På muren i Via Merulana nr.170, midt mellem sidegaderne Via Pasquale Villari og Via Ruggero Bonghi, sidder et af mange små gadealtre, edicole sacre, som Rom er så rig på. Her drejer det sig om et relief i stuk af Jomfru Maria fremstillet som Madonna della Valle.

Alteret er opsat i førstesals højde. Det står frit på balustraden til en lille balkon mellem de to sidehuse i komplekset Convento delle Suore di Carità del Buono e Perpetuo Soccorso og over hovedindgangen hertil.

Selve Madonna-relieffet er flankeret af 2 udskårne søjler, som bærer 2 fremspringende konsoller, der støtter en bred bue, der således også fungerer som et slags tag over arrangementet. Også buens brede kant er udskåret og dekoreret. I det halvcirkelformede felt nedenunder ses Maria's monogram i relief. I den nederste del af alteret er der en bred ramme, hvori selve relieffet har plads. Det består af en stående Maria-skikkelse, flankeret af 2 flyvende engle, som holder en stor krone over hendes hovede. Madonna er iklædt en vid åbentstående kappe over en lang kjortel. Begge klædningsstykker har et broderet mønster af blomster med slyngede ranker i relief. Maria har udslået hår, hun står med foldede hænder og ser lige frem for sig. Hun står på en buet jordklode, trædende ondskabens slange under fode og med måneseglet foran sig, altså i den attitude, som kendetegner Maria Immacolata-skikkelsen: Den ubesmittede Maria. De 12 stjerner, som anvendes i denne ikonografi, er her anbragt på buen over relieffet.

Under relieffet, men over balustraden, er der en smal indskriftsfrise med teksten "Vergine della Valle".

Hverken udførelsesdato eller kunstnernavn er kendt, men det antages, at relieffet er lavet i 1800- eller 1900-tallet, ligesom Klosterbygningen, som menes at være bygget omkring 1878.