"Casa Vernini" kaldtes det hus, som en vis A. Vernini i 1913 ejede i det område, der idag dækkes af udgravningerne på Largo Argentina. Det er markeret med nr. 9 på planen nedenfor.
Huset lå med indgang fra Via di San Nicola dei Cesarini nr.45 og var sammen med den øvrige bebyggelse på Pladsen udset til nedrivning, så der kunne anlægges bredere gader til den voksende trafik og opføres et nyt moderne beboelseskvarter.
Derfor lod arkitekten Marchetti-Longhi i 1913 foretage nogle undersøgelser i kældrene til de pågældende ejendomme, på denne østlige side af Pladsen drejede det sig om Palazzo Cesarini (nr.1), Kirken San Nicola dei Cesarini (nr.3) med det tilhørende Kloster (nr.10), Casa Vernini (nr.9) og den såkaldte "Abitazione Persiani", samt Casa Mugnozzi (nr.8).
I Casa Vernini fandt Marchetti-Longhi rester af en antik søjlegang og derfor blev flere eksperter tilkaldt: Antonio Munoz, der var leder af Kommunens afdeling for Arkæologi og Kunst, Ingeniør Edoardo Gatti og Inspektør Ciro Nispi Landi. Disse herrer vurderede, at nok var de fundne rester meget interessante, men ikke nok til at stoppe nedrivnings- og byggeprojektet. De arkæologiske fund kunne man dog passende anbringe i en gård i de nye bygninger.
Men starten på 1. Verdenskrig og den følgende krise for byggeriet sinkede projektet og det endte senere med at blive opgivet til fordel for etableringen af et arkæologisk åbent museum med de udgravede tempelrester.
Litteratur om Casa Vernini:
La Voragine Insigne: Storia dello Scavo di Torre Argentina.