ANNAS ROM GUIDE
Titulus Aequitii/Titolo di Equizio
RUNDGANG:


(Tallene i parantes i teksten henviser til "Plan over Titulus Aequitii")


Man kommer ned til udgravningerne fra krypten under højalteret (1) i kirken San Martino ai Monti.

(2) Til venstre for indgangen er der en gravsten for Kardinal Diomede Carafa (16.århundrede). Nedenunder ses noget, der muligvis er en rest af en afløbskanal fra kirken ovenover. På de andre vægge er der opsat mindesten for Karmelitermunken Elia Barberi og nogle fragmenter fra udgravningerne og fra kirkens gulvbelægning.

(3) På væggene er ophængt og indmuret forskellige fragmenter, blandt andet et gammel ciborium (alteroverdækning) og det øverste af en bispetrone, teglsten med stempelmærker fra Kong Theoderik's tid (ca.450-526), en frise med "Den Gode Hyrde" og andre kristne symboler samt fragment af en fresko af Sant'Agnese fra det 9.århundrede.

(4) I dette rum står en vievandsskål skænket af Kardinal Diomede Carafa (16.århundrede) og en mindesten for Kardinal Pallavicino til minde om sejren ved Sobiewskij. Desuden rester af en bispetrone fra det 9.århundrede, der er flyttet hertil fra et andet rum i bygningen. I loftet ses et fragment af en fresko fra det 9.århundrede. Herfra er der adgang til det rum fra det 3.århundrede, som blev udgravet i 1930.

(5) I loftet ses rester af forskellige hedenske fresker fra det 3.århundrede.

(6) Herinde er der flere rester af gulvbelægning i mosaik fra romertiden (3.århundrede). I en niche er her en mosaik fra det 6.århundrede forestillende San Silvestro. Alteret, vægdekorationerne og mosaikken er fra det 12.århundrede, mosaikken er forøvrigt en dårlig reproduktion af et tidligere værk, der var meget ødelagt, hvorfor det fejlagtigt tolkedes som Pave Sylvester I knælende foran Jomfru Maria, mens den oprindelige mosaik forestillede Pave Symmachus knælende ved Pave San Sylvester I's fødder. Til venstre for alteret opbevares Giuseppe Tommasi dei Conti di Lampedusa' s jordiske rester i en trækiste.

(7) I dette rum findes nogle teglsten fra Kong Theoderik's tid fra kirkens tag samt fragmenter af gulvbelægning i mosaik og af fresker fra det 3.århundrede.

(8) I loftet er fragmenter af en fresko "La Madonna tra le Sante Agape e Irene" ("Jomfru Maria mellem helgeninderne Agape og Irene") fra det 9.århundrede. Desuden er her fragmenter af det gamle kor og nogle medaljoner, som var opsat udenpå apsis i den nuværende kirke.

(9) I det sidste store rum findes fragmenter af fresker fra det 9.århundrede: "Cristo tra i Santi Pietro, Paolo, Processo e Martiniano" ("Kirstus mellem helgenerne Petrus, Paulus, Processus og Martinianus") på loftshvælvingerne ind mod det forrige rum 8, "Madonna e alcune sante" ("Madonna og nogle helgeninder") på loftshvælvingen overfor, "L'Agnello con i sette sigilli tra i Santi Giovanni Battista, Giovanni Evangelista e altri" ("Guds Lam med de 7 segl mellem helgenerne Johannes Døberen, Evangelisten Johannes og andre") på buen ind mod rum 2. Desuden står her to søjlestykker og en hedensk sarkofag. På væggene hænger gravsten over Karmeliterabbederne Giovanni Battista Rossi (død 1577), Cristoforo Martignoni (død 1481), Nicola Audet (døde 1562), Bernardino Landuccio (død 1523) og en mindesten over Angelo Paoli (død 1720 og begravet i kirken).

Titulus Aequitii: historien
Plan over Titulus Aequitii
Kort om kirken
Kirkens historie
Rundgang i kirken
Plan over kirken
Klosterets historie
Fotos fra kirken
Bøger og links om kirke og titulus
Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside