Santa Rita (tidligere: Santa Maria delle Vergini)

Den 26. Oktober 1634 påbegyndtes byggeriet af Kirken Santa Maria delle Vergini på hjørnet af Via delle Vergini og Via dell'Umiltà nedenfor Quirinalhøjen. Arkitekt på projektet var Francesco Peparelli og den 8. Juni 1636 kunne den nye Kirke indvies.

Bygherrer var Augustiner-nonnerne i det til venstre for Kirken liggende Kloster, Convento di Santa Maria delle Vergini, hvori der også var indrettet et hjem for fattige unge piger, faldne kvinder der ønskede at vende tilbage til et hæderligt og ærbart liv, og fattige enker uden mulighed for at forsørge sig selv.

I 1612 var dette kvindehjem, der tidligere kaldtes Santa Maria del Rifugio ("Tilflugtens Maria"), og den tilknyttede lille Kirke på Pave Paul V's foranledning flyttet fra Quirinalhøjen til området nedenfor, hvor jorden tidligere var ejet af Kardinal Mariano Pierbenedetti di Camerino. I Kardinalens palæ havde også Kardinal Ferdinando Taverna haft sin bolig, men i 1613 indrettedes bygningerne til Kloster og nogle måneder senere blev det bestemt, at et samfund af Augustiner-nonner skulle leve her i klausur og dertil passe kvindehjemmet.

Ved siden af Klosterbygningen stod fra gammel tid en lille Kirke kaldet Santa Maria in Cannella, men den blev revet ned, da Via delle Vergini blev anlagt i perioden 1605-1621.

Efter at den nye kirke stod færdig i 1634 fulgte forskellige ændringer og ombygninger. Blandt andet omkring 1674, hvor muligvis maleriet "Sant'Agostino e Santa Monica" kom op. På dette tidspunkt var det arkitekten Matthia De' Rossi, der stod for arbejderne på blandt andet højalteret, der blev bygget i 1681 og udsmykket i 1691-1693, og facaden, som dog først blev færdig i 1696, mens dekorationen af kuplen påbegyndtes i 1695.

I de næste henved 200 år passede Augustiner-nonnerne nu Santa Maria delle Vergini, men med Roms indlemmelse i det samlede Kongerige Italien overgik de sociale arbejder - og med dem de tilknyttede bygninger, i mange tilfælde klostre - til Staten og Kirken til Roms stift (1871).

I 1904 blev pasningen af Kirken overgivet til Confraternita della Santa Spina di Nostro Signor Gesù Cristo e di Santa Rita da Cascia ("Broderskabet for Vor Herre Jesu Kristi Hellige Torn og for Santa Rita da Cascia"), der tidligere havde haft til huse i Kirken Santi Biagio e Nicolò in Campitelli, der blev nedrevet under opførelsen af monumentet for Vittorio Emanuele II. Kirken, der stadig passes af dette broderskab (der idag hedder Arciconfraternita di Santa Rita da Cascia) skiftede nu navn til Santa Rita da Cascia. Idag er det officielle navn Santa Rita da Cascia alle Vergini.