En Rundgang i Palazzo della Consulta

Palazzo della Consulta er normalt ikke åbent for besøgende turister, da det fra 1966 er Corte Costituzionale, den italienske forfatningsdomstol, der arbjder i huset. Denne Rundgang kan derfor kun blive "en fortælling fra udvalgte rum i palæet". (Se billeder og følg med i den virtuelle tur rundt i Palazzo della Consulta, som ligger på på Forfatningsdomstolens hjemmeside: Vælg punktet "Rapporti con i cittadini" i den grønne bjælke foroven og derpå "Visita virtuale al Palazzo" i menurammen til venstre, samt endelig teksten "Visita virtuale"under det øverste billede- og tekstfelt)

Inden for palæets hovedindgang ligger den store indre gård "Il Cortile d'Onore", hvor der i to af hjørnerne er en lille fontæne af N.Giobbe. Det er små elegante fontæner fra 1700-tallet og de er muligvis tegnet af palæets arkitekt Ferdinando Fuga. De er fuldstændig ens og kaldes derfor "Tvillinge-fontænerne" ("Fontane Gemelle") og de består af et lille ovalt hjørnebassin i marmor, båret af en travertinbase og med 2 snoede bånd i en frise ovenover. Båndene ender i hjørnet på hver side af en maske, fra hvis mund vandet strømmer ned i bassinet. Over masken topper en smuk konkylieskal arrangementet.

Begge fløjbygninger går skråt ind, så bagbygningen bliver smallere end hovedbygningen. Desuden er denne smalle bygningen delt i 3 dele, 2 smalle sidebygninger med et fag vinduer i hver og forbundet med et portrum, kaldet "Il loggiato" og bestående af 2 smalle rektangulære åbninger under hver sit lille vindue, der flankerer en høj bue, båret af 2 søjler. I andensalens højde bærer portrummet en åben terrasse. Ellers er denne midterste del af bagbygningen, der består af 3 fag vinduer, trukket tilbage for sidedelene. En anden speciel detalje er de to overdækkede træbalkoner (nærmest et par lukkede svalegange), som er "påklistret" andensalens vinduer i baghusets sidedele og 2 fag af fløjbygningerne.

Vender man sig inde i gården mod indgangen er bagsiden af hovedbygningen også spektakulært opbygget. Midterfeltet udgøres af 3 høje buer med altaner ud for de to øverste. De to sidefelter udgøres af skrå linier, der udgår i hjørnerne, hvor der er endnu 2 meget smalle felter med skiftevis høje buer og små firkantede vinduer. Den første skrå linie, der ender over første midterbue, er afslutningen på et stykke bart væg, mens de 2 næste er brudte af 3 høje, rhombeformede vinduer, der i over- og underkant følger de skrå linier fra hjørnefelterne til midterfeltets buer. Over den øverste bue sidder, udfor balustraden udenfor den smalle balkon på husets øverste etage, et stort våbenskjold.

Bag denne flotte og fantasifulde opbygning gemmer der sig en flot dobbelttrappe, en såkaldt "Scalone d'Onore", der i et lukket trapperum - med buet loft og de skrå vinduer ud mod gården - fra gadeplan fører op til de øvre etager. Og det er netop denne vej vi tager på vores rundgang: op ad trappen til højre (når man kommer udefra) til førstesalen, der kaldes "Piano nobile". Etagen er opdelt i 2 rækker rum. På grund af hele kompleksets trekantede karakter er der færrest af disse i den række, der vender ud mod gårdspladsen. Her er hele midterpartiet optaget af trapperummene, mens der på hver side af disse ligger et mindre hjørnerum og derpå et lidt større rum, som vender ud mod henholdsvis Vicolo Mazzarino og Via della Consulta. Disse 4 rum kan også opfattes som en del af sidefløjene. Rumrækken ud mod Piazza del Quirinale udgøres af to store sale i midten og på hver side af disse et mindre rum (det mindstee mod nord og et større mod syd), samt endelig et hjørnerum i hver side.

"Piano nobile":
Her ligger, lige foran den højre trappe, indgangen til "Anticamera del Presidente", Forværelset til Kontoret hvor Formanden for Corte Costituzionale holder til. Det er et højloftet, firkantet rum med gobeliner på væggene og smukt udsmykkede døre, der er malet af Bernardino Nocchi. Loftet har stukinddelte felter indeholdende forskellige malerier, blandt andet af små englebørn, der bærer Savoia-familiens våben, der minder så meget om vores Dannebrog: et bredt hvidt kors på rød bund. I det forgyldte og bemalede runde midterfelt hænger en kæmpestor lysekrone.

