Cenci-familien, som fra 1400-tallet havde så megen ejendom og beboelse i Rom, blandt andet det store kompleks Monte dei Cenci, som stadig dækker den kunstigt opståede høj, der ligger nord for Tiberen mellem nuitdens Via Arenula og Piazza delle Cinque Scole, ejede på højens sydskråning også en mindre prangende bygning, som idag udgør karréen mellem Piazza delle Cinque Scole, syd for Kirken San Tommaso dei Cenci, - Via San Bartolomeo de' Vaccinari - Via Beatrice Cenci - Via di Monte dei Cenci til højtoppen og pladsen Piazzetta di Monte dei Cenci, hvor ejendommen støder op til Kirkens sydside.
I denne ejendom boede Monsignor Cristoforo Cenci, som blev fader til den berygtede Francesco Cenci, der i 1598 blev myrdet af datteren Beatrice Cenci og hendes medsammensvorne.
Francesco flyttede også her ind, da han som 14-årig efter faderens død blev gift med Ersilia Santacroce. Det var også her, at hans ældste børn blev født.
At Cristoforo, der på sine gamle dage fik pavelig dispensation til at gifte sig med sit uægte barns moder Beatrice Arias og på denne måde kunne gøre sønnen til legitim arving til hans betragtelige formue og besiddelser, bosatte sig her i stedet for i det store og elegantere Palazzo Cenci al Monte på den anden side af gyden Via di Monte dei Cenci, kan skyldes, at han netop i disse år havde sat gang i store ombygninger og udvidelser af familiepalæet, samt af Kirken overfor, som Paven havde overladt ham til familiekirke.
Disse byggerier gik lidt langsommere efter Cristoforo's død, selvom Francesco fortsatte noget og især gjorde Kirken færdig. Men i starten efter faderens død har Palazzo Cenci al Monte muligvis ikke været rigtigt beboeligt på grund af byggerodet.
Heldigvis havde familien gennem tiden opkøbt flere mindre huse på højen og i området omkring og dette Casa ai Vaccinari må havde været rimeligt udstyret, så det kunne bruges som standsmæssig beboelse for en af tidens rige og ansete familier.
Den ene af Cenci-familiens grene, "Ramo di Francesco", hvortil ovennævnte Cristoforo og Francesco Cenci hørte, havde som anført bosat sig i det byggeri, der kaldes Palazzo Cenci al Monte og ligger på Monte dei Cenci's vestskråning - med hovedfacade og hovedindgang på højtoppen fra Piazzetta di Monte dei Cenci, som det kan ses af nedenstående foto. Alle bygningerne Pladsen rundt tilhørte Cenci-familien, også Kirken med den rosa facade og det hus, som ses yderst til højre og optager hele sydskråningen ned mod Via San Bartolomeo de' Vaccinari.
cop. Leif Larsson
Casa Cenci ai Vaccinari støder op til Kirkefacaden, men rager en smule frem for denne. Bygningen har 2 fag vinduer i 5 etager. De yderste til venstre i hjørnerummene er halveret i forhold til de oprindelige rammer og karme. Under første-, anden- og trediesalen løber et smalt lyst etageadskillelsesbånd i den ellers okkerfarvede puds, som facaden er malet med. Vinduerne i højre fag er høje og førstesalens har vandrette overliggere over de enkle rammer, som går igen om de andre vinduer. Tagudhænget er fremspringende og udskåret - på samme måde som det ses over kirkefacaden.
....
cop. Leif Larsson
Dette er Palæets vestside og til venstre for den smalle dør står en af de antikke gravsteler, som Cenci-familien lod opstille, da de på dem er nævnt personer, man mente havde tilknytning til familiens oprindelse. (En lignende gravstele er opstillet ved Kirkeindgangen)
cop. Leif Larsson
Efter den smalle facade med de 2 fag, står Palæets nordside vinkelret herpå, men i et bølgende forløb følgende snoningerne i den smalle Via di Monte dei Cenci på dennes vej nedad skråningen.
Først kommer et facadestykke med 4 fag og 5 etager ligesom østfacaden. Farve, udsmykning og vinduesopbygning er den samme, men i det tredie fag i stueetagen er der en stor, bred, firkantet portåbning med gadenummer 9 ind til det, der idag er den velrenommerede restaurant Piperno. Det sidste fag til højre udgøres her af en bue med et lille vindue.
Herfra går det nedad skråningen, så den næste facade tilhører et sammenbygget hus i et lidt lavere niveau, hvorved alle vinduer i de næste 7 fag sidder et stykke lavere. Der er her tale om 2 oprindelige huse, det nærmeste med 2 fag og oprindeligt kun i 4 etager, med en senere tilbygget etage øverst. I stueetagen er det højre fag tilmuret, mens det venstre er forsynet med en bred og smuk marmorportal under en vandret overligger af flere forskellige marmorsorter. Indgangen har her gadenummer 8. Facaden er blot forsynet med et etageadskillelsesbånd under førstesalen og har ellers ingen udsmykning i den brune puds.
Den næste bygning har kun 3 etager, men 5 fag, hvoraf de i stueetagen er ændret til store, buede og tilgitrede åbninger. Vinduerne er ellers i begge huse i enkle rammer uden udsmykning. Facaderne er også pudset op i samme gråbrune farve.
For enden af denne facade, knækker ejendommen med gyden, således at der nu følger et kort, skråt facadestykke med en vestmur og et par fag i de ovennævnte 3 etager. Man kan dog se, at der ovenfor disse på stykket ud mod Via San Bartolomeo de' Vaccinari er overbygget et par ekstra etager.
