Rom vrimler med dyr, her er mulighed for at møde både mere almindelige dyr og sjældnere arter, man har faktisk optalt 5200 insektarter og 152 andre dyrearter (pattedyr, fugle, krybdyr og padder). I Villa Borghese ligger der en zoologisk have, men byens "almindelige" dyr kan man møde overalt i parker og haver og langs floden. Og ved alle ruiner findes der store kolonier af katte, som fodres og plejes af "gattare" og "gattari", Roms "kattemødre" og "kattefædre", der ligefrem er organiserede og forsynet med et "Cat-Card", der giver dem 10-30 procents rabat ved til brug for kattefodringen og -pasningen. (læs mere om Roms katte)

PATTEDYR:

Bæverrotte, på italiensk: nutria, flertal: nutrie, (Myocastor coypus, 50 cm. lang + halen: 35 cm. lang), lever i vådområder og er aktiv både dag og nat. den lever af plantedele, græs og skud.

Egern, på italiensk: scoiattoli, ental: scoiattolo, (Sciurus vulgaris, 24 cm. lang + halen: 25 cm. lang), lever især af frø og knopper, nødder, agern og pinjekerner, men tager også insekter, fugleæg og fugleunger.

Flagermus:
Brun Flagermus, på italiensk: nottola, flertal: nottole, (Nyctalus noctula, 7-8 cm. lang + halen 5 cm. lang), lever udelukkende af insekter, som den fanger i flugten om natten. Den holder især til i træbevoksning.
Dværgflagermus, på italiensk: pipistrello nano, flertal: pipistrelli nani, (Pipistrellus pipistrellus, 4 cm. lang + halen 2,5 cm. lang), lever udelukkende af insekter, som den fanger i luften om natten. Den lever i bebyggede områder og flyver højt oppe mellem huse og ruiner.

Hulepindsvin, på italiensk: istrici, ental: istrice, (Hystrix cristata, 60 cm. lang + halen 9 cm. lang), findes i Villa Ada, hvor man kan være heldig at finde de tabte pigge. Man mener, at hulepindsvinet allerede i Antikken blev indført i Italien fra Nord-Afrika. Idag er det et almindeligt dyr i landene omkring Middelhavet. Det lever af rødder, frugt, blomsterløg og bark.

Jordegern, på italiensk: tamie, ental: tamia, (Tamias eller Eutamias sibiricus, 19 cm. lang + halen: 12 cm. lang), lever af frø, nødder, piniekerner og frugt.

Katte: Der findes ca. 300.000 katte i Rom, heraf er de 120.000 mer eller mindre vilde og lever på gaden, i de grønne anlæg og blandt ruinerne. Den sidste optælling viste, at kattene er opdelt i mere end 850 kolonier. Rom er ikke utilfreds med sine vilde katte, katten er et stolt og uafhængigt dyr, hvis gemyt passer godt til romernes, der opfatter katten som et symbol på byen og en slags medborger. Og mange romere giver en hånd med for at sørge for at byens katte kan leve op til disse idealer, kattene fodres regelmæssigt på faste steder, der holdes øje med deres helbred og stand, der sørges for tørre og trækfri steder, hvor dyrene kan være i læ for sol, vind og vejr, og der er opsyn med at kattene ikke generes, jages eller plages. Man forsøger at holde kattestederne rene og sørger for at hunkattene steriliseres, så bestanden ikke eksploderer.
Læs og se mere: Roman cats, Romeguide: i gatti di Roma (fotos), Ufficio Diritto Animali (kontor for dyrenes rettigheder): kattekolonier, Travel-Italy.com: The cats of Rome, Europe for visitors: Rome cats, Friends of Roman cats.

Mus:
Vestlig husmus, på italiensk: topolino delle case, flertal: topolini delle case, (Mus (musculus) domesticus, 8-10 cm. lang + halen: 8-10 cm. lang), er altædende, men foretrækker frø, frugt og fedtholdig føde. Husmusen er aktiv om natten.

Mår - se: væsel.

Nutria - se: bæverrotte.

