ANNAS ROM GUIDE
Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e di Maria

Dette religiøse Broderskab, som på latin benævnes Congregatio Missionariorum a Sacris Cordibus Iesu et Mariae og har den kirkelige forkortelse MSSCC, er en Orden for mandlige præster og missionærer.

Ordenen blev grundlagt af den italienske præst Gaetano Errico i 1833 i et hus ved siden af Addolorata-Kirken i Secondigliano efter inspiration fra Sant'Alfonso Maria de' Liguori.

Ordenens formål er udbredelsen af dyrkelsen af Jesu og Maria's hellige hjerter. De prædiker og missionerer og afholder kurser og arrangementer for ungdommen.

Den 22. Juni 1838 fik Ordenen Pave Gregor XVI's godkendelse og begyndte snart at sprede sig i Italien og derpå i udlandet.

I 1858 købte Ordenen et af Santacroce-familien's huse i Rom sammen med den tilstødende Kirke Santa Maria in Publicolis og indrettede her deres hovedsæde.

Efter Italiens samling blev Ordenens medlemmer spredt, men i 1894 vendte de tilbage og huset i Via in Publicolis blev atter deres "Casa Generalizia".

Ifølge Wikipedia havde Ordenen i 2008 19 Ordenshuse og 123 medlemmer, hvoraf 58 var præster. Ifølge Organisationens hjemmeside er Ordenen idag repræsenteret i Slovakiet, Indien, USA, Afrika, Argentina og Indonesien - udover naturligvis Italien.

 

 


Litteratur om Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e di Maria:

Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e di Maria: Le nostre case.
Missionari dei Sacri Cuori di Gesù e Maria.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas om Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 30.10.2014 og sidst opdateret d. 1.11.2014