Der er i Den Katolske Kirke flere helgener ved navn Giacomo, på dansk: Jakob. Den vigtigste kaldes som regel blot San Giacomo - eller San Giacomo Maggiore. Desuden findes der: San Giacomo Minore, San Giacomo Cusmano, San Giacomo della Marca, San Giacomo Gapp og San Giacomo Desiderato Laval. (På engelsk kaldes Jakob for James The Great, på tysk: Jakobus der Ältere, på fransk Saint Jeacques le Mejeur eller Jacques de Zébédée, på dansk: Jakob den Ældre eller Jakob den Store).

Jakob, San Giacomo (Maggiore), var søn af Zebedæus og Salome samt ældre broder til San Giovanni Evangelista, Evangelisten Johannes. Ifølge Mathhæus- og Markus-evangelierne var Jakob tilstede ved nogle afgørende begivenheder i Jesu liv. (Matthæus-evangeliet 4,21 - 10,2 - 17,1. Og Markus-evangeliet (5,37 - 14,33). Og han huskes blandt andet for en episode, hvor han og hans bror eller deres moder bad Jesus, om at de måtte få de fornemmeste pladser i Jesu rige. (Matthæus-evangeliet 20,20-28).

Ifølge Markus-evangeliet (3,17) gav Jesus brødrene tilnavnet "Boanerges", der betyder "Tordensønnerne", hvilket har fået nogle til at antage, at Jakob har haft et voldsomt temperament.

I Apostlenes Gerninger (12, 1-2) fortælles det, at Kong Herodes Agrippa I lod Jakob arrestere og henrette for at glæde jøderne. Man mener, at dette kan være sket i år 44 efter Kristus.

Legenden fortæller, at San Giacomo blev halshugget og at hans følgesvende bragte hans afsjælede legeme ned til en båd og sejlede med den til Galiza (Galicien), hvor de begravede Jakob i en skov.

I 1000-tallet blev graven fundet som følge af en række mirakuløse begivenheder. Efter fundet opstod kulten af Santiago el Mayor, som San Giacomo hedder på spansk, og pilgrimsstedet Santiago de Compostela blev hurtigt et mål for pilgrimme fra hele den katolske verden. Også fra Danmark, hvorfra pilgrimmene rejste ned til Sankt Ib' grav og hjembragte det håndgribelige tegn på deres rejse, "ibsskallen", en muslingeskal af Jakobs muslingen, den store Kammusling der på fransk kaldes Coquille Saint-Jacques, på engelsk blandt andet St. James shell og på tysk Grosse Pilgermuschel.

Netop denne muslingeskal er en af San Giacomo's attributter, der ellers omfatter en pilgrimsdragt med en vandrestav, en ransel, en bredskygget pilgrimshat, samt nogle gange også en bog og et sværd.

Der eksisterer også en legende om, hvorledes San Giacomo besejrede morerne ved at vise sig i slaget ved Clavijo i 844.

San Giacomo er skytshelgen for hattemagere, apotekere, skomagere og pilgrimme, samt for Spanien og Guatemala. Han påkaldes iøvrigt særligt for hjælp mod reumatisme og for godt vejr.

San Giacomo fejres den 25. Juli. I Rom findes - og fandtes - flere kirker viet til San Giacomo. En af de ældre, men nu forsvundne, var San Giacomo di Altopascio, som stod ved nutidens Via di San Giovanni Decollato. En anden San Giacomo-kirke, som nu er forsvundet, var San Giacomo a Scossacavalli, der stod ved nutidens Via della Conciliazione. Heller ikke Santi Giacomo e Lorenzo Martiri i Via delle Muratte eksisterer længere, mens San Giacomo in Augusta stadig står i Via del Corso 499 og San Giacomo degli Spagnoli, som idag kaldes Nostra Signora del Sacro Cuore, stadig findes i Via del Rinascimento 23.
Af andre nu forsvundne kirker viet til San Giacomo kan nævnes: San Giacomo de Coliseo, som stod mellem Colosseum og Via di San Giovanni in Laterano, San Giacomo in Thermis, der måske stod ved Kirken San Luigi dei Francesi, San Giacomo in Horrea, måske beliggende nedenfor Aventinhøjen, og San Giacomo degli Armeni, som stod i nærheden af Peterskirken.