ANNAS ROM GUIDE
Largo di Villa Peretti
Hvor Via del Viminale møder Viale Enrico De Nicola, ligger mellem Via delle Terme di Diocleziano og Viale Luigi Einaudi anlægget og pladsen Largo di Villa Peretti.

Navnet stammer fra den store ejendom, som Pave Sixtus V (1585-1590) opkøbte, mens han stadig kun var Kardinal Felice Peretti ved Kirken Santa Maria Maggiore, og lod anlægge som et pragtfuldt landsted med parker og drivhuse, fontæner og lysthuse, samt et smukt palæ. Ejendommen strakte sig på sit højeste fra Via Agostino Depretis, langs Via del Viminale op til Via Marsala og Porta San Lorenzo og skråt tilbage til Via Gioberti og Santa Maria Maggiore.

Largo di Villa Peretti ligger på det område, der i Antikken var en del af det sydøstlige hjørne i Diocletian's Termer og resterne af disse kan da også ses mange steder i området.


Litteratur om Largo di Villa Peretti:
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII, Castro Pretorio. del 1: side 78.

Fotos fra området
Kort over området
Bo og spise i området
Bøger og links om Rom
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 29.10.2003