9 tallerkener i sølv med forgyldt monogram:
af disse tallerkener er nogle runde og andre firkantede, der er blandt andet 4 ens runde tallerkener af ca. 16 cm i diameter. De er forsynet med en rund støttefod og udsmykket med indridsede linier i kanten og på ydersiden. Midt på tallerkenens inderside er der et forgyldt og nielleret monogram på kanp 4 cm i diameter. Monogrammet er skrevet med store bogstaver omgivet af en krone af grene med blade og bær, der øverst sluttes af en rose med 4 kronblade og nederst af et bånd med en knude. Monogrammet læstes af Visconti som "PROIECTA TURCI", så det passede til toiletskrinet, som har en indskrift til Proiecta. Men måske står der TURCI(I) og så har det muligvis snarere relation til en søn eller datter af Turcius. Idag mener man heller ikke at den første del af monogrammet kan læses som Proiecta, da der mangler både et O og et T, mens sidste del skulle være CIA. Derfor hentyder monogrammet nok til en kvinde, men idag har man ikke noget bud på, hvem denne kvinde kunne være.
På en af tallerkenerne er der nede i støttefoden med uregelmæssige og nærmest ulæselige store bogstaver indridset "Vivas in Deo Marciana Vivas" ("Marciana, Gid du må leve i Gud"). På en anden er der indridset "Scut(ellae) III P(und) V". Denne indskrift stammer fra vurderingen efter fundet og betyder: "4 små tallerkerner til en samlet vægt af 5 libbre".
Der findes også et sæt rektangulære tallerkener med samme monogram og 3 ens rektangulære tallerkener med udskåren kant. Disse er ca. 20 cm lange og ca. 14 cm brede. De har nærmest facon som en rektangulær flad skål med en flad kant, der er gennemstukket i et muslingemønster med indgraveringer i kanten og de 4 hjørner, som er udsmykket som blade. Tallerkenerne hviler på en rektangulær støttefod. Midt i tallerkenbunden er der også i disse tallerkener et forgyldt og nielleret monogram bestående af en krone af laurbærblade og en række bogstaver opdelt i 2 dele, hvoraf den første kan læses som V-I-A-C eller G-P eller R-E eller F-L og den anden som T-R-V-I og måske C eller G. Ydersiden er uden udsmykning.
Alle tallerkenerne dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus.
1 tallerken med bølget bund:
Denne tallerken eller skål er udført i sølv med ridset og indgraveret dekoration, den er ca. 56 cm i diameter og dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus. (se skitse af tallerkenen)
Den store skål eller skålformede fad er udformet som en stor marguerite eller en sol: i centrum er der en plan cirkel med dekoration og herudfra udgår der en række "blomsterblade" eller solstråler", der er udbanket i fadet som buede rum, smallere ved roden end ude i fadets kant, der bølger mellem disse buede blade og plane mellemstykker. Disse 12 mellemstykker er parvis udsmykket med indgraverede mønstre med forskellige blomstermotiver og hjerter, mens de 12 buede blade har glat overflade. Medaljonen i midten er dekoreret med indridsede streger og indeslutter en ligeledes indridset firkant med et gitterværk. Udenfor denne er der indridset blomsterstængler i vifteform. Skålen hviler på en cirkelformet støttefod.
1 flaske,
1 sølvkande:
Denne kande har et monogram, der kan tydes som kvindenavnet "Pelegrina".
1 bronzekande i form af et kvindehovede:
ca. 21 cm. høj og dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus. Den er udført i bronze med intarsia i sølv. (se skitse af kanden)
Kanden er formet som et kvindehovede på en lang, slank hals. Skulderen er lige antydet og udgør kandens fod. En kunstfærdigt flettet frisure eller turban er ført op ovenpå kvindens hovede og fortsætter som en tophue, der udgør kandens hals og ender i en udtunget 3-tudet åbning. Om kvindens hals er der lige over kandens fod en perlekrans og om panden har hun et bånd kantet med perler foroven og forneden. Over hendes ører er der malet nogle krøllede hårlokker. Bagpå kanden er der en buet hank i form af en vingren med balde og druer.