Pindsvin, på italiensk: riccio, flertal: ricci, (Erinaceus europaeus, ca. 24 cm. lang), lever i skove og parker, er nataktiv og spiser insekter, orme og små snegle.

Rotter:
Brun rotte, på italiensk: surmolotto, flertal: surmolotti, (Rattus norvegicus, 25 cm. lang + halen: 20 cm. lang), lever i bebyggede områder og ved vådområder, er aktiv både dag og nat og er nærmest altædende.
Sort rotte, på italiensk: ratto nero, flertal: ratti neri, (Rattus rattus, 20 cm. lang + halen: 22 cm. lang), findes i haver og parker, er aktiv både dag og nat og nærmest altædende, men foretrækker vegetabilsk føde, især frugt.

Ræve, på italiensk: volpi, ental: volpe, (Vulpes vulpes), er mest aktiv om natten, men kan dog også mødes om dagen. Ræve æder nærmest alt, hvad de kan få fat i.

Væsel, på italiensk: donnola, flertal: donnole, (Mustela nivalis, 21 cm. lang + halen: 6 cm. lang), ses kun sjældent. Føden består afmus, rotter, fugle, firben, padder og snoge.

FUGLE:

Alliker, på italiensk: taccole, ental: taccola (Corvus monedula, 45 cm. lang) lever af insekter, orme, sngele, frugt, bær og affald, men den går heller ikke af vejen for at tage andre fugles æg eller nyudklækkede unger.

Blådroslen, på italiensk: passero solitario, flertal: passeri solitari, (Monticola Solitarius, 20 cm. lang) kan man nogle gange få at se på toppen af de høje søjler eller de højeste dele af Colosseo, på Constantin-Buen eller andre høje monumenter. Her sidder den skinnende, blågrå fugl ganske stille i lang tid, mens de venter på at den rette godbid, det rette insekt, flyver forbi, for derefter at tage jagten op. Blådroslen tager også firben samt frugt og bær.

Blåmejser, på italiensk: cinciarelle, ental: cinciarella, (Parus caeruleus, 12 cm. lang), lever af små insekter og deres larver, men tager også frø og frugt, især om vinteren.

Bogfinker, på italiensk: fringuelli, ental: fringuello (Fringilla coelebs, 15 cm. lang), lever mest af frø, spirer og frugt, om sommeren spiser de dog også insekter, edderkopper og orme.

Duer:
Tyrkerduer, på italiensk: tortore dal collare orientali, ental: tortora dal collare orientale, (Streptopelia decaocto, 27 cm. lang) lever af frø, blade og bær, samt af og til også af små snegle og orm.
Byduer, på italiensk: piccioni di città, ental: piccione di città, (Columba livia f. domestica, 32 cm. lang) lever af frø og korn, brødrester og andre rester af fødevarer.

Fiskehejrer, på italiensk: aironi cenerini, ental: airone cinerino, (Ardea cinerea, 95 cm) findes i Rom langs Tiberens og Anienes bredder og i omegnens åer. De yngler ikke i byen og ses egentlig kun om efteråret og vinteren, men enkelte dyr bliver sommeren over. Om aftenen flyver nogle fiskehejrer sammen med skarverne til disses soveplads i området Magliana Vecchia, mens andre overnatter i parkernes træer. Fiskehejren lever mest af fisk, padder og vandinsekter, men den tager også krybdyr, små gnavere og muslinger.

Grønirisker, på italiensk: verdoni, ental: verdone, (Carduelis chloris, 14,5 cm. lang), lever af græsfrø, bladknopper og skud. I ynglesæsonen tager den også insekter og edderkopper.

Gulirisker, på italiensk: verzellini, ental: verzellino (Serinus, serinus, 11 cm. lang), spiser græsfrø, små nye blade og skud og om foråret også insekter og små edderkopper.

Gærdesmutter, på italiensk: scriccioli, ental: scricciolo, (Troglodytes troglodytes, 9 cm. lang), lever af små larver, insekter og edderkopper.

