|
Palazzo dei Granai di Andosilla -- nu forsvunden bygning -- - Piazza della Bocca della Verità / Via dei Cerchi - Se over nr. 13 på Kort over Velabro-Turen |
I kvarteret Rione Ripa står til venstre for Kirken Santa Maria in Cosmedin en stor bygning fra slutningen af 1800-tallet, hvor den fra starten var anvendt som industribageri opkaldt efter ejeren Michelangelo Pantanella og derfor omtalt som Palazzo Pantanella ai Cerchi. Bygningen kaldes også Stabilimento Pantanella ai Cerchi eller Pastificio Pantanella. (Se foto fra Info.roma.it). Før 1881 lå der på dette sted fra 1700-tallet et stort haveanlæg kaldet Giardino Andosilla. Det ejedes af Grev Andosilla, som var ud af en spansk familie af handelsmænd, der var kommet til Rom i slutningen af 1500-tallet og fra 1600-tallet ejede Palazzo Andosilla i Via del Monterone 79. I tilknytning til haveanlægget stod i Grev Andosilla's tid tilsyneladende nogle bygninger, som betegnedes Palazzo dei Granai di Andosilla, måske fordi de før familiens tid havde fungeret som kornlader (ordet "granaro" / "granaio" betyder "et høloft). I 1500-tallet omtaltes området netop som Il Granaro di Messer Ottavio Gracchi. Palazzo dei Granai di Andosilla blev senere enten helt revet ned eller opslugt af den store bageribygning, som idag anvendes til offentlige kontorer.
Litteratur om Palazzo dei Granai di Andosilla: |