Denne bronzekande kom i Kardinal Stefano Borgia's besiddelse, inden den i begyndelsen af det 19.århundrede kom til Napoli, hvor den nu findes i Museo Nazionale.
1 offerskål i sølv:
med indgraveret og ciseleret dekoration. Længden med håndtaget er ca. 37 cm og skålens diameter er ca. 24 cm. Den dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus. (se skitse af skålen)
Denne type kaldes en "patera" og har nærmest form som et bækken med et langt håndtag/hank og en rund skål med flad bund og buede sider, der danner en slags muslingeskal. Langs dennes rand er der en smal, vandret kant, hvorpå der er indgraveret små muslingeskaller af forskellig art hele vejen rundt. Skålen står på en høj, rund støttefod.
Skålens yderside har ingen dekoration, mens indersiden og håndtaget er rigt udsmykket. I skålens muslingeskal sidder der i midten en halvnøgen kvindeskikkelse mellem 2 amoriner. Amorinen til højre holder et spejl op foran kvinden, der drejet mod venstre er ved at binde et bånd om sit hår, der er samlet i nakken. Hun vender ansigtet mod højre for at se i spejlet. Amorinen på hendes venstre side rækker en blomst frem mod hende.
På håndtaget er der indgravet en stående mandlig figur med en liggende hund for sine fødder. Manden er skægløs, kortklippet og nøgen og han vender sig - modsat kvinden nedenunder - mod højre, men drejer ansigtet mod venstre. Han støtter sig til en lang lanse.
Selvom man regner en sådan skål til et toiletudstyr, har den ikke nødvendigvis været brugt hertil. Man brugte dem nemlig også til afvaskning under måltidet og den kan derfor lige så godt henregnes til spisestellet.
Skålen findes i dag i Paris i Musée du Petit Palais, Collection Dutuit.
1 stort sølvskrin kaldet "Proiecta's skrin":
et skrin af sølv med udbanket relief i samme stil som toiletskrinet (se skitse af skrinet). Højden er ca.28 cm, længden ca. 56 og bredden ca.43 cm. Skrinet består af 2 dele, et "bundkar" af form som et slags kantet badekar, hvor bundfladen er mindre end åbningen, idet siderne er vinklet udaf. denne del afsluttes af en flad kant, hvorpå "lågkarret" hviler. Dette er lidt mindre, men ellers af samme form som bundkarret. Skrinet står på en lille støttefod i hvert hjørne og er på hver af de korte bundsider forsynet med et en lille hank, så det kunne transporteres. Skrinet er forgyldt på 7 af de 9 relieffer og dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus. Dekorationerne forestiller:
På lågets overflade: en nøgen amorin på hver side fører en krone i guirlandeform op over 2 halvbuster af en rigt klædt kvinde til venstre og en mand til højre. Kvinden bærer en bred halskæde med kostbare sten over en lang tunika og holder en udsmykket bogrulle i begge sine hænder. Manden har skæg og er iført en lang tunika med ærmer under en kappe, der er fæstnet på hans skulder med en korsformet nål. Hele vejen rundt er der en ramme af stiliserede blomstermotiver, som går igen på alle lågsiderne.
På lågets ene langside = forsiden: et relief af Gudinden Venus i færd med at gøre toilette. Hun sidder i en konkylieskal, drejet mod venstre, mens hun ser mod højre i et spejl. På hver side af Venus rider en lille amorin på en havkentaur. Den ene amorin bærer en æske, den anden en kurv med blomster.
På lågets korte sider er der havnymfer og amoriner, som rider på havdyr, på den ene side en havhest, på den anden side en hval.
På lågets anden langside = bagsiden er der 2 grupper af personer, hver bestående af en kvinde med en ung mand foran og en ung pige bagved. De bevæger sig hen imod en bygning i midten forsynet med søjler og kupler. De unge mennesker bærer forskellige ting: et skrin med runde sider, et rektangulært skrin, en lysestage, en kande og en offerskål. Til højre står der en vandkrukke på jorden. Man har tolket denne fremstilling som Proiecta på vej til termerne med sine tjenestefolk, som bærer toiletskrin og -sager.