Hvid vipstjert, på italiensk: ballerina bianca (den hvide balletdanser), flertal: ballerine bianche, (Motacilla alba, 19 cm. lang), findes i Rom langs Tiberens og Anienes bredder og langs åerne i byens udkant. Man kan også dog også se den på græsplæner og klippede marker, hvor den leder efter insekter. Den lever især af insekter, orme og små snegle.

Isfugle, på italiensk: martin pescatore, (Alcedo atthis, 17 cm. lang) findes også ved Tiberen, hvor den sidder på grene over floden og venter på en fisk af rette størrelse, som den så lynhurtigt dykker ned i vandet efter. Isfuglen tager imidlertid også vandinsekter og bløddyr.

Krager: gråkragen, på italiensk: cornacchia grigia, flertal: cornacchie grigie, (Corvus corone cornix, 45 cm. lang), var tidligere ikke så almindelig i byen, mens der idag er mange af dem. Nogle overnatter derinde, mens andre kommer fra oplandet om morgenen og flyver væk til deres sovepladser om aftenen. Om eftermiddagen kan man derfor ude ved ringvejen (GRA=Grande Raccordo Anulare) mellem Via Cassia og Via Flaminia se kragetrækket. Kragen er næsten altædende, dens righoldige spiseseddel indholder blandt andet små krybdyr, insekter, bær, frugt og affald.

Munk, på italiensk: capinera, flertal: capinere (Sylvia atricapilla, 14 cm. lang), lever især af larver, insekter og edderkopper, men om vinteren tager den også frø og frugt.

Mursejlere, på italiensk: rondoni, ental: rondone, (Apus apus, 16 cm. lang), kan man blandt andet se, mens de lynhurtigt stryger henover vandoverfladen på floderne Tiberen og Aniene eller på søerne i Villa Borghese, Villa Ada og Villa Pamphili. Mursejlere lever udelukkende af insekter, som de fanger i luften.

Musvitter, på italiensk: cinciallegre, ental: cinciallegra. (Parus major, 14 cm. lang), lever om sommeren især af insekter, orme og snegle, mens den om vinteren også spiser frø og frugt.

Måger, på italiensk: gabbiani comuni, ental: gabbiano comune (Larus ridibundus, 36 cm. lang) og gabbiani reali, ental: gabbiano reale (Larus cachinnans, 60 cm. lang). Mågerne lever fortrinsvis af smådyr af enhvert art, men også af affald og madrester.

Nattergale, på italiensk: usignoli, ental: usignolo, (Luscinia megarhynchos, 16 cm. lang), lever af insekter og orme, snegle og edderkopper. Er man ude om natten, er der mulighed for at høre nattergalens sang.

Pungmejser, på italiensk: pendolini, ental: pendolino, (Remiz pendulinus, 11,5 cm. lang) ses ikke så meget, da disse små fugle som regel flyver rundt i tæt bevoksning på jagt efter insekter. Til gengæld kan man måske finde deres reder, som er meget kunstfærdigt byggede i flaskeform med et lille indgangshul i siden og ofte hænger i grædepilenes grene ud over vand. Nogle gang er der i reden indvævet små stofstykker eller rester af farvet plastic, som fuglen har fundet under sit byggearbejde. Pungmejserne holder til langs Tiberens bredder og man kan være heldig at finde dem på stykket mellem Ponte Matteotti og Ponte Risorgimento eller mellem Ponte Duca d'Aosta og Ponte Flaminio.

Rødkælke, på italiensk: pettirossi, ental: pettirosso (Erithacus rubecula, 13 cm. lang), lever mest af insekter, men også af bær fra for eksempel vedbend, hyld og tjørn.

Rørhøns, på italiensk: gallinelle d'acqua, ental: gallinella d'acqua (Gallinula chloropus, 33 cm. lang) kan man møde ved søerne i Villa Pamphili, hvor de også ynglede indtil 1979, da man indførte nogle sumpbævere, som derpå spredte sig og ødelagde rørbevoksningen, hvor fuglene skjulte deres reder, og dermed gjorde det umuligt for vadefuglene at yngle. Sumpbæverne er nu fjernet og man håber på at rørskoven med dens liv vil kunne gendannes. Rørhøns findes også i Villa Borghese og i floderne Tiberen og Aniene; de lever af insekter, snegle og plantedele.

