ANNAS ROM GUIDE
Taurus-Familien

Taurus-familien nedstammer fra Titus Statilius Taurus, en af Kejser Augustus' skattede og værdsatte medarbejdere. Slægten tæller 4 konsuler og en Kejserinde, Statilia Messalina, Kejser Nero's tredje hustru.

Af Taurus-familiens medlemmer kender vi:

Titus Statilius Taurus, slægtens overhoved, som var konsul i år 37 og igen i år 25 før Kristus. Han var en "homo novus" og opnåede sit andet konsulat efter erobringen af Provinsen Africa i år 33 før Kristus, for hvilken han også fik ret til et triumtog. Han var en god støtte for Kejser Augustus, der udnvænte ham til Praefectus Urbis under sit fravær i år 16 før Kristus. Statilius Taurus bekostede byggeriet af et amfiteater på Campus Martius.

Statilia Messalina var Kejserinde i årene 66-68 efter Kristus, hvor hun var Kejser Nero's tredje og sidste hustru. Hun var rig, intelligent og smuk og ønskede efter Nero's død at gifte sig med Otone i år 69, men inden da begik denne selvmord efter nederlaget ved Bedriacum.

Sisenna Statilius Taurus (muligvis i familie med historikeren Lucius Cornelius Sisenna fra år 78 før Kristus), der havde en hustru eller datter ved navn Cornelia:

Cornelia, en datter eller hustru til Sisenna Statilius Taurus, blev muligvis gift med T. Axius, som vi ellers ikke kender noget til. Cornelia ejede et hus på vestsiden af Viminalhøjen, "Domus Corneliae Tauri F. Taxi".

Litteratur om Taurus-Familien:
Dizionario dei personaggi dell'antica Roma. Newton Compton editori, 1990.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.4.2004