I Via Giulia nr. 163 står - til højre for Kirken Santa Caterina da Siena og til venstre for Palazzo Baldoca - et gammelt palæ fra 1500-tallet, der dog idag har navn efter sin ejer i begyndelsen af 1900-tallet, nemlig maleren Eugenio Cisterna. (Se foto fra borgato.be).

Men Palæet er som nævnt meget ældre end det, da det indtil 1577 ejedes af billedhuggeren Guglielmo della Porta. Han døde i 1577 og da Palæet er opført i 1500-tallet, kan han jo godt have været bygherren, især da han tilsyneladende har ladet sit navnetræk indridse på en frise over førstesalen.

I begyndelsen af 1600-tallet blev bygningen købt af Congregazione dei Missionari Spagnoli.

I perioden 1832-1846, ejedes Palæet ifølge borgato.be af Giovanni  Battista  Marcucci, en forfatter fra Lucca, som lod bygningen renovere og den ekstra etage tilføje.

I begyndelsen af 1900-tallet overgik ejendommen som ovenfor anført til maleren Eugenio Cisterna og i anden halvdel af 1900-tallet til familien Ducci. I 1998 arvede så Paolo Ducci Palæet fra sine forældre og i 1999 grundlagde han til minde om dem den Fondazione Ducci, som idag har sæde i Palazzo Cisterna.

PALAZZO CISTERNA: YDRE og INDRE:

Ejendommen har 4 etager og høj kælder, samt en overbygget femte etage med tagterrasse. Der er 5 fag ud til Via Giulia med hovedindgangen i midten i nr. 163. Her er døren indsat i en bred og høj portalbue af tilskårne stenkvadre med i midten et stort våbenskjold, hvis indre udsmykning dog er fjernet. Over stenbuen sidder en dyb balkon, båret af kraftige udskårne stenkonsoller. (Se foto fra borgato.be).

Facaden i stueetagen er dækket af hvidpudsede stenfliser, mens den på de øvre etager er i lyst okkerfarvet puds. På hver side af døren forneden er der 2 høje vinduer i profilerede rammer over smalle, profilerede vindueskarme, støttet af små konsoller.

De 5 vinduer på førstesalen er ligeledes høje og i profilerede rammer, mens andensalens, der er af samme type, har højere rammer med en frise foroven, hvori der - fordelt på de 5 felter - står teksten (fra venstre mod højre): "Guilelmus De Pilis Ci Ro" = "Guglielmo Della Porta Civis Romanus (romersk borger)". (Se foto fra borgato.be), hvor det tilføjes, at en vis Guglielmo de Pilis findes nævnt blandt dem, der i den pavelige hær forsvarede Rom mod de indtrængende lutheranske og kejserlige soldater i 1527 under den frygtelige "Sacco di Roma". (Det skal nævnes, at flere forfattere tyder nogle af teksterne som: "Guilelmus D(ella) P(orta) Me(diolanensis ?) S(culptor) Ci(vis) Ro(manus)", hvilket betyder, at Della Porta var fra Milano (Mediolanensis) og billedhugger (sculptor), men medmindre teksten blev ændret under renoveringen, ses der intet M på frisen.

Over det andet vindue står det første af den samme tekst, men her vendt på hovedet, så indskriftsfelterne må være genrugt ved den senere renovering og opsat af en ukyndig.

Over det tredie vindue står teksten: "Franciscus Tancreda" (se foto fra borgato.be). Om denne person, vides tilsyneladende intet, men teksten over det fjerde vindue lader til at være identisk, omend den er noget udvidsket.

Over det femte og sidste vindue lader teksten - der også her er noget ulæselig - til at være en gentagelse af den over det første vindue.

Trediesalens vinduer er mindre, men stadig omgivet af profilerede rammer.

Tagudhænget under den tilbyggede overetage består af flere friser med udskæringer af forskellig art.

En kort indgangshal fører ind til en smal, aflang indre gård, omkranset af tilmurede søjlegange, udsmykket med antikke fragmenter og over dørene teksten "Petrus Alphonsius", som måske hentyder til den Pietro Alfonsi fra Avignon, deri 1585 byggede Cappella dei Santi Pietro e Paolo i Kirken Santa Maria degli Angeli, hvor han også blev begravet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

På baghusets mur til venstre ses en lille beskeden fontæne i form af en udekoreret sarkofag som vandtrug, hvori et løvehovede på muren ovenover spyer en tynd vandstråle (se foto af Alvaro de Alvariis).

I Palæets kældre har man fundet rester af en vandbeholder fra romertiden. Her findes også rester af fundamenter fra ældre ejendomme, hvoraf nogle kan dateres til Antikken.

Litteratur om Palazzo Cisterna:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 150-151.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte 3 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 2. edizione. ------- side 40.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Pulvers, Marvin: Roman Fountains : 2000 Fountains in Rome : a complete Collection. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2002.
- side 434 (nr. 863).
Alvaro de Alvariis: Fotos på Flickr.
Fondazione Ducci: Palazzo Cisterna a Roma.
Info.roma.it: Palazzo Cisterna.
Wikipedia (italiensk tekst): Palazzo Cisterna (Roma).