Solsorte, på italiensk: merli, ental: merlo, (Turdus merula, 25 cm. lang), lever om efteråret og vinteren især af frø og frugt, mens menuen om foråret og sommeren består af larver, orme, edderkopper og insekter.

Skarver, på italiensk: cormorani, ental: cormorano, (Phalacrocorax carbo) findes i stort tal ved Tiberen, hvor de hver især fanger og fortærer ca. 700 gr. fisk om dagen. Man kan tit se skarverne sidde på en sten i vandet med udbredte vinger for at tørre disse, inden de næste gang skal dykke efter en fisk. De bedste steder at se på skarver er: ved Ponte Milvio, ved Castel Sant'Angelo, ved Ponte Garibaldi, men man kan også støde på dem i søen i bydelen EUR, i Villa Pampihili og langs floden Aniene. Om aftenen flyver skarverne til deres soveplads i området Magliana Vecchia.

Spurve: Italiensk spurv, på italiensk: passera d'Italia, flertal: passere d'Italia, (Passer domesticus italiae, 14,5 cm. lang), opfattes af mange som en selvstændig art. Den er udbredt i Italien, på Korsika og på Kreta og adskiller sig fra gråspurven ved at hannen har en rødbrun isse i stedet for en grå, og ren hvid underside og kinder. Spurvene spiser mest græsfrø og frugt, men om sommeren tager de også insekter, edderkopper og orme.

Spætter: 
Stor flagspætte, på italiensk: picchio rosso maggiore, flertal: picchi rossi maggiori (Picoides major, 21 cm. lang), lever især af insekter og biller, men også af frø, nødder og pinjekerner.

Stillidser, på italiensk: cardellino, flertal: cardellini, (Carduelis carduelis, 14 cm. lang), lever mest af frø, især tidselfrø.

Stære, på italiensk: storni, ental: storno, (Sturnus vulgaris, 21 cm. lang), er der rigtig mange af i Rom. En hel del er standfugle og yngler i de forskellige parker, men mange er trækfugle - man regner faktisk med at der fra Oktober til Marts kommer mere end 1 million stære fra Nordeuropa for at tilbringe vinteren under mildere himmelstrøg. Her "pendler" de mellem hovedstaden, hvor de sover i alle ledige træer, i parker, på gader og pladser, og hvor der ellers er en ledig gren, og den åbne Campagne omkring Rom. Hver morgen, kort efter daggry, drager de i enorme flokke ud af byen på jagt efter korn og frugt, især elsker de om efteråret og vinteren de modne oliven. Når skumringen så begynder at falde, kan man på den lyse himmel se de store flokke vende tilbage, det ligner nærmest små skyer, eller røgskyer, men de bevæger sig med stor fart, skifter pludselig retning eller facon, mindre grupper mødes, skilles, danne mønstre, krydser hinanden: det er stærene, der vender hjem. Når de så slår sig ned, for eksempel i alle træerne på Piazza dei Cinquecento foran Stazione Termini, har de en masse at "fortælle hinanden". Der er en knævren og pludren, som var alle trækronerne levende og hvert et blad forsynet med en fuglestemme. Så falder mørket på og fuglekvidderet dør langsomt hen. Det er en ganske speciel oplevelse at se og høre stærene vende hjem om aftenen.
Andre steder hvor man kan møde stærene: Viale delle Milizie, Via Barletta, Viale Angelico, Piazza della Repubblica, Piazza Indipendenza, Viale Europa, Piazza Re di Roma. NB: Pas på ikke at stå lige under træerne, da fuglene klatter meget. Af samme grund eksperimenterer man i Rom med forskellige måder at skræmme stærene væk fra de mest befærdede strøg, hvor de også gør skade på biler og byinventar. Man forsøger sig med lyde og lys.
Stærene lever om sommeren af insekter, orme og snegle, mens de om efteråret især æder frø, bær og frugt, særlig vindruer og oliven.

Svaler:
Landsvaler, på italiensk: rondini, ental: rondine (Hirundo rustica, 19 cm. lang), lever udelukkende af insekter, som den fanger i flugten.
Bysvaler, på italiensk: balestrucci, ental: balestruccio (Delichon urbica, 13 cm. lang), lever kun af flyvende insekter.