Døren overfor trappen fører ind til Formandens Kontor, "Lo Studio del Presidente", der ligger mellem hjørnerummet ud mod Piazza del Quirinale og den ene række af kontorrum for dommerne, ud mod Vicolo Mazzarino. Og vinduerne i dette kontor vender også ud mod denne smalle gade. På Formandens skrivebord står det berømte blækhus, som blev brugt ved undertegnelsen af Våbenhvilen ved Villafranca ("Armistizio di Villafranca"). Det høje rum afsluttes af en bred buet kant, som indrammer et stort aflangt loftsmaleri forestillende "La luce che sconfigge le tenebre" ("Lyset der besejrer mørket"). Det er malet af C. Barilli. Maleriets ramme er i forgyldt stuk, mens hvide og gyldne stukrammer pryder de buede loftskanter, hvor langsiderne brydes af 2 ovale felter med stukenglebørn og blomsterranker som ramme for gyldne stukrelieffer. Andre steder er der mindre felter med hvide stukrelieffer i hvide og forgyldte rammer, hvorimellem masser af livligt bemalede stukfigurer snor sig.

Fra Formandens Kontor er der gennem den hvide dør med glas i guldrammer adgang til hjørneværelset, der kaldes "Il Salotto Rosso", "Den Røde Salon", hvor væggene er beklædt med tapet i guld og rødt og de tunge gardiner for de store vinduer og gulvtæppet har samme farve. Herinde er der en smuk kamin fra 1800-tallet, store spejle i kraftige, udskårne og forgyldte rammer samt et maleri af Canaletto. I et hjørne står en gammel forgyldt Kardinal-bærestol, måske fra den tid, hvor det var den kirkelige domstol, Tribunale della Consulta, der havde til huse i palæet. Også her er der en høj, buet kant op til selve loftet, der prydes af maleriet "La Pace" ("Freden") af D. Bruschi. Det er i blålige farver og får al den hvide og forgyldte stuk til at antage lidt af samme kulør. Og som i det tilstødende rum er der her mellem de gyldne rammer med hvide stukrelieffer mængder af livligt bemalede figurer.

Døren i rummets højre side går ind til "Il Salotto Verde" ("Den Grønne Salon"), som har vinduer ud mod Piazza del Quirinale. Herinde lyser rummet af de gyldne og lysegrønne farver i tapeter, gardiner og betrækket på sofa og lænestole. Og de store spejle i de brede, forgyldte rammer, forstærker bare indtrykket. På væggene hænger gamle gobeliner i støvede grågrønne og gyldne nuancer over en kamin i gul marmor fra Siena. Midt på gulvet står et bord i mangefarvet marmor, som stammer fra Medici-familien. Loftet har som i de øvrige rum høje buede kanter med hvide og forgyldte stukkanter og -rammer om stukrelieffer og malerier, der her består af kraftigt farvede blomsterarrangementer på blå baggrund. Det centrale maleri, også det med blå baggrund, er en "Magnificenza" ("Herlighed") dedikeret til Pave Clemens XII Corsini og udført af Antonio Bicchierai.

Fra "Salotto Verde" fortsætter man ind i et af de store midterrum ud mod Piazza del Quirinale. Det er det såkaldte "Salone Pompeiano" ("Pompei Salen"), hvor alle vægge og døre er udsmykket af Bernardino Nocchi med fresker i pompeiansk stil, med grottesker, guirlander, vaser, dansende nymfer og hyrder. Alt i klare farver på en lys, cremefarvet bund, mens adskillende rammer og karme har forgyldte og blåmalede friser med à-la-grecque borter og vingede figurer. De samme motiver er der på kortsidernes buede loftsdele, mens langsiderne er afbrudt af forgyldte rammer med malerier og stukrelieffer. Loftets centrale maleri er malet af Nocchi og forestiller "La supplica di Cerere a Giove" ("Ceres' bøn til Zeus"). Også dette maleri er flankeret af forgyldte rammer med relieffer. Over døren i salens højre side ses Pave Pius VI's våben, der ligeledes er malet af Nocchi.

Denne dør går ind til den tilstødende sal kaldet "Camera di Consiglio" ("Rådssal") eller "Sala d'Udienza" ("Audienssal"). Det er et langt rum, med lysmalede paneler og vægfelter, hvori der hænger malerier. Det meste af rummet optages af et langt, hesteskoformet bord til de ansatte ved Forfatningsdomstolen og i salens anden ende står der to lange borde på tværs til andre ansatte eller de parter, der skal forelægge deres sager. Store forgyldte lysekroner hænger fra loftet og på væggene. Loftet har samme opdeling som de andre rum med felter med hvidt og forgyldt stuk i rammer og relieffer. De smukke blå døre med cremefarvede felter og "pompeianske" malerier er dekorerede af Bernardino Nocchi.

Efter et lille mellemrum kommer man så til etagens nordlige hjørnerum, der har vindue ud mod Piazza del Quirinale: "Studio del Vice Presidente" ("Næstformandens Kontor"). Det er et noget anonymt, lyst rum, med gyldne marmordørkarme, et stort spejl i bred forgyldt ramme over en kamin fra Napoleonstiden, en kæmpe lysekrone i Muranoglas fra 1800-tallet i loftet, og malerier på væggene og i loftet, hvor Corsini-familiens mærke er gengivet i lysebrune og cremefarvede nuancer. På den ene væg ses det meget omtalte store krigsmaleri af Giovanni Fattori (1825-1908).

Fra "Sala d'Udienza" kommer man ud i det nordligste af de små rum ud for trappen. Det kaldes "Anticamera della Sala d'Udienza", "Forrum til Audienssalen", hvorfra man kan se ned gennem den lange gang, der forbinder kontorerne i sidefløjen mod Via della Consulta. En lang række vinduer vender ud mod gårdspladsen og i vinduesnicherne ses buster af berømte personer fra Italiens Samling ("Risorgimento italiano"). For enden af de 2 sidefløje ligger den smalle bagbygning, hvor man fra begge sider kan gå ud på den åbne balkon og i rummet bagved: en stor lys dagligstue med et smukt marmorgulv, men ellers ret anonym.

Også dommernes kontorer i sidefløjene er smukt dekorerede og især lofterne er flotte. De kvadratiske rum har lofter, der er opbygget som en slags pyramide, der er skåret over før toppen og afsluttet med et fladt loft. Det giver 4 rhombeformede sider og et næsten kvadratisk midterfelt, der alle er indrammede af lister og friser i stuk, hvide og forgyldte. Inde i sidefelterne er der stukfigurer i relief, som omgiver, holder og støtter rammer, der indeholder malerier eller andre relieffer. Blandt rummene kan fremhæves "Sala della Carità" med motivet "La Carità" ("Barmhjertigheden/Kærligheden"), malet af Antonio Bicchierai, mellem de fire Kardinaldyder udført af Bernardino Nocchi. "La Carità" er malet i midterfeltet på en lys, cremefarvet baggrund, mens baggrunden i Nocchi's malerier i de fire sidefelter er lysende blå. Her ses "La Giustizia" ("Retfærdigheden"), "La Fortezza" ("Tapperheden/Styrken") med sit symboldyr Løven, "La Temperanza" ("Mådeholdet") og "La Prudenza" ("Visdommen/Forsigtigheden"). Et andet af kontorerne er "Sala della Speranza" med maleriet "La Speranza" ("Håbet"), malet af Antonio Bicchierai, mellem 4 kamé-agtige relieffer i hvidt stuk på gylden bund, udført af Bernardino Nocchi. Reliefferne forestiller allegoriske figurer: "La Pace e l'Abbondanza" ("Freden og Overfloden/Rigdommen") der er personificeringen af "La Felicità Pubblica" ("Den Offentlige Lykke/Tilfredshed"), "Cibele ed Ercole" ("Cybele og Herkules") en allegori på "La Via alla Virtù nella Pace" ("Vejen til Dyden i Fred")," Persefone che offre il Melograno alla Moira della Vigilanza" ("Persefone tilbyder Opsynets Skæbnegudinde et Granatæble") her er der tale om en allegori på Jordens genopståen ved Forårets genkomst, og endelig "Atena e la ninfa Urania" ("Athene e nymfen Urania"), der personificerer hvorledes Kulturen triumferer i fredstid.

Til højre i den sydlige sidefløj (den der vender ud mod Vicolo Mazzarino) ligger - med vindue ud til den indre gård - et lille rum, der kaldes "Salottino Pompeiano". Det er udsmykket i samme stil som den store "Salone Pompeiano", der ligger ud mod Piazza del Quirinale, og af samme kunstner. Bernardino Nocchi har her valgt at dekorere de store lysegule vægfelter med 2 templer, Templet for Minerva og Templet for Serapis. Loftet har han udsmykket sammen med Antonio Bicchierai. Det er Nocchi, der har malet grotteske-motiverne i de mange små felter, der indrammer midtermaleriet, som et udført af Bicchierai og forestiller "L'Allegoria delle stagioni" ("Personifikation af Årstiderne").

Tilbage på den store trappe, "Scalone d'Onore", er der adgang til den øvre del af bygningen. Fjerdesalen er bygget noget tilbagetrukket fra hovedfacaden, således at der er blevet skabt en bred terrasse heroppe, hvor trappen munder ud i den lange "Salone del Belvedere" ("Udsigtsalen"), hvorfra vuet ud over Rom må være fantastisk. Salen har sorte og hvide gulvfliser og et tøndehvælvet loft, der er opdelt i mindre lyseblå felter af brede, hvide stukbånd. Hele facaden har gulv-til-loft vinduer og døre ud til terrassen. En smuk marmorbalustrade omgiver afslutningen af dobbelttrappen midt i rummets østside.

En lang gang med hvidkalkede vægge og lofter og gulv i sort-hvidt mønster fører gennem sidefløjene ned til "Sala delle conferenze" ("Foredragssalen"). Foran salen ligger et mindre kvadratisk forrum "Antisala della Sala conferenze". Det er udsmykket på samme måde som gangen hertil og som den tilstødende lange, rektangulære Foredragssal med uendelige stolerækker og talerpult i den ene ende.

 

 

---------- Kort om Palazzo della Consulta ------------------- Mere om Palazzo della Consulta ---------