Bundkarrets relieffer har kanter af vinranker og de er alle dekoreret med snoede søjler med korinthiske kapitæler, som bærer skiftevis rund- og spidsbuer. Over buerne er der på langsiderne frugtkurve, fugle og roser. I buerne hænger der gardiner, der er trukket til siden for at vise personerne indenfor.
På bundens ene langside = forsiden er den midterste bue gjort særlig bred. Herunder sidder en kvinde, der er i færd med at gøre toilette. Hun sidder på en smukt udført stol med front mod beskueren, hun har en indviklet frisure og bærer en stor halskæde over en lang tunika med ærmer. Hendes bevægelser er de samme som dem Venus på lågets side foretager: hun er ved at sætte en nål i sit hår og drejer hovedet let mod venstre mod en tjener, som rækker hende et spejl. I højre hånd holder hun en salvekrukke og på denne side står der en tjenestepige med et rektangulært skrin.
Personerne på de øvrige af bundens sider er også tjenestefolk, mænd eller kvinder iført enten lange tunika'er med ærmer eller lange kapper. De bærer forskellige ting: på forsiden: et rektangulært og et rundt skrin, en offerskål, en kande og en vandkrukke. På bagsiden: et rektangulært og et rundt skrin, et stort bækken eller spejl og en vase. På venstre side bærer 2 mandlige tjenere lysestager med tændte lys, mens en tjenestepige holder et rektangulært skrin. På højre side bærer en anden tjenestepige et rektangulært skrin, mens kvinderne ved siden af bærer en offerskål, en kande og en vandkrukke.
På lågets vandrette kant er der en indskrift med store bogstaver: "Secunde et Proiecta Vivatis in Chris(to)" ("Secundus og Proiecta, Gid I må leve i Kristus"). På den lodrette kant er der til venstre indridset "P(ondo) XXII, III (unciae), S(emuncia)", denne indskrift stammer fra vurderingen af fundet og tydes således: "22 pund, 3 1/2 unser (1 unse svarer til ca.30 gram)".
1 toiletskrin i sølv:
et rundt skrin i sølv med udbanket dekoration i samme stil som Proiecta's skrin. Højden er ca.26 cm og diameteren er ca.32 cm. Skrinet består af en rund "æske", der er ca.13 cm høj, med et lidt mindre (i diameter), men næsten lige så højt, kuppelformet låg. Skrinet har været ophængt i 3 kæder, som mødes i en stor ring. Det dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus (se skitse af skrinet).
Både under- og overdel er opdelt i 16 felter, der skiftevis buer indad og er flade. De flade felter er udsmykket med vaser, planter, fugle, vinblade og blomster. De konkave felter i låget har ingen dekoration, mens de i underdelen er udsmykket med kvindefigurer mellem snoede søjler med runde buer. Af kvindernes attributter kan man se, at det er 8 af de 9 muser nemlig: Urania (astronomiens muse), Melpomene (tragediens muse), Klio (historieskrivningens muse), Polyhymnia (hymnedigtningens muse), Terpsichore (dansens muse), Euterpe (muse for fløjtespil og lyrik), Thalia (komediens muse)og Kalliope (muse for den episke digtning).
Øverst oppe på låget er der en rund medaljon med en siddende kvinde i et landskab, måske er det den niende muse for kærlighedsdigtningen, Erato, eller måske er det skrinets ejer Proiecta.
Inde i skrinet er der en metalplade indrettet til at rumme 5 beholdere, hvoraf den midterste er en cylinderformet sølvflaske, større end de andre 4, som er ens, cylinderformede beholdere med låg. De er alle dekoreret med indgraverede linier i buer. Skrinet tolkes på grund af disse beholdere som et toiletskrin "scrinium unguentorum". Det kaldes nogle gange også "Skrinet med muserne".
