ANNAS ROM GUIDE
Gabriele Valvassori - romersk arkitekt
1683-1761

Gabriele Valvassori var født i Rom den 21.8.1683 og blev uddannet til arkitekt ved Accademia di San Luca.

I 1718 blev han medlem af kunstersammenslutningen Congregazione dei Virtuosi al Pantheon og i 1737 blev han medlem af Accademia di San Luca.

Gabriele Valvassori arbejdede i årene 1720-1739 som arkitekt for Doria-familien og stod blandt andet for byggeriet af Palazzo Doria-Pamphilj ved Via del Corso.

I Rom kender vi følgende andre værker af Gabriele Valvassori:

Ombygning af Kirken Santa Maria della Luce, tidligere med navnet San Salvatore in Corte, (1732).

Indretning af det andet kapel i venstre side af Kirken Santa Maria dell'Orto (1750).

Byggeri af Klosteret ved Kirken Santi Quirico e Giulitta i årene 1750-1753. Nogle forskere tilskriver ham også Kirkens facade. Liliana Barroero fortæller, at arkitekten skulle have 300 scudi for sit arbejde, men afstod fra betaling mod at munkene hvert år efter hans død skulle læse 15 messer til hans sjæls frelse.

Gabriele Valvassori døde i Rom den 7.4.1761.


Litteratur og links om Gabriele Valvassori:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione I, Monti, del 3: side 30.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 8.10.2005