ANNAS ROM GUIDE
Suore di San Giuseppe di Cluny - religiøs orden

Denne Orden, der i Italien bærer navnet Suore di San Giuseppe di Cluny, eller Congregazione delle Suore di San Giuseppe di Cluny, stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor navnet er Soeurs de Saint-Joseph de Cluny. Den officielle forkortelse er S.J.C.

I Rom har søstrene et KlosterOppio-højen i karréen Via Mecenate, Via Carlo Botta, Via Angelo Poliziano, ikke så langt fra kirkerne Santa Maria Maggiore og San Martino ai Monti, hvorunder deres Kirke San Giuseppe de Cluny (Via Poliziano 38) hører. Den officielle betegnelse for Klosteret er idag "Casa di Procura - Istituto "San Giuseppe di Cluny" - Casa dell'Istituto Religioso Femminile Suore di San Giuseppe - Cluny (S.J.C.) - Casa di accoglienza per pellegrini". Komplekset fungerer også som Klosterhotel.

Ordenen blev grundlagt i 1807 af Anne-Marie Javouhey, som 2 år tidligere var begyndt at arbejde med tanken om at starte en nonneorden, viet til Saint Joseph (San Giuseppe = Josef). I 1805 var det lykkedes hende sammen med nogle ligesindede unge kvinder at møde Pave Pius VII, som på det tidspunkt opholdt sig i Frankrig, og få godkendelse til oprettelsen af en ny religiøs orden og oprettelsen af en skole for fattige pigebørn, viet til Saint Joseph (: Josef, på italiensk: San Giuseppe). Og i December 1806 underskrev Kejser Napoleon Bonaparte tilladelsen hertil, således at de 4 grundlæggere nu sammen med 5 andre i Maj 1807 kunne aflægge nonneløftet og vælge Anne-Marie som deres leder.

I de første år havde den lille gruppe tilholdssted i det gamle kloster i Autun, hvor de modtog unge piger, som de underviste i religion og huslige arbejder. Men søstrene modtog også sårede fra krigen mod Spanien, som de ydede behandling og pleje. Det gamle kloster blev derfor snart for småt og søstrene måtte se sig om efter et nyt sted til deres liv og aktiviteter. Dette fandt de i det gamle kloster i Cluny ("Couvent des Récollets") og herfra fik Ordenen deres nye navn: Souers de Saint Joseph de Cluny.

Søstrenes utrættelige arbejde med undervisning blev efterhånden kendt og værdsat således, at man bad Anne-Marie Javouhey om at åbne en skole for de indfødte på øen Bourbon, der idag hedder La Réunion, beliggende i det Indiske Ocean. I 1817 drog hun derfor afsted med 5 af sine medsøstre for at missionere her.

Herefter gik det slag i slag. Flere små grupper opstartedes rundt omkring i Frankrig, missionsrejse til Senegal i 1823-1824, administrativt arbejde med den voksende organisation i årene 1825-1828, ny missionsrejse til Guyana 1828-1833 og igen fra 1835, hvor Anne-Marie arbejdede på at få slaver frigivet.

I dag findes søstrene over hele verden, især i udviklingslande, hvor de underviser, holder bibelklasser og tager sig af fattige og syge. Ifølge Wikipedia skal der i 2005 have været 3005 søstre fordelt på 425 klostre. Ordenens hovedsæde findes i Paris.

Ordensdragten er blå med et sort skapular. Ordensreglerne er baseret på Sankt Augustins regel. De blev endeligt godkendt af Kirken den 18. August 1899.


Litteratur om Suore di San Giuseppe di Cluny:
Cerinotti, Angela: Atlante della storia della Chiesa: santi e beati di ieri e di oggi. Demetra, 1999.
- side 322.
Congrégation Saint Joseph de Cluny: Découvrez la congrégation .
Santi e beati: Beata Anna Maria Javouhey.
Wikipedia: Sisters of St. Joseph of Cluny (engelsk tekst).
Wikipedia: Soeurs de Saint-Joseph de Cluny (fransk tekst).
Wikipedia: Suore di San Giuseppe di Cluny (italiensk tekst).


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 22.12.2011 og sidst opdateret d. 23.12.2011