ANNAS ROM GUIDE
Domus T. Aeli Severi på Mons Cispius

Ifølge den italienske arkæolog Rodolfo Lanciani's kort over antikke rester har man under udgravninger i Rom i årene 1663-69 gjort fund fra "Domus T. Aeli Severi" på sydvest skråningen af Monte Cispio, Antikkens Mons Cispius, på et område, der idag ligger mellem gaderne Via Cavour mod nordvest, Via Sforza mod syd og øst og Via dei Quattro Cantoni mod nordøst.

Ejendommen tilhørte et medlem af Aelius-familien: T. Aelius Severus. Denne familie var både stor og gammel og man har fundet mange andre rester fra familiens ejendomme i Rom, blandt andet havde T. Aelius Naevius Antonius Severus, der var konsul antagelig under Kejser Decius (249-251), en ejendom lidt herfra omkring det sted, hvor nutidens Via Milano krydser Via Nazionale.



Henvisninger til Domus T. Aeli Severi på Mons Cispius:
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23.

Fotos fra området
Kort over området
Spise og bo i området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.5.2005