4 sølvmøbelbeslag i form af kvindefigurer, "tychai" (lykkegudinder):
Møbler med beslag i form af skæbne- eller lykkegudinder, "tychai", kan være tegn på, at møblets ejer har beklædt et højt embede. Disse beslag brugtes nemlig normalt til at udsmykke højtstående personers bærestole. De 4 beslag, som er udført i sølv med mange detaljer og forgyldt overflade, er ca.14-18 cm. høje og forestiller byguddommene for byerne Rom, Constantinopel, Antiochia og Alexandria. De 4 kvindelige guddomme er fremstillet siddende, klædt i tunika og kappe, med kunstfærdige frisurer og bløde sko. På hovedet bærer Rom og Constantinopel hjelme, mens Alexandria og Antiochia bærer murkroner. Antiochia er kopieret efter en stor, nu forsvundet statue af denne bys "tyche", udført af den græske billedhugger Eutychides i år 296 før Kristus. Under hver figur er der et tyndt ciseleret guldblad. Beslagene er dateret til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus.
2 sølvmøbelbeslag i form af hænder:
består af 1 sæt=2 hænder, en venstre- og en højrehånd, udført i sølv med forgyldning. De er ca. 33 cm høje og delvist hule, diameteren på endestykkerne er ca.5 cm og de har været beregnet til at sætte ned over hjørnerne på en stoleryg eller enderne af stolens armlæn. De dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus (se skitse af beslag).
Formen af disse beslag er en venstre- og en højrehånd med en del af armen, der er rakt lige frem med hånden gribende om et slags scepter, en kraftig cylindrisk stav, der over grebet ender i en kannelleret kugle, hvoraf der vokser en lille stiliseret blomst. Genstandene er som nævnt hule, bortset fra blomsten foroven. Armene og stavene er uden dekoration, men om håndledene er der et snoet armbånd med en indfatning til en smykkesten på håndens overside. Under kuglen er der på cylinderen et snoet bånd. Kuglen er kannelleret, opdelt i 20 felter, og blomsten foroven har spidse, ciselerede blade i 2 lag under en glat blomsterknop. Både blomst og armbånd er forgyldte.
3 par sølvbeslag til seletøj:
Man har fundet 6 seletøjsbeslag, der er sammensat således, at de har dannet 3 par. De er udført i sølv med forgyldning og kannelleret og ciseleret udsmykning. De har hver især en længde af ca. 63 cm og dateres til anden halvdel af det 4.århundrede efter Kristus.
Hvert enkelt beslag er en kæde bestående af 9 skiftevis runde og ovale forskelligt udsmykkede sølvplader, der er samlet med små klammer. I den ene side ender beslaget med et spænde og i den anden side i en tap. De ovale plader er udsmykket med en indgravering af et firkløver og 4 ringe, mens de runde plader er forsynet med et relief omgivet af en ophøjet kant. På de mindste plader er der indgraveret løvehoveder, mens den største plade har et relief af en ørn med udbredte vinger. Over hver af de runde plader sidder der et stiliseret blad og under de mindste plader hænger der en dråbe, mens der under den største hænger en halvmåne.
1 lysestage:
er idag forsvundet.
1 lille lampe:
er idag forsvundet.
og muligvis 1 rektangulært fad, som man dog ikke er sikker på, hører til dette fund.
Til sammenfatning kan siges, at vi står over for et typisk stel fra det 4.århundrede i lighed med andre fund fra samme tid.
At de 2 skrin ganske givet har hørt sammen, både ifølge stilen, dekorationen og i lighed med andre fund.
At beslagene, både til møbler og seletøj, må have tilhørt en mand i en vis magtposition enten civilt eller militært.
At der findes både hedenske symboler og kristne indskrifter i fundet.
At der er fundet møbelbeslag, men ikke møbler gemt af vejen, falder i tråd med opfattelsen af, at nogen har gemt deres kostbarheder væk i en krisesituation og aldrig haft mulighed for at hente dem frem igen.
At fraværet af sølvdrikkekrus skyldes, at man efter det 1.århundrede efter Kristus ikke brugte disse mere, men derimod "drikkekar" lavet af glas.
Litteratur om Proiecta's udstyr:
Aurea Roma: dalla città pagana alla città cristiana. "L'Erma" di Bretschneider, 2000.
- side 140ff.
Rodolfo Amedeo Lanciani: Roma pagana e cristiana. Newton & Compton editori, 2004.
- side 186.
K.J. Shelton: The Esquilin Treasure. London, 1981.
A.Cameron: The date and the owners of the Esquilin Treasure. AJA 89, 1985.
- side 135-145.