Filippo Raguzzini, som også benævnes Filippo Rauzzini eller Rausini, Ravuzzini eller Ragozzini, stammede fra byen Benevento i Syditalien og man kender ikke hans nøjagtige fødselsår.

Under Benedikt XIII, der havde været Biskop i Benevento og var pave i årene 1724-1730, blev Filippo Raguzzini kaldt til Rom for at arbejde der. Her blev han i 1727 medlem af kunstnersammenslutningen Accademia di San Luca og i 1750 medlem af foreningen I Virtuosi al Pantheon.

Filippo Raguzzini virkede som arkitekt i Rom og udførte her følgende arbejder:

Ospedale di San Gallicano ved siden af Kirken af samme navn (1725-1726).

I Kirken Santa Maria Sopra Minerva: første kapel i højre side samt Cappella di San Domenico (1725).

Opførelsen af Kirken Santa Maria del Divino Amore.

Opførelsen af Kirken Santa Maria della Quercia.

Kirken Santi Quirico e Giulitta: facaden tilskrives idag Filippo Raguzzini, der stod for ombygningen af den gamle kirke, som skal have stået færdig i 1735. Nogle forskere mener dog, at den bør tilskrives Gabriele Valvassori, der i årene 1750-1753 stod for byggeriet af det til Kirken hørende Kloster.

Opførelsen af Kirken San Sisto Vecchio (1724-30).

Filippi Raguzzini tegnede Piazza di Sant'Ignazio med de små rokoko-huse på pladsens sider (1727/28).

Filippo Raguzzini døde i Rom i 1771.

Litteratur og links om Filippo Raguzzini:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.