ANNAS ROM GUIDE
Insula Claudius Centumalus

var et fleretages beboelseshus på Mons Caelius ejet af Titus Claudius Centumalus.

Huset lå oppe på højen bagved den nuværende kirke Santi Quattro Coronati.

Nu ønskede augurerne imidlertid at have fuldt udsyn til at tage fuglevarsler på dette sted og huset var for højt til dette, de gav derfor ejeren påbud om at rive de dele af huset ned, som generede udsigten for augurerne.

Claudius Centumalus ønskede ikke at gøre dette og satte i stedet huset til salg og det lykkedes ham at få det solgt til Publius Calpurnius Lanarius.

Men augurerne var stadig forhindret i at tage deres varsler, så de beordrede nu den nye ejer til at foretage nedrivningen, hvilket han også gjorde.

Derpå erfarede Calpurnius Lanarius, at den forrige ejer havde været vidende om problemet, inden han solgte huset, og den uheldige køber stævnede derfor sælgeren for retten, da sælger var ansvarlig for de fejl han kendte ifølge den romerske lovgivning.

Og rettens kendelse var da også, at Titus Claudius Centumalus skulle erstatte Publius Calpurnius Lanarius' tab.


Fotos fra området
Kort over området
Bøger/links om Insula Claudius Centumalus
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d. 27.3.2004