højtsiddende vinduer. Klosteret var tilsyneladende firlænget med en klostergård i midten. I den højre fløj var den lille Kirke indrettet, den havde sin egen facade, der ligeledes var meget enkel. Bag Klosterbygningerne strakte Klosterets urtehave sig ned ad Quirinalskråningen mod dalen, Vallata di San Vitale (nutidens Via Nazionale). Den nåede dog tilsyneladende kun til omkring nutidens Via Piacenza.

I 1582 kunne Suor Maria Maddalena, som Maddalena Orsini kaldtes som nonne, sammen med en lille flok andre Domenikaner-nonner flytte ind i deres nye hjem, hvor Maddalena fungerede som den første Abbedisse.

Allerede i 1604, året før Maddalena Orsini's død, måtte Klosteret udvides af Magister Pietro Cheggia. I den anledning blev der opsat en nu forsvunden mindetavle, som Armellini gengiver således: "Magister Pietro Cheggia de Marcho - Dioc. di Com. Fecit de fondamente queste - Clausure et monasterio MDCIV - At instancia di sancta - Maria Maddalena" ("Mester Pietro Cheggia de Marcho - fornyede fra grunden disse klosterbygninger i 1604 - på Santa Maria Maddalenas intrængende bøn").

I begyndelsen af 1700-tallet blev Kirken ombygget efter en tegning af Asdrubale Borioni. Om der på dette tidspunkt også skete en renovering af Klosteret vides imidlertid ikke.

I 250 år ejedes Klosteret af Domenikaner-nonnerne, men i 1839 måtte de - modvilligt - på Pave Gergor XVI's bud flytte til det nærliggende Kloster ved Santa Caterina da Siena ved Largo Magnanapoli for at overlade deres gamle hjem til Sacramentiner-nonnerne, der tidligere havde beboet Klosteret ved Kirken Santi Anna e Gioacchino alle Quattro Fontane.

I 1889 blev imidlertid både Kirke og Kloster revet ned, da den tyske Kejser Wilhelm II aflagde besøg i Rom. Han blev indlogeret i Palazzo del Quirinale og for at omgivelserne skulle fremstå så pragtfulde som muligt, ønskede man i stedet for de gamle bygninger at anlægge en lille park overfor palæet.