|
|
|
Vicolo Orbitelli Se til højre for nr. 79 på Kort over den vestlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Vicolo Orbitelli er en lille, smal, snoet gyde, som løber i kvarteret Rione Ponte syd for den smalle og lange plads Largo Orbitelli og efter et par mindre sydgående "blindtarme" drejer mod nordøst til Via Giulia, hvor den munder ud overfor Vicolo delle Palle. Gyden har navn efter familien Orbitelli, som i sin tid ejede huse i området, hvor der stadig på hjørnet af Largo Orbitelli og Largo dei Fiorentini står det såkaldte Palazzo Orbitelli Sacchetti. Her for enden af Gyden stod engang med gadenummer 35 det såkaldte Casa Orbitelli, som til dels blev revet ned i 1936, mens andre dele inkorporeredes i det nybyggede Palazzo. Casa Orbitelli blev på et tidspunkt købt af arkitekten og billedhuggeren Francesco Borromini, som boede der en periode, indtil han døde i 1667 i et anfald af depression og vanvid. Delli (se litt.note nedenfor) fortæller, at en vis meget from mand, Ingeniør Leonori, i et hus i gyden samlede de såkaldte "cerinari", forældreløse og fattige drenge, der som deres eneste levevej havde at sælge små tællelys ("cerini") på gader og stræder. I det af Leonori oprettede hjem for disse børn kunne de få mad og tag over hovedet og måske endog lidt undervisning. Hjemmet var viet til San Filippo Neri. Før Orbitelli-familiens indtog - muligvis på et tidspunkt i 1700-tallet - havde Gyden et andet navn og det er sandsynligt, at der her er tale om den Vicolo dell'Agnello, som sammen med en Piazza dell'Agnello lå her i kvarteret i nærheden af det sted, hvor Kirken San Giovanni dei Fiorentini blev bygget. I Vicolo dell'Agnello havde netop en onkel til Borromini sit hjem, og her hos Leone Garove eller Carugo boede Borromini det første årstid efter sin ankomst til Rom i 1615-1619. EN TUR GENNEM GYDEN: Den smalle, kun ét fag brede men lange, ejendom på højre hjørne af Vicolo Orbitelli og Via Giulia er det såkaldte Palazzetto di Antonio da Sangallo il Giovane, som senere også tilhørte Medici-familien og også omtales som Palazzo Medici, har 9 fag mod hovedgaden og indgang her i nr. 79. Mod Gyden er der som nævnt kun ét, men ret bredt, fag og i stueetagen en enkelt indgangsdør uden ramme som nr. 11. Både facade og sidemur er pudset op i en mørk okker farve og vinduerne er indsat i profilerede travertinrammer, kvadratiske på første- og trediesalen, og rektangulære på andensalen, hvor de høje rammer toppes af vandrette overliggere. Hushjørnet er beskyttet af en lodret række af tilhugne stenkvadre. Ved siden af står et spændende lille hus. I stueetagen har det 3 fag, med en dør i hver side og et rektangulært vindue i midten, alle i brede lyse stukrammer. Førstesalen har imidlertid kun 2 fag vinduer, anbragt over døren og det vil sige i hver side af facaden, hvor de flankerer en stor, ottekantet, profileret gipsramme med et relief af et Medusa-hovede. Vinduesrammerne er smalle og profilerede, men foroven danner de en bølget bue omkring et basrelief af en blomsterkurv. Andensalen er igen helt anderledes. Her er kun ét vindue, men det er tilgengæld nærmest 3 fag bredt og sidder midt på facaden og altså over rammen og mellemrummene nedenunder. Også her er rammen speciel. På hver side står profilerede og bølgende søjler, der bærer en dobbeltprofileret bue med et våbenskjold på toppen. Tagudhænget er bredt og fremspringende over en udskåret frise. En lignende, men udskåret i et andet mønster, løber under førstesalens vinduer. Den rødlige puds på den øverste del af facaden er "kradset op", mens den i stueetagen er glat og forsynet med indridset sten- eller nærmere bjælkemønster. Huset, der med sin udsmykning stammer fra 1500-tallet, har husnummer 13. Til venstre står en 4-fags ejendom i 3 etager og husnumrene 10-12, da der i stueetagen kun er 3 åbninger, garageporte i nr. 10 og 12, samt en indgangsdør i nr.11. Over den brede, lystmalede stukkarm sidder her et lille gadealter i glaseret majolika. Det består af en rund ring med relieffer af blomster, blade og frugter i forskellige, kraftige farver. Indenfor er der en blå baggrund øverst og nederst en hvidglaseret persongruppe, nemlig Jomfru Maria med Jesus-Barnet i krybben, omgivet af tilbedende engle, alle med gyldne glorier. Gydens sidste hus på denne side er hjørneejendommen ud mod Largo Orbitelli. Mod Vicolo Orbitelli har huset 3 fag i 4 etager og i stueetagen 2 høje vinduer til venstre og til højre en indgangsdør med husnummer 9 i en profileret portal under en kraftig, vandret overligger. Den lysebrune, pudsede facade har forneden indridset stenmønster, men er uden dekoration højere oppe. Gyden drejer her i en ret vinkel og dækker over de 2 "blindtarme" til Largo Orbitelli. TILBAGE GENNEM GYDEN mod Via Giulia: Hjørnehuset med sidefacader til de 2 dele af Gyden er en stor kasse i 4 etager med 4 fag mod syd, hvor der også i den blinde gydedel findes en nydelig indgangsportal i nr. 22. Døren er indsat i profileret karm under et skjold med Sacchetti-familiens våben og indskriften "A. DOMINI MCMXXIX" : "I Det Herrens År 1929". Huset til venstre dækker numrene 16-18 og har i stueetagen 3 gamle portaler mellem nogle vinduer i forskellig højde og størrelse. Døren i nr. 17 er indsat i en rektangulær, profileret travertinkarm, mens indgangene i nr. 16 og 18 sidder i profilerede travertinbuer. Over dem alle sidder en lille plade med et relief af en lille flyvende engel (til venstre), Madonna med Barnet (nr.17) og et utydeligt motiv over nr.18. Den øverste del af facaden er delt op i 3 lodrette felter, hver med 1 vindue på hver af de 3 etager. De midterste vinduer højere end de andre, men alle indsat i flade, lyse rammer. Gydens sidste ejendom med en lav indgang i nr.15 og 2 tilmurede buer hen mod hjørnet danner hjørnehus til Via Giulia. Bygningen stammer fra 1500-tallet og nogle steder kunne man stadig op til 1980 se rester af facadedekorationen i form af indridsede stenmønstre. Huset har 4 høje etager og 4 fag mod Vicolo Orbitelli, hvor facaden mest består af mørkokker puds. Mod Via Giulia er der 2-3 fag på etagerne og 2 indgange i stueplan (nr.72 og 73).
Litteratur om Vicolo Orbitelli: |