Romeren Sisinnius blev udnævnt til diakon af Pave Marcellinus (296-304) samtidig med vennen Cyriacus og disse to bragte sammen med hjælperne Largus og Smaragdus hjælp, trøst og fødevarer fra den kristne rigmand Trason's hus til de tvangsudskrevne kristne arbejdere ved byggeriet af Diocletian's Termer på Esquilin.

En del af disse kristne arbejdede i en stor grusgrav ved Villa Salaria i nærheden af Trason's ejendom, her mødte Sisinnius den gamle biskop Saturninus og fik medlidenhed med ham, så han ofte hjalp med at bære de tunge sandsække.

Denne barmhjertighedsgerning blev opdaget og anmeldt til Tribunen Esuperius og sammen blev de anklaget for bypræfekten nede ved Tellus-kvarteret. De blev dødsdømt for deres kristne tro led i 304 martyrdøden ved henretning ude ved den 2. mil af Via Nomentana. Inden deres død lykkedes det dem ved deres tro og sjælsstyrke at omvende flere andre, blandt andre "fængselsbogholderen" Apronianus, der førte Sisinnius til forhør i Det Mamertinske Fængsel, og deres to fangevogtere Papia og Mauro, som derpå selv led martyrdøden.

På Cimitero Maggiore ved Via Nomentana fandt man i 1953 en fresko af soldaterne Papia og Mauro, som omvendes mens de fører Sisinnius til martyriet.

San Sisinnio's rester hviler sammen med San Saturnino's i Kirken Santi Giovanni e Paolo på Monte Celio.

Litteratur om San Sisinnio:
Salvetti, C. Bernardi: Santa Maria degli Angeli alle Terme e Antonio Lo Duca. Desclee & C. editori, 1965.
- side 62ff.