|
|
|
|
|
Lupercus var en gammel romersk hyrde- og frugtbarhedsgud ligesom de andre gamle naturguder, "di agrestes", Faunus, Silvanus og Liber. Lupercus fejredes ved festen Lupercalia, der afholdtes hvert år den 15.februar. Det var en gammel renselsesfest og der findes forskellige forklaringer på de sære ritualer og på festens navn. Præsterne, der foretog disse ritualer, kaldtes "luperci". Ordet Lupercus stammer muligvis fra det latinske ord lupus, ulv, og betyder måske, "den der holder ulve borte". Der levede i gammel tid ulve i egnen omkring Rom, så det var nyttigt at have en forbundsfælle til at holde dem på afstand af kvæget. Til Lupercus var knyttet den hellige grotte Lupercal, der lå neden for Palatin, og hvori de spæde drengebørn Romulus og Remus først blev opfostret af den barmhjertige ulvinde. Denne helligdom var blevet grundlagt af sagnkongen Euander, som af og til blev sidestillet med guden Faunus, og hans arkadiske indvandrere. Nogle gange kaldes guden for Faunus Lupercus, som om der var tale om én og samme gud, andre gange omtales de som to særskilte guder. Muligvis var det Lupercus, som man tilbad i den lille helligdom for Faunus i nærheden af Kirken San Lorenzo in Fonte ved Via Urbana, Antikkens Vicus Patricius.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|