Igen knækker facaden, så det sidste stykke vender mod nord, inden gyden udmunder i Via Beatrice Cenci. De sidste facadestykker er uden mange vinduer eller udsmykning, som det kan ses af nedenstående fotos:
FOTO til venstre: Her ses Palazzo Cenci Caetani til ventsre med den smalle sidefacade mod gyden Via di Monte dei Cenci - bagest og yderst til højre ses lidt af facaden på Casa Cenci ai Vaccinari.
FOTO til højre: Her ses bygningerne oppe fra skråningen og ned mod Via Beatrice Cenci - til venstre er det nordmurene på Casa Cenci ai Vaccinari, mens det til højre er sydmuren til Palazzo Cenci al Monte:
...
cop. Leif Larsson
Ud til Via Beatrice Cenci har Casa Cenci ai Vaccinari en meget smal facade med kun ét fag ud til denne gade, men 7 ud til tværgaden Via San Bartolomeo de' Vaccinari. Facaden er pudset op i en gylden, okker farve og har en del udsmykning. Nederst er der en stor hvidmalet bue, som idag indrammer en butiksindgang. Den er flankeret af brede, flade, lyse stensøjler i flere lag, som afsluttes af enkle kapitæler, der bærer flere hvide friser og gesimser. herover løber en lille pudset frise under førstesalens vindue i travertinkarm med bred overligger. Andensalens vindue har ingen karm, men en gesims, mens trediesalens vindue, som sidder over et lyst etageadskillelsesbånd, har en enkel lys ramme.
Palæets sydside vender ud mod Via San Bartolomeo de' Vaccinari, hvis husrække mod floden har undergået en større forandring, da Tiberen blev inddæmmet og de brede flodboulevarder - her kaldet Lungotevere dei Cenci - blev anlagt. Således blev alle husene her på sydsiden revet ned og erstattet af nye bygninger. Men nordsiden fik lov at blive stående og her kan man idag stadig se sydmurene til Casa Cenci ai Vaccinari.
(Man må forestille sig, hvorledes terrænet - der iøvrigt var kraftigt bebygget med småhuse - tidligere har skrånet blødt ned mod flodbredden, hvor der idag nærmest er tale om en stigning, når man nærmer sig Lungotevere og Tibermurene).
Den vestlige del af facaden på Casa Cenci ai Vaccinari er her lige efter Via Beatrice Cenci i 3-4 etager (nogle steder er der en tilbageskudt terrasseetage) med samme facadepuds og -udsmykning, som på den smalle facade: med hvide, flade gipssøjler, der bærer brede buer, hvori der i de 7 fag skiftevis er indsat vinduer og forretningsdøre. På etagerne er de midterste 3 vinduer dobbeltvinduer, men som de øvrige i brede, hvidmalede karme.
Bygningens østlige del, der hører til den ældste del af Casa Cenci, har tidligere fået facaden meget renoveret, så Middelalderpræget er væk. Men den er stadig ikke så moderniseret og istandsat som vestdelen. Ejendommen har her 5 etager under et meget bredt og fremspringende tagudhæng, med udskåren og dekoreret underside. Der løber et smalt etageadskillelsesbånd under første- anden- og trediesalens 8 fag vinduer, men intet under fjerdesalens. På førstesalen er disse i smalle, profilerede marmorrammer med vandret overligger, mens de øvre etager har enklere rammer og ingen overliggere. I stueetagen er der en række større og mindre døråbninger i firkantede, enkle rammer. Det mest interessante er porten mellem gadenumrene 84 og 86. Der er tale om en gammel portbue i kraftige, groft tilhugne kvadersten, som stammer fra det gamle palæ, men da gadeniveauet blev hævet i forbindelse med de mange gadearbejder i slutningen af 1800-tallet, blev en stor del af portåbningen fyldt op for at svare til det nye niveau. Heraf det underligt lave udseende.
På hushjørnet til højre sidder en mindeplade med indskriften "Qui presso - nacque l'ultimo de' tribuni - Cola di Rienzo - S.P.Q.R. - 1872" : "Her fødtes den sidste tribun Cola di Rienzo. Roms Kommune ("Senatus PopulusQue Romanus"), 1872". Cola di Rienzo var den romerske notar og politiker, som i et folkeoprør mod den i Avignon bosatte Pave den 20. Maj 1347 lod sig vælge til "Tribun" i en gendannet Romersk Republik. Hans udelukkelse af adelen fra magten gjorde ham forhadt og i 1354 blev han dræbt. Han var søn af en vaskekone ved navn Maddalena og af kroejeren Lorenzo, som ifølge fortællingen levede i dette hus i en periode længe før Cenci-familien overtog det. - Det er imidlertid ikke denne ejendom, der er tale om, da pladen i forbindelse med alle nedrivningerne blev flyttet herhen fra et hus i den nu forsvundne Via della Fiumara 97.
Ud til Piazza delle Cinque Scole står bygningens østmur i forlængelse af Kirken San Tommaso dei Cenci's bagmur. Casa Cenci har herudtil 5 etager med 5 fag og i midten i stueetagen en udskåren travertinportal med vandret overligger, båret af udskårne, buede konsoller. Indgangen har her gadenummer 3. I højre side er der desuden en firkantet portåbning, mens der i venstre side er 2 høje vinduer i brede travertinrammer. På førstesalen er der samme slags vinduer, men her er de forsynet med vandrette overliggere. Anden-, tredie- og fjerdesalens vinduer har blot enkle rammer. Under vinduerne sidder - undtagen på fjerdesalen - smalle, vandrette etageadskillelsesbånd.
Litteratur om Casa Cenci ai Vaccinari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 161.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 132.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 498.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione Regola, Parte 1 / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. - 1980. ----- side 66.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 167-168.