Jean Du Bellay stammede fra en kendt fransk adelsfamilie, hvor de mandlige medlemmer udmærkede sig i hæren, indenfor kirken og som digtere og forfattere. Jean's ældre broder Guillaume Du Bellay (1491-1543) gjorde karriere indenfor militæret og arvede familiegodset, mens Jean var udset til en kirkelig karriere. Endnu en broder, Renè, blev kardinal og en anden broder, Martin, blev generalløjtnant mens en nevø, Joachim Du Bellay (1522-1560) var digter.

Jean Du Bellay blev Biskop af Paris (1532) og en af Kong Frans I's betroede mænd, som kongen sendte til Rom på et vanskeligt politisk tidspunkt i 1534. Her blev han af Pave Paul III udnævnt til Kardinal ved Santa Cecilia. I 1535-36 vendte han tilbage til Rom på en ny diplomatisk mission og under disse besøg blev han så betaget af Den Evige Stad, at han herefter også rejste hertil i privat ærinde for at fordybe sig i kulturen, arkæologien og kunsten. På flere af disse rejser blev han ledsaget af familiens gode ven, forfatteren Francois Rabelais.

I 1548-49 sendte Kong Henrik II ham til Rom som sine specielle gesandt og i 1553 flyttede han permanent til Italien, hvor han i 1555 blev Biskop af Ostia og Velletri. Han boede i en ejendom i Borgo-kvarteret.

Kardinalen var en utrættelig samler af kunstværker og antikviteter, som han samlede i sit smukke og berømte landsted på Esquilinhøjen i Rom, hvor han i 1554 tegnede et uopsigeligt lejemål af et stort stykke jord, der lå syd for de store ruiner fra det centrale kompleks i Diocletian's Termer, nemlig stykket omkring den gamle sydlige ydermur fra Termeanlægget. Denne bestod af 2 runde bygninger, som kaldtes "tårne", i hvert hjørne forbundet med et stykke mur, der videde sig ud i en stor exedra (halvcirkelformet rum).

Dette jordstykke, som man i nutidens Rom kan beskrive som rækkende fra Piazza di San Bernardo nede ved Via XX Settembre, hvor Kirken San Bernardo netop er den sydvestlige runde hjørnebygning i ydermuren, afgrænset mord nordøst af en mur, som løb omtrent langs nutidens Via Vittorio Emanuele Orlando, tværs over Piazza della Repubblica, midt igennem Fontana delle Naiadi og langs Via delle Terme di Diocleziano, strakte sig derpå nedover den sydlige del af nutidens Piazza della Repubblica og ned i området nedenfor denne omtrent til nutidens Via Firenze.

Her indrettede Kardinalen i 1555 sit elskede landsted, kaldte det i tidens smag ved det klassiske navn "Horti Bellaiani" og tilegnede det "til mig og mine venner". Han opstillede som nævnt i huset og parken sine samlinger af kunstgenstande og arkæologiske fund, som området var så rigt på, og det han ikke selv kunne bruge, eksporterede han til Frankrig i så stor målestok, at vi hører om, hvordan et sksib, lastet med arkæologisk materiale afsendt af Kardinalen til salg i Frankrig, sank ved Civitavecchia.

I 1560 blev Kardinal Du Bellay syg under konklavet, hvor Pius IV blev valgt, og døde, hans elskede landsted blev overtaget af andre og hans kunstsamlinger spredt for alle vinde.

Litteratur og links om Jean Du Bellay:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 18f.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1067.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti, Rione XV, Esquilino, Rione XVIII Castro Pretorio.
- Bind 1 : side 168.
- Bind 3 : side 5ff.
Jean Du Bellay/Encyclopedia. (på engelsk).
Version imprimable des biographies de Guillaume et Jean du Bellay (på fransk).
La famille Du Bellay (kort stamtræ).