Vittorio Emanuele Orlando blev født i Palermo den 19. maj 1860 og voksede op og uddannede sig på Sicilien, hvor han tidligt fik plads som docent i forfatnings-ret ved Universitetet i Palermo. Samme fag underviste han senere i ved Universiteterne i Modena og Messina.

I 1901 kom han til Rom, hvor han også underviste i jura indtil 1931, hvor han fratrådte for ikke at skulle arbejde for det fascistiske regime.

I årene 1903-1905 var han Undervisningsminister under Kong Vittorio Emanuele III (2. Governo Giolitti) og Justitsminister fra 1907-1909 (3. Governo Giolitti), samt igen i 1914-1916, hvor han blev udnævnt til Indenrigsminister (2. Gabinetto Salandra). Denne post bekædte han indtil 1917, hvor han blev Statsminister og i denne egenskab stod han i spidsen for den italienske delegation ved Fredskonferencen i Paris i 1919, hvor også Sidney Sonnino deltog.

I fascismens første år støttede Vittorio Emanuele Orlando den nye politik, men senere tog han afstand fra den og i 1931 trak han sig fuldstændigt tilbage fra den politiske scene. Han vendte først tilbage efter fascismens fald, hvor han blev deputeret ved den grundlovsgivende forsamling og i 1948 senator.

Orlando døde den 1. december 1952. Han anses for en af de fremmeste italienske jurister indenfor offentlig ret og udgav talrige publikationer. I Roms centrum er den elegante gade Via Vittorio Emanuele Orlando opkaldt efter ham.

Litteratur og links om Vittorio Emanuele Orlando:
Procacci, Giuliano: Storia degli Italiani. Vol II. (Universale Laterza, 94). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 12. ed., 1978.
- side 489, 492, 506.
The Short Oxford History of Italy: Liberal and Fascist Italy, 1900-1945. Edited by Adrian Lyttelton. Oxford University Press, 2002.
- side 8, 101.
"Who is Who in Italian History": Vittorio Emanuele Orlando.