|
|
|
Casa di Carlo De Dominicis Piazza Margana nr. 21
Se mellem nr. 158 og nr. 159 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Til højre for det store Palazzo Maccarani Odescalchi ligger ud til Piazza Margana et mindre, elegant hus fra 1700-tallet, som fra 1753 beboedes af arkitekten Carlo De Dominicis til dennes død i 1758. Huset kaldtes i 1758 for Palazzo Maccarani Roncioni og kendes idag som Casa di Carlo De Dominicis. Carlo De Dominicis var ud af en familie af murermestere, som i 1600-tallet havde arbejdet for familierne Mattei og Costaguti, der begge havde familieresidenser nær Piazza Margana. Det var dog først i en sen alder, at Carlo som enkemand sammen med sin lille datter på 8 år og en tjenestepige på et tidspunkt mellem 1749 og 1753 lejede sig ind i dette hus, der dengang var ejet af Grev Roncioni. Det er uvist, hvornår huset blev bygget, men man anser det for opført i 1700-tallet og det menes, at den smukke portal kan være tegnet af Carlo De Dominicis. Huset er i 6 fag og 3 etager. Facaden er pudset op i en lys, gullig farve og den eneste dekoration er etageadskillelsesbåndene under første- og andensalens vinduer, samt vinduesrammerne i gråt marmoreret stuk. Tagudhænget er meget bredt og med en yderkant i udskåret træ. I stuuetagen er der flere indgange til ejendommen. Hovedportalen (nr.21) sidder i det andet fag fra venstre og består af en bred og høj marmorkarm under en kraftig vandret overligger. Mellem denne og portbuen sidder et relief af en laurbærkrans med bånd: I kransen ses en bøjet arm, der i hånden holder et bundt pile. Det lader til, at der ikke er tale om et våbenskjold for en adelig familie, men laurbærkransen antyder, at der måske har været tale om et eller andet (litterært?) akademi, som man dog ikke har kunnet identificere. På hver side af hoveddøren er der en mindre dør i en bred, gråmalet karm. I det fjerde fag (nr.22) er der en bred indgangsdør til den restaurant (Hosteria Vinando), som bygningen huser idag. Det samme gælder døren nr.23 i det sidste og 6. fag. Herimellem er der i det 5.fag indsat et vindue. Facaden ender i et lille, skråt afskåret hjørne, hvor der på etagerne blot er blevet plads til en række små og uregelmæssigt siddende vinduer. Op til denne mur støder nabofacaden Palazzo Velli Cardelli - her også med et skråt afskåret hjørne - således, at der mellem de 2 skrå hjørnemure dannes en ganske lillebitte trekantet plads. Denne sidste bygning stod allerede på stedet fra engang i 1500-tallet, eller måske tidligere, da "Palazzo Maccarani Roncioni" blev bygget. Ejendommen bestod af 3 lejligheder, som nogle gange udlejedes samlet og andre gange hver for sig, sådan som det var tilfældet, da Carlo De Dominicis i 1753 lejede den ene etage, bestående af en sal, der brugtes som arbejdsrum, 2 tilstødende værelser med kamin, et sovekammer, et køkken med kamin, en lille stue bag arbejdsværelset til brug som kapel, en loggia, et loftsrum og en kælder. Året før De Dominicis flyttede ind, beboedes hele palæet i 1752 af Giovanna dei marchesi Serra, hustru til den genovesiske markgreve Francesco Maria Spinola. (Kardinal Giorgio Spinola (1667-1739) havde været protektor for arkitekten, så måske er flytningen kommet i stand på grund af dette bekendtskab) I 1754-57 var huset ejet af familierne Maccarani og Roncioni. Carlo De Dominicis boede som nævnt sammen med datteren Colomba og tjenestepigen, den 22-årige enke Angela di Filippo Tancioni, i 1 af husets 3 lejligheder, mens de andre var udlejet til henholdsvis bogholderen Alessandro Maria Schiatti fra Nettuno med hustruen Maria Anna Ciampoli, og til enkemanden Settimio Bulgarini fra Tivoli. Efter Carlo De Dominicis' død i 1758 flyttede hans datter ind hos sin farbror Cesare De Dominicis og lejemålet i Palazzo Maccarani Roncioni overgik til andre. Som senere ejere af bygningen nævnes ud over familierne Maccarani og Roniconi også familierne Gaddi og Orsi.
Litteratur om Casa di Carlo De Dominicis: |