Teodoro Pateras var født i 1828, vist nok i Napoli. Han blev politisk vakt og patriot i den grad, at han i 1849 deltog i forsvaret af Rom, hvor en nationalforsamling den 9. Februar havde proklameret "den Romerske Republik" og den 29. Marts under Giuseppe Mazzini havde dannet en liberal regering. Den 24. April lod den franske Louis Napoleon imidlertid landsætte et ekspeditionskorps for at sikre sig katolsk velvije.

Det lykkedes frihedshelten Garibaldi at afvise franske stormangreb på Rom den 29. April og den 3. Juni, men i længden kunne byen ikke forsvares og måtte overgive sig den 30. Juni. Hvorefter Pave Pius IX kunne vende tilbage til Rom den 12. April 1850.

I 1860 under den såkaldte "Spedizione dei Mille" stod Pateras for organiseringen af korpset "Cacciatori del Vesuvio" og deres operationer i Matese-området.

I 1862 blev Pateras gift i Rom med den napolitanske Adelaide Amalfitani Pescara, også omtalt som Adelaide Pescara Di Diano, som havde titel af Grevinde af Castellucci. Parret blev gift den 23. August. De var da henholdsvis 34 og 22 år gamle.

I ægteskabet fødtes sønnerne Gustavo Pateras Pescara, født i 1863 i Napoli og død i Savona i 1948 eller 1949, og Cesare Pateras Pescara, som blev født i Rom i 1873 og blev bygherre til Palazzina Pateras Pescara i Via Giulia.

Cesare døde i 1954 i Velletri. Adelaide døde i Rom i 1923.

Dødsåret for Teodoro Pateras opgives lidt forskelligt som 1870 eller 1877. Han mindes for sin indsats som garibaldiner og frihedskæmper med en buste på Gianicolohøjen, samt en gade i Trastevere: Via Teodoro Pateras. Han efterlod sig desuden egne skrifter af militærhistorisk art.

Litteratur om Teodoro Pateras:
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Roma : Newton & Compton editori, 2004.
--- Voume Terzo : P-Z. ----- side 976.
Palazzo Marchesale Castelluccio.