Træløbere, på italiensk: rampichini, ental: rampichino (Certhia brachydactyla, 12 cm. lang), løber op og ned af træstammerne, hvor den finder sin føde: insekter, edderkopper og små snegle.

Tårnfalke, på italiensk: gheppi, ental: gheppio, (Falco tinnunculus, 34 cm. lang) yngler i et antal af 50 par i Rom, blandt andet er der 2 par i Colosseum, hvor man i dagtimerne kan se dem flyve rundt omkring den højeste del af ruinen. Redehullerne kan findes over de steder, hvor muren højt oppe er misfarvet af fugleklatter. Tårnfalkene lever mest af flyvende insekter, men de tager også firben, småfugle og mus.

Ugler:
Kirkeugler, på italiensk: civette, ental: civetta, (Athene noctua, 25 cm. lang), lever især af insekter, orme og små mus.
Natugler, på italiensk: allocchi, ental: allocco (Strix aluco, 36 cm. lang), lever især af mus, rotter og småfugle.

KRYBDYR OG PADDER:

Firben, på italiensk: lucertole campestri, ental: lucertola campestre (Podarcis sicula, 8 cm. lang) og lucertole muraiole, ental: lucertola muraiola (Podarcis muralis, 7,5 cm. lang).

Frøer, på italiensk: rane verdi, ental: rana verde (Rana Esculenta Complex, op til 12 cm. lang).

Gekkoer, på italiensk: gecchi comuni, ental: geco comune (Tarentola mauretanica, op til 15 cm. lang).

Halsbåndssnog: på italiensk: biscia dal collare, flertal: biscie dal collare (Natrix natrix mellem 120 og 200 cm lang).

Gulgrøn pilsnog: på italiensk: biacchi, ental: biacco (Coluber viridiflavus, mellem 120-150 cm. lang). Et meget slankt og meget hurtigt dyr med et iltert temperament, men ugiftig! Tilhører de giftløse snoge.

Sumpskildpadder, på italiensk: testuggini d'acqua americane, ental: testuggine d'acqua americana (Trachemys scripta elegans, op til 25 cm. lange) er som i Danmark kæledyr, som ejerne er blevet trætte af og derfor har sat ud i søer og floder. De unge dyr gør stor skade på den naturlige fauna af frøer og tudser, mens de voksne mest ernærer sig af planter. I Rom var der tidligere oprindelige vandskildpadder, men de er næsten forsvundet nu, mens de importerede arter har taget over.

Tudser, på italiensk: rospi comuni, ental: rospo comune (Bufo bufo 10-12 cm. lang) og rospi smeraldini, ental: rospo smeraldino (Bufo viridis, 6.10 cm. lang).

INSEKTER:

Her kan man blandt mange andre (der er optalt 5.200 arter i Rom!) møde:

Bier, på italiensk: api, ental: ape.

Cikader, skumcikade: på italiensk: cicala, flertal: cicale, (Philaenus spumarius, 5-8 cm. lang).

Edderkopper, på italiensk: ragni, ental: ragno.

Fluer, på italiensk: mosche, ental: mosca.

Fårekylling, på italiensk; grilli, ental: grillo.

Grafosoma italico

Græshopper, på italiensk: cavallette, ental: cavalletta.

Ildfluer, på italiensk: lucciole, ental: lucciola.

Biller kaldet Pirrocoridi eller cimicette rosso-nere (rød-sort-skjorter), (Pyrrhocoris apterus, 9-11 mm. lang), har som navnet antyder en livlig sort- og rødfarvet krop med korte vinger.

Skarnbasser, på italiensk: scarafaggi, ental: scarafaggio.

Skorpioner, på italiensk: scorpioni, ental: scorpione.

Sommerfugle, på italiensk: farfalle, ental: farfalla.

Tusindben, på italiensk: millepiedi, ental: millepiedi.

Hvepse, på italiensk: vespe, ental: vespa.

--- Oversigt over sider om "det grønne Rom" ---