På nutidens Piazza della Repubblica, den tidligere Piazza dell'Esedra, rejser sig de to markante halvcirkelformede paladser, "Palazzi dell'Esedra", et på hver side af Via Nazionale.

De er opført af arkitekten Gaetano Koch i årene 1888-1889 omtrent på det sted, hvor exedraen i muren rundt om Diocletian's Termer lå. Exedraen var en halvcirkelformet, delvist åben buegang med siddepladser langs siderne, som brugtes til forelæsninger af de romerske filosoffer og talere, eller til møder, diskussioner og måske teateropførelser. Exedraen stod til langt op i tiden og har også givet navn til pladsen med det italienske ord for exedra: "esedra".

Da området blev nyanlagt i slutningen af 1800-tallet og pladsen skulle tjene som indgangshal til Rom for de med toget udefra ankommende rejsende, ønskede man at bevare mindet om de storslåede ruiner, selvom de sidste rester måtte fjernes for at åbne Via Nazionale. Ifølge forskerne er der lidt tvivl om byggetidspunktet, nogle siger 1886-1890, mens andre hælder til 1896-1902.

De to bygninger blev beregnet til kontor- eller beboelsesbygninger og i underetagen findes der butikker, restauranter, barer og en biograf. Gaetano Koch ville bevare exedra-indtrykket og har derfor ladet stueetagen være åben ud mod pladsen, som en stor, halvcirkelformet buegang, hvor indgangene til butikslokalerne ligger bagved det åbne rum, der bruges til passage eller til barernes borde. Buegangene er for at genkalde den antikke exedra opført med fulde buer og kassettelofter. Over buerne løber der på facaden en frise, hvorpå der står flade ioniske søjler i 2 etagers højde. Førstesalens vinduer er høje og slanke mellem slanke søjler og med buede gavlfelter ovenover, mens andensalens er små og firkantede. Efter endnu en frise kommer trediesalens vinduesrække: smalle og høje og uden gavfelter, fordi slutfrisen straks følger. Heroppe er hjørnepartierne særligt udsmykkede med store buede felter og statuer, ligesom de er udsmykket med karyatider og halvrunde ioniske søjler på etagerne nedenunder.

Gaetano Koch regnes for en af sin tids betydeligste arkitekter og hans måde at forbinde det nye Rom med den antikke tradition vakte stor anerkendelse.