Før 1930 var gaden Via delle Tre Pile, der idag snor sig op af Capitolhøjens skråning med hårnålesving fra Via del Teatro di Marcello til Piazza Caffarelli, blot en lige og meget stejl kørevej, som på den venstre side havde trappen op til Piazza del Campidoglio og på den højre side en række huse.
Det første hus i rækken, som lå på hjørnet af Via Tor de' Specchi, var indrettet til Hospital og Alderdomshjem for kvinder fra Spanien. Det omtaltes som "Ospedale per donne spagnole" eller "Domus Hospitalis S. Jacobi de Urbe", som der stod i et tekstbånd på facaden. San Jacobo eller Jacopo er den samme helgen som kaldes San Giacomo eller Giacopo og på spansk Santiago. Og netop i Rom havde de spanske tilflyttere denne som deres skytshelgen og kaldte derfor deres store kirke og hospital, som lå byens centrum, for "Iglesia-Hospital de Santiago de los Espanoles". Den kaldtes også nogle gange for Santiago y San Ildefonso de los Espanoles.
Som alle andre nationale kirker modtog også Santiago, der af romerne kaldtes San Giacomo degli Spagnoli, gaver og arv fra menighedens spanske medlemmer i form af penge eller ejendomme. Heriblandt også en række huse ved Via delle Tre Pile, som Kirken ifølge en opgørelse i 1616-1617 havde haft i deres besiddelse "siden tidernes morgen" ("desde tiempo immemorial"). Ifølge traditionen stammede ejerskabet fra en donation af den spanske kronprins Don Enrique og omfattede 2 eller 3 huse.
Huset ses på det sted, der angives med tallet 9 på tegningen nedenfor, mens nr.10 angiver Via delle Tre Pile:
(for forklaring på de øvrige tal: se denne side)
Nogle af Kirkens ejendomme udlejedes og gav derved indtægt til at drive de spanske hospitaler, hvoraf der var flere i Rom. De styredes af det religiøse broderskab Confraternita de la Santissima Resurrezione.
En af husene ved Capitolhøjen synes fra tidlig tid at være indrettet til at modtage og hjælpe de spanske pilgrimme, som kom til Rom, især de af dem, der var fra egnen Castilien. Broderskabet ydede ligeledes pleje af de tilrejsende, som blev ramt af sygdom. Udover Broderskabets medlemmer hjalp også de såkaldte "Beginer" eller "Begharder" (på svensk også kaldet "blå nonner") til med at passe Herberg og Hospital. Disse kvinder var en slags nonner, der uden at tilhøre en bestemt orden eller kloster i deres kutter opsøgte hospitaler for at yde deres hjælp til de nødlidende.
Vaquero Pineiro (se litt.note nedenfor) nævner, at Hospitalet var meget plaget af fugt, der trængte op fra grunden, og at der derfor var problemer med hygiejnen, hvilket i 1505 fik Broderkabet til at lukke stedet ned og flytte Hospitalet til et hus på Piazza di Santa Chiara.
Selve ejendommen på Capitol tilhørte dog stadig Kirke og Broderskab, som forsøgte at forbedre husets tilstand uden det store held. I hele 1500-tallet udlejedes det derfor til en beskeden husleje på ikke over 12 scudi. Et beløb der slet ikke svarede til bygningens størrelse og beliggenhed.
I Kirkens arkiv findes en plan over et af husene, der på facaden ud mod Via Tor de' Specchi havde 3 indgange, hvoraf den midterste førte ind til en lang, smal gang eller passage, som mundede ud i et større rum, måske en indre gårdsplads. Lige inden denne var der en bred dobbelttrappe, som første op til nogle øvre etager. Tilsyneladende var den forreste del af huset i et lavere plan, skyldet bygningens beliggenhed op af højskråningen. Hernede var der i hver side forretningslokaler med indgang fra Via Tor de' Specchi. Bagest i venstre side var der korridorer til andre rum og til trapperne.
På facaden ud mod Via delle Tre Pile var der først et vindue i butikslokalet, derpå en dør med adgang til en trappe til den øvre etage, samt til et rum med endnu et vindue ud mod gaden og en passage til husets sidste rum, der også havde port ud mod gaden og adgang til den indre gård, samt til et tilsyneladende vinduesløst rum mod klippevæggen.
Senere må huset være blevet solgt, for i slutningen af 1600-tallet blev der bygget et ny på samme sted. Det var sagføreren Giovanni Paolo Andreozzi De Angelis fra byen Bevagna i Norditalien, der var bygherre. Han levede fra 1659 til 1752, hvor han blev begravet i den nærliggende kirke Santa Maria in Aracoeli, og var mæcen for det pavelige institut Sacra Congregazione de Propaganda Fide.
Bygningen var oprindelig ikke så høj, men fik senere tilføjet en etage - eller måske flere. Det er derfor muligt, at det hus, der antydes på Maggi's billede ovenfor, er det oprindelige inden overbygningen kom til.
Hele husrækken forsvandt, da man i 1930 omlagde Via delle Tre Pile til dens nuværende zig-zag-form.
Til højre for Ospedale per Donne Spagnole lå ud til Via Tor de' Specchi et hus, der oprindeligt var et andet hospital og herberg for dem, der havde besluttet at konvertere til katolicismen: Ospizio dei Catecumeni delle Tre Fontane. Det overgik senere til Vitelleschi-familien og kaldtes Palazzo Vitelleschi.
Op af skråningen langs Via delle Tre Pile lå efter Ospedale per Donne Spagnole endnu et herberg: Ospizio dei Geronimini di Sant'Alessio og øverst det såakldte Casa di Michelangelo, hvor man mener, at kunstneren har boet en tid.
Litteratur om Ospedale delle donne spagnole:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 53, 54, 55
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21.
Vaquero Pineiro, Manuel: La renta y las casas : el patrimonio inmobiliario de Santiago de Los Espanoles de Roma entre los siglos XV y XVII. Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 1999. (Bibliotheca Ithalica. Monograf+ias de la Escuela Espanola de Historia y Arqueoloia en Roma, n.23).
- side 11ff., 94, 95, fig.99.